Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
10. april 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Sommerfugle og lepidopterologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Mette Hansen
Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen (Læst 305 gange) Postet d. 21-09-17 kl. 13:54
Fundet på heden ved Kongenshus Mindepark i dag i lyng, knap 1 cm lang. Der var nogle stykker, som gik i vegetationsnettene, når vi kørte dem gennem lyngplanterne, så jeg tror den er talrig derude.

Taget med makrolup med ret stærkt lys - fremtræder mørkere i virkeligheden, mørkebrun med lysebrune striber.

Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen (Fundet på heden ved Kongenshus Mindepark i dag i lyng, knap 1 cm lang. Der var nogle stykker, som gi)
Mette Hansen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 600)
Besvar | Kommentér

Paul René Orlien

Svaraktivitet:
    
(2839)
#1 Svar postet d. 21-09-17 kl. 13:58. Emne: Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen
Hej Mette,

Jeg tænker L.porphyrea. Men du kan jo tage et par stykker med hjem til klækning hvis du vil være sikker

- se linket HER

/Paul



[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Kjeld Brem

Svaraktivitet:
    
(8449)
#2 Svar postet d. 21-09-17 kl. 14:13. Emne: Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen
Ja, det er med stor sandsynlighed Lycophotia porphyrea (Spættet lyngugle)

- men i den ret unge størrelse og til dels i dit område, kan man ikke udelukke Xestia agathina (Hede-glansugle) helt. Den sidste er dog væsentlig mere "ualmindelig"

Venlig hilsen Kjeld

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Jan Fischer Rasmussen

Svaraktivitet:
    
(6104)
#3 Svar postet d. 21-09-17 kl. 14:43. Emne: Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen
Agathina ville være et meget overraskende fund her fra, da den næsten kun er fundet i et smal bælte langs Vestkysten. den er vel heller ikke larve nu, den flyver jo nu?

[Accepteret svar]
Besvar | Kommentér

Kjeld Brem
#4 Kommentar postet d. 21-09-17 kl. 14:52. Emne: Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen
Jeg har ikke sagt, at det er Agathina - kun påpeget muligheden for forveksling. Bortfalder selv denne mulighed, kan det kun være porphyrea

Den er ung larve fra Okt, og der er kun en uge til .... ? Så præcist kender dyrene sørme ikke deres larvekalender. Den kan af og til rykkes lidt.

Samtidig er flyvetiden vel ovre for agathina, i starten af sept - men det vil jeg ikke hænges op på



Besvar | Kommentér

Jan Fischer Rasmussen
#5 Kommentar postet d. 21-09-17 kl. 21:32. Emne: Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen
OK - agathinas flyvetid er næsten ovre, men den kan næsten ikke være længere end æg eller helt nyklækket larve.

Besvar | Kommentér

Kjeld Brem
#6 Kommentar postet d. 21-09-17 kl. 21:34. Emne: Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen
Jamen denne her larve er jo heller ikke vildt stor

Desuden har ingen af de 2 arter officiel larvetid før om 1 uge! Den starter i Okt

- så det er et "spøgelse", vi ser på her!

Besvar | Kommentér

Mette Hansen
#7 Kommentar postet d. 21-09-17 kl. 22:55. Emne: Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen
Spættet lyngugle eller hede-glansugle... spændende!

Også interessant at de er tidligt på den - det er ikke på grund af særligt fint sensommervejr, tænker jeg.

Det er sikkert ingen hjælp, men I får lige dette foto, som er taget uden makroluppen med en håndholdt 100mm makro og et desværre ikke-helt-i-skabet fokusplan.

Ville ønske nu, at jeg havde beholdt nogle til klækning, men jeg tilstår at de røg ud, da biologiundervisningen var slut.



Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen (Spættet lyngugle eller hede-glansugle... spændende!

Også interessant at de er tidligt på den - de)
Mette Hansen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 530)
Besvar | Kommentér

Kjeld Brem
#8 Kommentar postet d. 22-09-17 kl. 04:55. Emne: Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen
Det sidste foto trækker yderligere i retning af Pauls første forslag: Spættet lyngugle ... Man ser ofte den ret svage ekstra linie under den stiplede subdorsalinie hos Lycophotia porphyrea. Den sås for så vidt også på første foto, men mindre udtalt end her. Og sammenrullede larver kan også lave lidt ekstra rod i bestemmelserne.

Men det kan ikke siges at være et sikkert kendetegn (endnu), da der generelt ikke er meget sammenligningsmateriale / mange fotos af unge larver af Xestia agathina på nettet (overhovedet)

Så opdræt - i hvert fald til lidt mere udvokset larve vil være nødvendigt, for at afgøre arten med 100% sikkerhed - som større larver adskiller de sig bla på linieføringerne.

I det hele taget er det en god ide at uploade fotos fra flere vinkler - ryg, side, evt hoved eller andre særpræg, man bemærker, da både lys (f.eks modlys) mv kan forvirre billedet en anelse, ind i mellem, og selvfølgelig mest på arter, der kan ligne andre.

venlig hilsen

Besvar | Kommentér

Mette Hansen
#9 Kommentar postet d. 22-09-17 kl. 14:57. Emne: Hvilken lille larve, ret talrig i lyngen
Mange tak alle tre, meget lærerigt! Vi noterer os en sandsynlig spættet lyngugle, og undlader at komme den i naturbasen!

Målet med min insektundervisning på læreruddannelsen er i øvrigt, at mine studerende kommer til at mestre bestemmelse på niveauet "orden", så en ubestemt ugle er helt klart et fint udbytte til målgruppen - selvom det jo altid er den bedste historie man får, ved at komme helt til artsniveau.

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator