Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. august 2019
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Naturgastronomi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Poul Evald Hansen
Den kulinariske værdi af forskellige kedelige almindelig svampe (Læst 806 gange) Postet d. 20-10-17 kl. 10:44
Jeg har et sted stående salig Morten Langes svampebog fra 1950erne. Det er ikke småting, han betegner som spiselige og gode.

Ved svampeturene kan man være fristet til at sige: den er ikke giftig, men vurderes ikke højt som spisesvamp, og de færreste gider spise den. Men man kan jo altid trylle lidt med løg, krydderier, smør og piskefløde.

I forhold til gamle Morten Langes angivelser ved vi jo nu, at arter af Netbladhat absolut ikke skal spises.

Men hvad med følgende arter, som han angav som spiselige eller endog spiselige og gode:

Brunstænket Hekseringshat

Almindelig Tragthat

Stor Tragthat

Kæmpe-Tragthat

Elfenbens-Sneglhat

Bleg Hekseringshat, Violet og Spinkel Hekseringshat (ved godt de ej skal spises rå).

Diverse andre sneglehatte.

Kæmpeporesvamp

Skællet Stilkporesvamp

Svolvporesvamp

Arter af Orangekantarel (ved godt,at nogle er betænkelige p.g.a. slægtsskabet med Netbladhat)

Arter af Honningsvamp (ved godt, at Mørk Honningsvamp frarådes)

Orange Bægersvamp

Kender I til nogle betænkeligheder og forbehold ud over de nævnte?



Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(10)
#1 Svar postet d. 20-10-17 kl. 11:39. Emne: Den kulinariske værdi af forskellige kedelige almindelig svampe
Lidt kommentarer:

Brunstænket Hekseringshat. Har spist den tidligere, meget sej, men var vist udmærket.

Stor Tragthat. rimelig.

Elfenbens Sneglehat. Har prøvet den. Ikke noget særligt, men den glider nemt ned .

Hekseringshattene. Udmærkede spisesvampe.

Kæmpeporesvamp. Glimrende som ung.

Skællet Stilkporesvamp. Glimrende som ung.

Svovlporesvamp. Glimrende som ung.

Orangekantarel. Uinteressant. Har læst, at den kan være hallucinogen og har haft en oplevelse, som støtter dette.

Honningsvampene. Bryder mig ikke om dem og tåler dem ikke godt. Dog, hvis man inden anden tilberedning afkoger dem og kasserer vandet, går de an. Men jeg gider ikke ofte. Til gengæld er de helt unge og uåbnede gode til at eddikesylte.

Orange Bægersvamp. Har kun sjældent brugt som pynt på salat. Smag ligegyldig.

Tåge-Tragthat. Som Honningsvampe minus eddikesyltning. Ved afkogning kommer en ulidelig sødlig lugt i køkkenet, som jager en ud. Spiser den aldrig.

Spanskgrøn Bredblad et al. Antagelige spisesvampe, når hathuden fjernes.

Sodfarvet Skærmhat. Rimelig.

Skægget Mælkehat m.fl. af de skarpe. Fine efter saltlagring og udvanding.

Ole



[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Aksel Jørgensen

Svaraktivitet:
    
(5)
#2 Svar postet d. 22-10-17 kl. 21:41. Emne: Den kulinariske værdi af forskellige kedelige almindelig svampe
Almindelig Orangebæger skal steges - for at få smagen frem - så kan den minde om morkel.

Bleg hekseringshat er den bedste smagsmæssigt af hekseringshattene

Højtsiddende skælhat neutral smag god konsistens, knasende sprød efter tilberedning - som asparges

Kæmpestøvbold - kræver en god krydring og lang stegning

Sodfarvet skærmhat har en kedelig eftersmag som ikke overdøves med løg og karry

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Mathias Hass
#3 Kommentar postet d. 03-09-18 kl. 15:02. Emne: Den kulinariske værdi af forskellige kedelige almindelig svampe
Svovlporesvamp er i hvertfald en fremragende, sjov (og ikke spor kedelig) spisesvamp (vel at mærke som ung og måske ikke fra eg, hvor den optager garvesyre).

Enten panerer jeg dem og serverer med purløg go krydret tomatsovs. Hvis du fortæller dine gæster det er chicken nuggets så vil de næppe betvivle det. Smag og konsistens som let syrlig (oxalsyre) marineret kylling. Eller jeg laver dem al a Stroganov, stegt med løg, tilsat cremefraiche, lidt tomatpure, purløg.

I Nordamerika skulle den være meget mere værdsat end her og sælges kommercielt (som "chicken of the wood"), til torvehalspriser vil jeg tro.



Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator