Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Søren Tolsgaard
Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark (Læst 4492 gange) Postet d. 28-02-08 kl. 17:11
Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark (På februars næstsidste dag gik jeg ved middagstid i Botanisk Have i Århus, bl.a. for at ketsje på ha)
Foto: Søren Tolsgaard
På februars næstsidste dag gik jeg ved middagstid i Botanisk Have i Århus, bl.a. for at ketsje på havens mange træer af Cypresfamilien (Cupressacae). Vejret var ret lunt med en del sol, og som ventet sad der enkelte eksemplarer af Slank enebærtæge (Cyphostethus tristriatus) fremme på træernes frøstande. På en Ædelcypres (Chamaecyparis lawsoniana) med rigelig frøsætning kom der pludselig en mellemstor, brunlig tæge i ketsjeren. Den lignede umiddelbart mest en Heterogaster, men efter en nærmere undersøgelse viste det sig, at det var en Cypresfrøtæge, Orsillus depressus (Mulsant & Rey, 1852) – en art som hermed for første gang er meldt fra Danmark.

Cypresfrøtægen er 6-8 mm lang og overvejende brunlig. Wagner (1966) betragtede den som en overvejende mediterran art, og først i 1971 blev den konstateret i det sydlige Tyskland. Siden har den gradvist spredt sig nordpå. Således blev den meldt fra Holland i 1988 og England i 1989, og i 1998 blev den fundet nær Lübeck i Schleswig-Holstein, vistnok det hidtil nordligste fund. Den lever udelukkende på træer af Cypresfamilien, ofte på Chamaecyparis og Thuja, men er også fundet på Juniperus.

Sammen med Lars Skipper foretog jeg senere på dagen en intensiveret eftersøgning, hvor yderligere 2 voksne og én nymfe blev fundet på den samme Ædelcypres. Cypresfrøtægen har altså en regulær ynglebestand i Botanisk Have i Århus, og den må antagelig have flere populationer her i landet, hvor der er egnede – dvs. nok fortrinsvis sydvendte – lokaliteter med værtsplanterne.

Så hermed en opfordring til at søge efter Cypresfrøtægen i haver og parker, på kirkegårde og lignende steder. Som mange andre tæger kan den åbenbart være fremme, når blot solen skinner og lufttemperaturen er nogle få grader over frysepunktet.

Referencer

Aukema, B. & Chr. Rieger, 2001: Catalogue of the Heteroptera of the Palaearctic Region. Vol. 4: 62-63.

Cypresfrøtæge. - se linket HER

Wagner, E., 1966: Die Tierwelt Deutschlands. 54. Teil. Wanzen oder Heteropteren. I: Pentatomorpha: 125.

Werner, D. J., 1999: Die mediterrane art Orsillus depressus (Heteroptera: Lygaeidae) jetzt auch in Schleswig-Holstein. – Heteropteron 6: 27-29.

Wildlife of greater London. - se linket HER



Kommentér

Anne Vibeke Tossell
#1 postet d. 28-02-08 kl. 17:27. Emne: Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark
Jamen, det var da ligegodt ...

Tillykke med fundet

mvh Anne Vibeke



Kommentér

Morten DD Hansen
#2 postet d. 28-02-08 kl. 19:44. Emne: Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark
Holddaop. Cool . Den eneste nye insektart, jeg personligt har fået tilføjet min artsliste i dag, er hovedlus. Men mere om det lige om lidt....

Kommentér

Werner Meng
#3 postet d. 28-02-08 kl. 20:30. Emne: Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark
Tillykke Søren, det er alle tiders!

M.v.h. Werner

Kommentér

Søren Tolsgaard
#4 postet d. 28-02-08 kl. 22:38. Emne: Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark
Mange tak skal I ha´

Og jeg vil da gerne tilføje, at jeg forleden slog op på netop denne art i en tysk tægebog, som Werner havde medbragt på NHMA, og vejrede mig frem til, at den nok kunne forventes i DK inden længe ..

Når man taler om solen, så skinner den, men at det så prompte skulle give pote, det troede jeg trods alt ikke lige på, og sammen med Lars blev der fumlet en del rundt efter pålidelige referencer, før den blev landet.

Morale: Endnu en sydlig art er ankommet til DK, og klimafesten fortsætter!

Kommentér

Anni Lene Nielsen
#5 postet d. 29-02-08 kl. 14:12. Emne: Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark
Hej Søren

Til lykke med dit fine fund. Ja, så skal vi jo også have inddraget kirkegårdene som "jagtrevir"

Venlig hilsen Anni

Kommentér

Anni & Peter Nielsen
#6 postet d. 01-03-08 kl. 11:34. Emne: Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark
Opmærksomhed betaler sig nogle gange! Tillykke med det bemærkelsesværdige fund.

Kommentér

Villy Olsson
#7 postet d. 01-03-08 kl. 21:40. Emne: Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark
Hej Søren.

Tillykke med fundet .

Så må jeg ud at kigge på vores cypresser og enebær, når vejret arter sig.

Hvor højt oppe er det bedst at lede?

Mvh.

Villy

Kommentér

Søren Tolsgaard
#8 postet d. 01-03-08 kl. 22:49. Emne: Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark
Vi fandt udelukkende Cypresfrøtægen på en rigt frugtbærende og solbeskinnet Ædelcypres, idet vi ketsjede i 0-2 meters højde. Træet er vist her: - se linket HER

Go´ fangst Willy, og støder du først på Slank enebærtæge, er du måske på rette spor ..

Kommentér

Villy Olsson
#9 postet d. 01-03-08 kl. 23:05. Emne: Cypresfrøtæge (Orsillus depressus) – en ny frøtæge for Danmark
Hej Søren.

Vi har en af hver af disse C.lawsoniana. C.pisifera og C. nootkatensis samt 2 Juniperus,

så måske er jeg heldig

Mvh.

Villy



Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator