Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. oktober 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Fisk -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Johnny Hedegaard
Karper uden mave? (Læst 334 gange) Postet d. 13-07-17 kl. 09:53

Jeg hørte en radioudsendelse forleden, hvor der nærmest parantetisk, i en bisætning blev sagt at: "....karpefisk har ikke mave....".

Er det rigtigt? - Har karper ikke mave?

Er der nogen der kan hjælpe med en uddybning/forklaring? Eller har jeg "hørt syner"?

Mvh.

Johnny



Besvar | Kommentér

Stig Madsen
#1 Kommentar postet d. 13-07-17 kl. 13:14. Emne: Karper uden mave?
Du har hørt rigtigt. Karpefisk har ikke decideret mavesæk, idet fordøjelseskanalen stort set går udifferentieret igennem fisken. Det er godt nok lidt op og ned, hvor udifferentieret man kan kalde det (næsten) fra art til art, men samlet set er det rigtigt nok. Det forekommer ikke kun hos karpefiskene og man taler om flere uafhængige udviklinger af fænomenet. Hovedteorien er vist, at jo mere fyld fra omgivelserne der indtages sammen med føden, desto mere udifferentieret er fordøjelseskanalen. Det svarer lidt til regnormens indtag af jord, hvoraf kun en lille del kan fordøjes. Der ville en mavesæk også kun være til besvær.

Andre kan helt sikkert forklare det bedre og mere detaljeret.

Besvar | Kommentér

Johnny Hedegaard
#2 Kommentar postet d. 13-07-17 kl. 19:29. Emne: Karper uden mave?

Hej Stig -

Der er et eller andet galt med teknikken: Jeg er ude af stand til at give et grønt flag.

Men det skal jo ikke forhindre mig i at takke for dit svar.

Det er helt nyt for mig, det med karpens fordøjelsessystem.

Er der nogen steder man kan læse om det? Helst på dansk.

Mvh.

Johnny H.

Besvar | Kommentér

Stig Madsen

Svaraktivitet:
    
(7)
#3 Svar postet d. 13-07-17 kl. 23:43. Emne: Karper uden mave?
Teknikken af god nok. Mit indlæg blev sendt som en kommentar i forventning om, at andre ville svare mere fyldestgørende på dit spørgsmål. Hvis det ikke bliver aktuelt, så er her en knap til grønt flag.

Jeg kender ikke rigtigt nogen samlet beskrivelse på dansk, i hvert fald ikke tilgængeligt på nettet. Men der findes en del på andre sprog. Prøv f.eks. at søge på "Cyprinidae stomach" eller deslige.

Følgende artikel giver en fin udredning af forskellige udformninger af fisks fordøjelseskanaler: - se linket HER Den er lidt teknisk, men især afsnit 2.2 om de forskellige hovedkategorier af maver og afsnit 6, der omhandler tab af mavesæk er interessante for dit spørgsmål.



[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Johnny Hedegaard
#4 Kommentar postet d. 14-07-17 kl. 09:12. Emne: Karper uden mave?

Stig -

Tak igen.

Jeg må have fat i ordbogen, så jeg kan læse lidt mere om fænomenet.

Johnny H.

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator