Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. november 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 4 - Gå til side 1 2 3 4

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Artsbestemmelse

Torbjørn Lindhardt
Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision: (Læst 6385 gange) Postet d. 14-03-08 kl. 21:34
Indledning

Mange rapportører har igennem de sidste tre uger bemærket, at mange flere svamperapporter end sædvanligt er blevet sendt til (gen-) behandling. Det har naturligvis bevirket spørgsmål og frustrationer over hvorfor gamle, for længst glemte fund pludselig skal til kontrol. Som initiativtager hertil har jeg skrevet lidt herom i underforummet ”Kvalitetssikring” - se linket HER, og svaret på nogle konkrete spørgsmål i andre tråde; men da sagen er vigtig, og ikke alle de implicerede havde læst dem, lovede jeg at skrive om baggrund og indhold i en særlig artikel.

Baggrund

Siden januar har jeg været ”validator” i - se linket HER. Efter at det stod klart, at det blev økonomisk muligt at starte det kommende atlasprojekt for Danmarks basidiesvampe, så besluttede jeg for nylig også at gå ind som ”controller” i ”Fugle og Natur” da jeg så det som en særlig opgave at bidrage til, at så mange svamperapporter som muligt fra F&N skulle kunne indgå som en del af grundlaget for det kommende atlasprojekt.

Siden ”Svampefund” blev etableret for over 3 år siden, skulle svampene, bortset fra det let kendelige, valideres. Det er dog ikke altid gået lige stærkt, og udvalget af arter kan diskuteres. Systemet er nu under justering, bl.a. med henblik på atlasprojektet, se nedenfor. Problemerne bagved er ind imellem vanskelige, se nedenfor, og en afklaring af dem kommer til at vare et stykke tid endnu.

Min baggrund er at jeg i mange år har deltaget i udforskningen af Grønlands svampe i min fritid (jeg boede deroppe i over 20 år), og er nu (næsten) heltidsbeskæftiget med svampe. Det har gjort at jeg længe har brugt videnskabelig, engelsksproget litteratur, med dens fokusering på brug af nøglekarakterer (sammenligning af de vigtigste karakterer imellem svampene i bestemmelsesnøgler), og det er meget, meget ofte brug af mikroskopiske karakterer.

Kvalitetsvurdering til revision

De fleste svampe på F&N har været anset for at være let kendelige, og kvalitetskontrollen har da også stort set vurderet bestemmelser på baggrund af de indsendte fotos, da den brugte litteratur ikke, eller kun i lille omfang, indeholder mikroskopiske kendetegn.

Det har imidlertid vist sig, at det i flere slægter og artsgrupper ikke længere kan forsvares at bestemme arter uden mikroskopiske kendetegn. Det gælder f.eks. de fleste arter indenfor slægterne Blækhat, Keglehat og Muslingesvamp. Andre svampeslægter / grupper kan ikke længere bestemmes uden brug af præcise (dog ikke altid mikroskopiske) nøglekarakterer, f.eks. en del vokshatte, de fleste slørhatte og trævlhatte. Når det nu i mange tilfælde er nødvendigt med præcise karakterer, betyder det at det ofte ikke er hensigtsmæssigt blot at sammenligne fotos i bøger og på nettet, rent bortset fra at mange af disse kilder er ukritiske, hvilket betyder en del fejlbestemmelser. Disse udfordringer og faldgruber er et fælles vilkår for alle svampeinteresserede, og dermed også for os i F&N.

Jeg er derfor, ofte med skyldig hjælp fra mine kollegaer og andre, gået i gang med at ”luge ud” i de tidligere og nuværende svampebestemmelser. Mit kendskab til danske svampe er stadig lidt rustent efter de mange år i Grønland. Hertil kommer at jeg ind imellem overser synlige, brugbare karakterer, til supplering af de mikroskopiske jeg ”plejer” at bruge. Jeg arbejder på at rette op på disse forhold, men jeg håber I vil bidrage til rustbankning i form af kritiske spørgsmål og klager over fejl.

Også i de kommende år vil der opstå nye udfordringer, som også vi på ”F&N” kommer til at tage stilling til: DNA-analyser f.eks. indenfor gruppen omkring Filtet, Dugget, og Rødsprukken rørhat, samt Almindelig netbladhat, har nemlig vist, at der er flere arter i Danmark end hidtil antaget, og at en del af disse ikke kan bestemmes uden mikroskopi. Der findes endnu ingen danske oversigter over problemerne.

Atlasprojektet

Når Atlasprojektet begynder for alvor først i 2009, er det meningen at kortlægge udbredelsen af så mange basidiesvampe (hatsvampe, poresvampe, barksvampe, køllesvampe, pigsvampe mm.) som muligt af de skønsmæssigt 2800 arter der findes i Danmark. En mindre del af dette projekt bliver at kortlægge udbredelsen af 50-100 let kendelige arter fra så mange lokaliteter i Danmark som muligt.

Forekomsten af rigtigt mange (især små) arter er ukendt eller dårligt kendt i Danmark, og da mykologisk systematik generelt ikke har kunnet tiltrække sig nær så mange forskningsmidler som andre grene af biologien, vil der ret ofte være fund der er umulige at bestemme, selv med de nyeste bestemmelsesnøgler. Det betyder også, at det vil være nødvendigt at mikroskopere langt flere arter end tidligere antaget. Heldigvis er der i projektet afsat lønmidler, sådan at to mykologer i lange perioder vil blive fuldtidsbeskæftigede med mikroskopi af svampe.

Konsekvenser for Naturbasen på ”Fugle og Natur”

Det bliver en kæmpestor udfordring for alle svampeinteresserede i Danmark, ikke sådan at alle skal til at bruge mikroskop, da enhver kan deltage på det niveau han eller hun befinder sig på, jævnfør foroven. Nej, udfordringen består i, at der skal skabes meget store, kvalificerede mængder af data for at resultatet kan blive dækkende, og videnskabeligt forsvarligt. Efter min mening betyder det, at indrapporteringerne i F&N i fremtiden må forbedres, f.eks. ved at fotos bliver endnu mere informative, at f.eks. en hatsvamp både vises fra oven, og så man kan se stokken og lamellerne; at der kommer oplysninger om nøglekarakterer (eller ting der er vigtige for bestemmelsen, men som man ikke kan se på foto, f.eks. lugt, smag, evt. farveskift i kød), og helst også oplysninger om habitat / økologi / plantesamfund. Det er mig dog magtpåliggende at understrege, at også SMÅ bidrag er velkomne, ja om det så kun er en rapport om en kantarel fra en ny lokalitet!

Det har været foreslået at vi i kvalitetskontrollen i F&N skal udarbejde en differentieret kvalitetssikring af svampene. Imidlertid er dette noget som styringsgruppen i Atlasprojektet vil arbejde meget med. Resultatet bliver rimeligvis en eller anden form for differentieret kontrol, sådan at f.eks. nogle svampe accepteres uden videre, andre kræver fotobelæg, og igen andre også kræver belæg i form af tørret materiale. Det er mit håb, at den kommende rettesnor også vil blive en del af F&N, idet der samtidig tages hensyn til, at et stort antal rapportører i F&N ikke har svampe som særligt interesseområde.

Jeg foreslår at diskussionen i forbindelse med denne artikel holdes her hvad det mere overordnede angår, mens konkrete forslag og kritik over afgørelser henvises til en tråd som jeg opretter under ”kvalitetssikring”.

Silkeborg, 14. marts 2008, Torbjørn Borgen

Bilag 1:

Bestemmelsesredskaber: Bøger, lup (evt. mikroskop).

Velegnede bøger der ikke kræver mikroskopi:

En god dansk begynderbog, f.eks. fra Politikkens forlag; siden hen: Danmarks Svampe.

Bog for fortsættere:

Danmarks Storsvampe; bestemmelsesværktøjet Mycokey. Kommende netbaserede bestemmelsesværktøjer via - se linket HER.

Bøger der først giver fuldt udbytte, når man bruger mikroskop:

Nordic Macromycetes 2, 3. Til sommer kommer der en nybearbejdet, komplet udgave af bind 2, under navnet Funga Nordica, der varmt kan anbefales; Mycokey.

Bilag 2:

Store slægter med mange let kendelige arter: Rørhatte (dog ikke Birkerørhatte og gruppen omkring Filtet rørhat), Ridderhatte, Skørhatte og Mælkehatte.

NB: Det skal nævnes at Champignoner er af og til er svære eller umulige at kende fra hinanden uden mikroskopi, men de spiselige kan heldigvis rimeligt let kendes fra de giftige!

Kommentér

Poul Evald Hansen
#1 postet d. 15-03-08 kl. 07:16. Emne: Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Alt dette understreger behovet for, at de enkelte arter får en eller anden form for signatur, der siger noget om vurderet sværhedsgrad i bestemmelsen og nødvendige redskaber (blotte øje, håndlup, stereolup, mikroskop, kemikalier).

Man kan jo tage udgangspunkt i de allerede på fugleognatur registrerede arter, når signaturen skal tilføjes.

Mvh.

Poul Evald

Kommentér

Torbjørn Lindhardt
#2 postet d. 15-03-08 kl. 09:37. Emne: Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Poul Evald, jeg er enig med dig, men jeg synes det kræver en grundig diskussion blandt os i kvalitetsgruppen.

I svampeforeningen har der gennem mange år været afholdt almene svampekurser for begyndere og fortsættere, mikroskopikurser, 100-vis af ekskursioner på alle niveauer. Den Kvalitetskontrollen i Svampeforeningen har dette som forudsætning.

I F&N har disse ting stort set manglet, hvilket jo gør at de som ikke er medlemmer af Svampeforeningen har haft vanskeligere vilkår med hensyn til at lære noget om svampe.

At dømme efter hvad jeg har set af fejlagtige bestemmelser tror jeg således at ikke alle svampearter der går igennem uden kontrol hos Svampeforeningen, skal kunne gå igennem her.

Når der har været nogle flere reaktioner skal jeg i løbet af et par dage nok vende tilbage til delemnet med et par forslag til ændringer.

mvh Torbjørn

Kommentér

Tom Smidth
#3 postet d. 15-03-08 kl. 11:13. Emne: Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Netop hjemkommen fra en uges ferie sydpå finder jeg 6-8 gamle indberetninger som er under fornyet vurdering.

Det er fint med en vurdering og gennemsyn så fejl nedbringes, og jeg glæder mig over den opmærksomhed som vi amatørers fund får, som gør det brugbart i videnskabelige sammenhæng, men - og jeg synes der er et men -, hvordan sætter vi grænsen det rigtige sted.

Torbjørn beskriver det meget fint i sin artikel. Muslingesvampene, bruskboldene, de filtede rørhatte er grupper som ikke kan bestemmes ned til art uden brug af mikroskop. Champignon er nok på vej i samme retning og om nogle år er mikroskopet heller ikke nok da vi ved at kigge på de endnu mindre byggesten DNA, kan finde endnu flere forskelle.

For mig at se vil F&Ns problem være lige stort om mikro/DNA karakterer bliver afgørende eller der indsniger sig en fejlbestemt muslingesvamp.

Hvis vi kun accepterer positivt bestemte mikrokarakterer, bliver billedet som F&N tegner af svampefloraen helt skævt og mange vil stoppe med at indberette.

Jeg vil derfor finde det vigtigt at der laves en skelnen mellem de arter som kun kan accepteres ud fra mikroegenskaber og de som accepteres ud fra makro.

Jeg synes også det vil være fint med en formaliseret mulighed for at indsende fund til mikroskopi, til hjælp for os som ikke har den evne.

Men jeg synes det er rigtig vigtigt at vi finder balancen, så indberetningerne ikke dør ud, som det for mit tilfælde er sket med svampefund. For det billede der så tegnes vil være lige så misvisende.

Kommentér

Tom Smidth
#4 postet d. 15-03-08 kl. 11:18. Emne: Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Netop hjemkommen fra en uges ferie sydpå finder jeg 6-8 gamle indberetninger som er under fornyet vurdering.

Det er fint med en vurdering og gennemsyn så fejl nedbringes, og jeg glæder mig over den opmærksomhed som vi amatørers fund får, som gør det brugbart i videnskabelige sammenhæng, men - og jeg synes der er et men -, hvordan sætter vi grænsen det rigtige sted.

Torbjørn beskriver det meget fint i sin artikel. Muslingesvampene, bruskboldene, de filtede rørhatte er grupper som ikke kan bestemmes ned til art uden brug af mikroskop. Champignon er nok på vej i samme retning og om nogle år er mikroskopet heller ikke nok da vi ved at kigge på de endnu mindre byggesten DNA, kan finde endnu flere forskelle.

For mig at se vil F&Ns problem være lige stort om mikro/DNA karakterer bliver afgørende eller der indsniger sig en fejlbestemt muslingesvamp.

Hvis vi kun accepterer positivt bestemte mikrokarakterer, bliver billedet som F&N tegner af svampefloraen helt skævt og mange vil stoppe med at indberette.

Jeg vil derfor finde det vigtigt at der laves en skelnen mellem de arter som kun kan accepteres ud fra mikroegenskaber og de som accepteres ud fra makro.

Jeg synes også det vil være fint med en formaliseret mulighed for at indsende fund til mikroskopi, til hjælp for os som ikke har den evne.

Men jeg synes det er rigtig vigtigt at vi finder balancen, så indberetningerne ikke dør ud, som det for mit tilfælde er sket med svampefund



Kommentér

Margaretha Liebmann
#5 postet d. 15-03-08 kl. 17:42. Emne: Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Jeg er bange for, at Tom får ret mht indberetning af svampe som kræver flere billeder og/eller mikroskopi, ikke hos alle svampeinteresserede hos F&N, men hos rigtig mange, nemlig dem, der falder over en svamp, snupper et godt billede og gerne vil vise det frem for omverden, ligesom det også sker med blomster, insekter og fugle.

