Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. oktober 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Fotografering og digiscoping -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Rune Larsen
Fotografering af hurtige insekter (Læst 2312 gange) Postet d. 05-02-08 kl. 09:20
Muligvis har jeg overset nogle nyhedstråde tidligere, men jeg efterlyser nogle gode fiduser til at fotografere smådyr, altså de helt små biller, myrer m.m. Jeg tænker ikke på de mere tekniske problemer, såsom mellemring, macroobjektiv, flash, eller ikke-flash. Det er mere de praktiske problemer med at ”fange” en hurtig løbebille eller en komplet urolig myrer. Lokkemidler såsom søde sager kan bruges til myrer, for at gøre dem rolige, og en tur i køleskabet kan jo også bringe aktiviteten ned i fart. Men køleskabe er jo svære at have med felten! Hvordan fotograferer man en løbebille i felten? Ja, jeg ved godt det med tålmodigheden – men nogle dyr står jo aldrig stille, de flygter og løber hele tiden, væk fra lyset og hen i skjul. Jeg kan jo se at der er flere der mestrer kunsten, med at fotografere de hurtige dyr!

Mvh Rune Larsen



Kommentér

Lars S. Madsen
#1 postet d. 05-02-08 kl. 09:34. Emne: Fotografering af hurtige insekter
Tjah du besvarer jo næsten selv dit eget spørgsmål.

Her er hvad jeg har gjort ved løbebiller:

Faldfæller fanger billerne i løbet af natten.

Tidligt om morgenen mens det stadig er køligt er de indfangede biller mindre aktive end når vejret bliver varmt så det er der jeg fotograferer dem.

En lille bakke med noget sand eller mos sikrer at de ikke stikker helt af.

Hvis du har kameraet klar på et stativ så det peger i den rigtige retning kan du med lidt held få et par billeder ved forsigtigt at pladsere en af billerne i bakken.

Masser af tålmodighed er nødvendigt og mange mislykkede billeder må forventes.

Billefotografering er en meget frustrerende "sportsgren" - og derefter kommer så det endnu mere frustrerende ID-arbejde.

Mvh

Lars



Kommentér

Margaretha Liebmann
#2 postet d. 05-02-08 kl. 09:36. Emne: Fotografering af hurtige insekter
Kunne man forestille sig en termoflaske, hvor man smider nogle isterninger ned i plastpose og så små plastboxe/gl. filmkasetter man kan putte kræet i, 5 min. i termoflasken og så hurtig ud og knipse.

Kunne det være en farbar vej, eller er det for bøvlet? Det er i hvertfald billige og tilgængelige materialer.

Kommentér

Søren Faurby
#3 postet d. 05-02-08 kl. 09:39. Emne: Fotografering af hurtige insekter
Jeg har aldrig selv fået brugt det, men jeg har fået anbefalet kuldespray som normalt bruges til sportsbrug. fang kræet, put det i en lille beholder og spray lidt påbeholderen så kræets kropstemperatur sænkes.

mvh Søren

Kommentér

Lars S. Madsen
#4 postet d. 05-02-08 kl. 09:42. Emne: Fotografering af hurtige insekter
Jeg er ikke vild med kunstigt at nedkøle insekterne (det virker bare forkert for mig) men idéen er jo selvfølgelig den samme som at fotografere om morgenen så både kuldespray og thermokande med isterninger burde virke.



Kommentér

Stig Linander
#5 postet d. 05-02-08 kl. 12:59. Emne: Fotografering af hurtige insekter
Jeg har ikke selv erfaring med kunstig nedkøling af dyr - bryder mig ligesom Lars ikke rigtig om tanken.

Men jeg vil tro at kuldespray skal bruges meget varsomt.

Jeg har brugt kuldespray i forbindelse med mit arbejde, og jeg ved at temperaturen lynhurtigt kan komme endog meget langt under frysepunktet.

Jeg kunne godt være nervøs for, at kræet ikke overlever sådan et kuldechok.

Jeg har i en gammel "Jeg fotograferer" læst om rør-metoden. Man fanger et kræ og lader det løbe gennem et rør. Når det kommer ud af røret, vil det have tendens til at fortsætte ligeud, og dér har man kameraet stående parat.

Der er også ramme-metoden, hvor man på kameraet monterer noget der antyder hvor billedfeltet og skarphedsplanet er.

Både rør- og ramme-metoden vil dog formentlig kun kunne bruges på større kræ, er vi ude i 1:1 eller derover, bliver skarphedsdybden for lille.

M.v.h.

Stig.



Kommentér

Rune Larsen
#6 postet d. 05-02-08 kl. 18:03. Emne: Fotografering af hurtige insekter
Tak for de gode indlæg. Ja, lidt forsigtig kulde kan jo ikke skade dyret. Man kunne bruge termoflasken eller sprøjte med spray ind i en beholder, der så lægges over dyret, derved undgås kuldeskader. Rørmetoden og lignende har jeg prøvet, uden det helt store held. Rammemetoden forstår jeg ikke helt, hvordan mener du ? Men jeg kan se på din hjemmeside: - se linket HER , at du kan ”fange” både sandspringere, løbebiller, myrer m.m. Alle sammen de rigtige svære og hurtige dyr.

Men ellers må jeg bruge det gamle tricks – masser af tålmodighed, eller måske snarere stædighed !

Mvh Rune



Kommentér

Lars Bruun
#7 postet d. 05-02-08 kl. 19:03. Emne: Fotografering af hurtige insekter
De dyr, der ikke kan lide at få våde futter, kan du sætte på en sten eller lignende i en bakke med vand. Det er bisset, men det virker .

mvh Lars

Kommentér

Lars S. Madsen
#8 postet d. 05-02-08 kl. 20:34. Emne: Fotografering af hurtige insekter
Det var sgu smart. Det har jeg aldrig overvejet.



Kommentér

Rune Larsen
#9 postet d. 05-02-08 kl. 21:54. Emne: Fotografering af hurtige insekter
Ja, lidt vand skader jo ikke. Smart ide. Det lyder som om du har erfaringer med metoden, men umiddelbart forstiller jeg mig, at nogle insekter hellere vil drukne sig selv, end at stå stille foran fotografen. Måske er metoden velegnet til edderkopper som skyr vand (minus Dolomedes), og til myrer er ideen måske slet ikke så tosset.

Mvh Rune Larsen



Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator