|
|
|
Vandstandsændringer i Furesøen og Farum Sø i historisk tid
Furesøen og Farum Søs vandstand i historisk tid. (Billedet er sammensat af områdekortene for søerne i Danmarks Søer bd. 1 og 2. - se kildeliste!) Sammenfattende: Vandstanden i Furesøen og Farum sø har betydning for flere vigtige naturområder, således Vaserne (habitatsområde) og Malmmosen ved Furesøen og også tørvemosen Sækken på sydsiden af Farum Sø. Vandstandsstigningerne i Farum Sø har formentlig også været af stor betydning for forholdene i Sortemosen (habitatsområde) lidt vest for søen. Det har været svært at finde sammenfattende historiske data om vandstandsændringerne i tidens løb. Nu er det lykkedes mig - i alt fald for Furesøens Vedkommende. Jeg har efterlyst oplysninger om ændringerne i Furesøens og Farum Søs vandstand i historisk tid, og har nu fundet nogle brugbare kilder til sammenfatning. Det er for Furesøens først og fremmest en artikel af Jørgen Friis Hansen i Lyngbybogen 2002 samt beskrivelser i værket Danmark Søer bd. I : Søer i Roskilde Amt, Københavns Kommune og Københavns Amt af Thorkild Høy og Jørgen Dahl. – Kilderne til ændringer i Farums Søs vandstand er mindre funderede, men der findes dog interessante beskrivelser i Danmarks Søer bd. 2 af samme forfattere om søer i Frederiksborg Amt. Cowi Consult og Bio Consult har tidligere udført undersøgelser omkring vandstandsændringerne i Furesøen for Københavns Amt. Furesøen Det er kendt, at vandstanden i Furesøen er hævet ved opstemning i tidens løb. Vandstanden i Furesøen er nu hævet ca. 2,5 meter i forhold til, hvad den ville være uden menneskelige indgreb. Hvis man forestille sig opstemningen fjernet, ville Furesøens omrids og areal ændre sig en del, men især ved den lavvandede nordlige og nordøstlige del, hvor kystlinjen ville rykke op til ca. 400 meter ud i søen fra den nuværende kystlinje nogle steder. Langs vest- og sydbredden samt store dele af østbredden ville ændringerne være mindre, da bunden falder stejlt her mange steder. Dog ville hele den tidligere ruin til borgen Hjortholm, som nu er vanddækket, blive tørlagt. Borgen har formentlig ligget på en lav ø lidt fra bredden lige øst for Mølleåens fraløb. Oprindeligt har Furesøens vandspejl ligget i ca. kote 18. Medens borgen Hjortholm har været i funktion, har det ligget i kote 18,75. Siden er det hævet til det nuværende ca. kote 20,50. Hjortholm Mølle blev ombygget 1649/50 og snart herefter blev vandstanden hævet kendeligt i Furesøen,dvs. yderligere 1 3/4 meter. Vandstandsstigningerne deler sig med andre ord i 2: dels opstemninger i forbindelse med den tidlige mølle ved Hjortholm på ca. ¾ meter i forbindelse med mølledriften i middelalderen der. Man kender ikke tidspunktet for de første opstemninger; men de må være sket tidligt, måske allerede først i 1200 tallet (en skriftlig kilde taler om mølledrift her 1208). Den senere vandstigning på yderligere 1 ¾ meter er sket efter 1635, hvor borgen Hjortholm blev nedlagt. Frederiksdal Vandmølle ca. 300 meter fra Furesøen hed først Hjortholm Mølle og blev etableret på det nuværende sted for opstemningen ved Frederiksdal - efter i den første tid at have ligget ude ved Mølleåens fraløb fra Furesøen tæt ved borgen Hjortholm. Flytningen er sikkert sket omkring eller kort efter borgens nedlæggelse 1635. Ca. 300 meter fra Mølleåens fraløb fra Furesøen ligger et stemmeværk ved Frederiksdal, der hæver vandstanden i Furesøen. Tidligere har der ligget et stemmeværk næsten ved åens fraløb. Det forblev på stedet indtil for lidt over 100 år siden; og der findes stadig fotos af det. Det er ligeledes over 100 år siden, der har været mølledrift ved opstemningen ved Frederiksdal. Ved selve fraløbet, omtrent ud for voldstedet Hjortholm, skal man langt tilbage i middelalderen for at der var mølledrift. Der har været mølledrift her medens borgen Hjortholm har været i funktion, der der er ude ved Hjortholm fundet en stort møllesten. Stemmeværket ude ved Furesøen blev bevaret langt op i tiden, da man brugte det til at lukke af for vandstrømmen fra Furesøen, når der skulle ske reparationer og ændringer på møllen ved Frederiksdal. Efter Hjortholms Mølles ombygning i 1649/50 har der altså været 2 stigbord. Et ved møllen ca. 300 meter fra Furesøen og et helt ude ved Furesøen ved Mølleåens fraløb. På bunden af Furesøen mod NØ ved Storekalv er fundet birke- og fyrrestubbe. Træerne må have fået deres rødder under vand og være gået ud allerede ved den første opstemning på ca. ¾ meter allerede i 1200-tallet eller før (da mølledriften formodes at være ældre end den første skriftlige kilde fra 1208). Oversvømmelsen må være sket pludseligt, hvorved træerne er gået ud, da kun Rød-El kan vokse med rødderne permanent i vand; hvis den havde været mere gradvis, havde stubbene nået at rådne. Stubbene er i nyere tid iagttaget på ca. 2 meters dybde, og skal stadig kunne erkendes nogle steder. Vaserne som vådområde - eller i alt fald det meste af dem - kan først være opstået efter den store vandstandshævning i Furesøen ca. 1650. De nordlige dele af Vaserne kan dog godt have været sø/mose før da, da der muligvis er nogle trug og lave tæskler i sedimentet, der betinger dette. Malmmosen må ligeledes - i alt fald for det meste -være opstået efter 1650. Jeg har dog ikke kunnet finde nogle egentlige kilder til Vasernes og Malmmosens historie i dette lys. Dykkere kan fortælle, at man flere steder, især ved Furesøens østbred kan erkende den gamle kystlinje på et par meters dybde. Mod syd nær Mølleåens fraløb ved Hjortholm er der dog sket en betydelig pålejring af eller opfyldning med sand, der forstyrrer dette billede her. Efter den store opstemning i ca. 1650 har der været flere kortvarige kraftige svingninger omkring Kote 20,50 meter. Der er nogle gange sket sammenbrud af stemmeværkerne, så store nedstrøms oversvømmelser er forekommet med stor skade på møllerne ved Nedre Mølleå til følge. Der ser ud til at have været hændelser, hvor vandspejlet i Furesøen meget pludseligt er faldet til omkring kote 19,00 meter. Sluseværket har gjort det muligt at hæve vandstanden yderligere, og i korte perioder har vandstanden været helt oppe på kote 21,3 meter (80 cm. over den nuværende vandstand). I perioder med lav vandstand har der i ældre tid været klager fra omkringboende over stank, fordi tørlagte masser af vandplanter gik i forrådnelse og gav anledning til dårlig lugt. Ved Københavns befæstning 1890 blev den nuværende kote lagt fast. Mølleåen nedstrøms Frederiksdal blev omlagt og gjort kanalagtig. Det var meningen at man ved fjernelse af opstemningen ved Furesøen skulle kunne oversvømme arealer i Lyngby og Gentofte i militært forsvarsøjemed. Her fastsattes den nuværende kote: Et vinterflodemål på 20,605 meter og et sommerflodemål på 20,474 meter over DNN (dagligt normal vande) – I 1988 blev vinterflodemålet fastsat til at gælde hele året. Den senere historie med Furesøens biologiske forringelse og Wesenberg-Lunds og andres undersøgelser fra 1900 og frem er beskrevet grundigt andre steder; og den vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Vigtige hændelser i Furesøens historie: Før ca. 1200: I den tidligere middelalder var Furesøens vandspejl ureguleret og koten lå omkring 18,00 meter. Ca. 1200 (eller lidt før) Første mølledrift ved Hjortholm ved Mølleåens fraløb eller en smule nedstrøms. Vandstanden hæves ca. ¾ meter i Furesøen. Ca. 1250. Borgen Hjortholm bygges. Medens Hjortholm eksisterer er der mølledrift på Hjortholm Mølle tæt ved borgen ved Mølleåens fraløb fra Furesøen. 1635. Borgen Hjortholm nedlægges. Omkring eller kort efter borgens nedlæggelse flyttes møllen til den nuværende placering ved Frederiksdal ca. 300 meter fra Hjortholm. Ca. 1650. Hjortholm Mølle ombygges og koten i Furesøen hæves med yderligere ca. 1 ¾ meter, som omtrent svarer til forholdene i dag. 1890. Det nuværende flodemål på 20,5 meter (som svarer til ca. normaltilstanden de sidste 100er år) . fastsættes i i forbindelse med, at Furesøens vandmasser skulle kunne anvendes til oversvømmelser nedstrøms i forbindelse med Københavns Befæstning under Estrup. Vinterflodemålet blev 20,605 meter og sommerflodemålet: 20,474 meter. 1900 ff. Wesenberg-Lund laver omfattende biologiske og fysiske undersøgelser af Furesøen, som på det tidspunkt er en meget ren sø med stor sigtedybde og et rigt dyre- og planteliv. 1950 ff. Furesøens vandkvalitet falder kraftigt som følge af udledning af spildevand fra især Farum og Søllerød. 1988: Vinterflodemålet på 20,605 meter bliver fastsat til at gælde hele året. Reguleringen sker ved den nuværende sluse ved Frederiksdal. 2000 ff. Omfattende foranstaltninger til forbedring af Furesøens Vandkvalitet. Afskæring af Spildevand fra Farum etc. Farum Sø Her er de historiske kilder mere sparsomme. Der ser ud til at have været etableret en vejdæmning mellem Farum Sø og Furesø en gang i 1300 tallet, men den kan ikke helt præcis tidsfæstes. Der har også i den tidligere middelalder ligget en vandmølle ved Mølleåens korte løb mellem de to søer. De vidner også stednavnet Mølleholmen om. Man ved ikke så meget om mølledriftens historie. Men sandsynligvis er der i forbindelse hermed – og med den nævnte vejdæmning – sket en betydelig vandstandshævning i søen, så søen kunne tjene som et effektivt vandreservoir for møllen. Ved Farum Søs vestbred kan man på luftfotos se nogle cirkelrunde aftegninger i et område, hvor der nu er fugtig rørskov, og som kun er tilgængeligt til fods i hårde vintre, hvor bunden er frossen og der ligge tyk is på Farum Sø. Disse antager man har været vagttårne o.l. der skulle beskytte en vej, der passerede ved Farum Søs vestende tæt forbi søen i et område, der må have været væsentligt tørrere den gang. De gamle hulveje, der leder om mod lokaliteten fra Præsteskov sydvest for Farum Sø, er yderligere vidnesbyrd om tidligere tiders tilstande, hvor der gik en betydelige vejpassage lige vest for Farum Sø. Der har forment været en koteforskel på Farum Søs og Furesøens oprindelige vandspejle på mindst 1 meter. Koten er så blevet hævet i den tidlige middelalder, dels for at muliggøre effektiv vandmølledrift, dels for at forbedre vejforbindelsen fra Farum mod syd. Man ved ikke, hvornår mølledriften mellem Farum Sø og Furesøen ophørte, men da man hævede vandstanden i Furesøen med ca. 1 ¾ meter i ca. 1650 har de to søer fået omtrent samme vandspejl, hvad de også har i dag, hvor Mølleåens korte løb imellem dem nærmest har karakter af en kanal. Det vil sige, at i alt fald fra 1650 har vandmølledrift været umulig her; men om der har være mølledrift i perioden op til 1650 ved man ikke rigtigt noget om. Tørvemosen Sækken på Farum Søs sydside må være opstået som følge af den store vandstandsstigning i 1300-tallet. Først har den været en lavvandet (sandsynligvis delvis skovomkranset) bugt til søen opstået som følge af vandstandshævninger forårsaget af vejdæmningen mellem Farum Sø og Furesøen; senere er den groet til og blevet til sphagnummose, som den til dels stadig er i dag. - Nationalmuseet har en gang registreret et jordfast fortidsminde (gravhøj) ude i Sækken. Det har været meget svært at finde siden. - Da jeg lavede undersøgelser af botanikken på gravhøje for Københavns Amt i 1998/99, kunne jeg heller ikke finde det. Ud fra de nuværende terrænkoter at dømme, kan det se ud som om også Farum Sortemose lidt vest for Farum Sø i alt fald i nogen grad er opstået og har fået sin fugtighed som følge af de nævnte vandstandshævninger i Farum Sø i middelalderen. Men der ser ud til at have været en lav rÿg mellem Sortemosen og Farum Sø, hvor den omtalte middelaldervej har forløbet, men som også har været gennemskåret af Mølleåens løb. Det meget usikre tidsforløb for vandstandsændringerne ser omtrent således ud: Før 1200: Vandstanden i Farum Sø er 1,5-2,5 meter lavere end i nutiden. Der går en nord-sydgående vej ved søens vestkant, hvor der nu er våd tagrørsump. Vejens oprindelse skriver sig måske helt tilbage til Valdemar Den Stores tid, hvor der altså har været mere tørt ved vedbredden end i dag. Mellem 1200 og 1300. Formentlig første vandmølledrift, hvor man foretager en hævning på ½ - ¾ meter af vandspejlet i Farum Sø; men dette er noget usikkert. Sidst i 1300-tallet: Vejdæmning øst for Farum Sø etableres og vandstanden i søen hæves yderligere 1-2 meter. Mølledrift mellem Farum Sø og Furesøen bliver mere effektiv pga. vandstandshævningen i Farum Sø. Tørvemosen Sækken på Farum Søs sydside må være betinget af denne vandstandshævning og opstået siden. 1650: Pga. vandstandshævning i Furesøen får de to søer omtrent samme overfladekote og mølledrift bliver umuliggjort. Efter 1650: Overfladekoten er næsten den samme som i Furesøen og følger ret tæt denne. Sækken, der oprindeligt må have været en lavvandet udbugtning fra Farum Sø opstået efter den store opstemningen ved vejdæmningen i 1300-tallet, gror efterhånden til og omdannes til Sphagnummose. Kilder: Danmarks Søer 1-2, Thorkild Høy og Jørgen Dahl, Strandbergs Forlag 1996. Lyngbybogen 2002. Artikel om vandstanden i Furesøen af Jørgen Friis Hansen. ISBN 87-87298-32-5 Personlige oplysninger fra Lyngby Lokalhistoriske samling og Farum Lokalhistoriske Samling, som jeg hermed takker for. Poul Evald Hansen 2008.03.09 |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.