Det er søreme vanskeligt med den rette afvejning, men som Torbjørn så rigtig påpeger, er een indberetning bedre end ingen.

Man må så håbe på, at Thomas kan fikse det sådan, at man kan uploade to billeder i trådens startindlæg, for det er ikke alle, der har mulighed for at klistre billeder sammen.

Hvis obs.erne skal indgå i atlas-undersøgelsen, er det nok heller ikke urimeligt at man kan få udleveret "porto betalt"-kuverter, det kan ellers blive en bekostelig affære at sende belæg ind, hvis det skal være tit.

Jeg synes, at vi alle skal være meget tilfredse med, at der bliver rettet i forkerte obs.er, det gælder jo det samme for alle, og jeg synes også, at vi skal være glade for, at kyndige på alle felter orker at vejlede og rette.

Kommentér

Torbjørn Lindhardt
#6 postet d. 15-03-08 kl. 18:13. Emne: Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Ad 3-5.

Jeg mener det må være muligt at finde en balance imellem at gøre tingene så lette så alle kan deltage, men resultaterne kun er brugbare i begrænset omfang, og at gøre dem så svære at de er næsten 100% ok efter de strengeste kriterier, hvor så konsekvensen bliver at næsten ingen har lyst til at deltage!

Jeg er heldigvis mere optimistisk end dig Tom, når du beskriver problemerne i fremtiden sådan at svampene ikke længere kan bestemmes makroskopisk, på grund af sofistikerede videnskabelige metoder incl. DNA; der sker heldigvis af og til det, at det efter DNA-undersøgelser lykkes at finde makroskopiske og mikroskopiske karakterer der tidligere har været oversete. Eksemplet med champignonerne var ment som en provokation / øjenåbner, for selvfølgelig er det blevet sværere med nogle af arterne, men det ændrer hverken dit eller mit forhold til at putte dem i gryden!

Er meget glad for at du er kommet på banen, som en af dem det er ”gået” ud over i kvalitetsvurderingen, jeg håber dog at flere melder sig, for at få så mange og varierede synspunkter som muligt, så vi får et godt grundlag til at manøvrere efter i fremtiden!

Jeg ved at valideringsudvalget i Atlasprojektet kender alle de uheldige sider ved Svampefunds hidtidige funktion og er lydhøre også fremover, så vi får et godt grundlag at arbejde med på F&N.

Margarethas problem med at mange bare vil vise et flot svampefoto er også noget vi må tage hensyn til når vi laver strukturen på hvad der skal dokumenteres og hvordan, og hvad der ikke behøver nærmere dokumentation. Når jeg får noget mere overblik, forhåbentlig i løbet af de næste par måneder, kan jeg forhåbentlig bidrage til at vi kommer videre.

Mvh Torbjørn



Kommentér

Anni Lene Nielsen
#7 postet d. 17-03-08 kl. 23:40. Emne: Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Hej Torbjørn

Jeg var inde og kigge efter noget på Botanisk haves hjemmeside og faldt tilfældigt over omtalen af Atlasprojektet, så den linker jeg lige til her for interesserede

- se linket HER

Venlig hilsen Anni

Kommentér

Michael Filtenborg
#8 postet d. 18-03-08 kl. 14:19. Emne: Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Jeg synes det er fint at du er igang med at kvalitetsikre så mange af svampene her på siden som muligt, så materialet kan bruges i Atlasprojektet.

Men så er det lige jeg spørger, hvor meget vil egentligt blive brugt til projektet Torbjørn? Projektets løbstid er jo fra 2009 til 2012, og obs'erne her på siden er jo fra før den periode.

Så kommer der lige noget kritik af det famøse projekt.

Sådan som jeg kan læse det, så baseres projektet på 5 af de yperste mykologer vores lille land kan præstere. Fint nok, vi skal have den absolutte elite til at kontrolere projektet.

Men hvad er det så man kan læse?

Så er det dælme kun 100 personer! fra "foreningen" der skal udgøre kernen af projektet, mens alle andre bare bliver regnet som en del af folket, der allernådigst kan få lov til at indgive data for et halvt til et helt hundrede dybt trivielle svampe (med nogle ganske få undtagelser).

Ja undskyld, men det er delme snopperi i værste grad. Ikke fordi jeg forventede at "foreningen" ville prøve at komme ned fra deres guldpedistal, bare en gang, men det der er altså for vildt det de ligger op til.

Jeg vil håbe i tænker jer seriøst om, før i spilder 4,3 mio. på et elitært projekt, der stik imod det skrevne ønske, ender med at blive smalt.

Et er at du, Torbjørn, udtrykker at folk der ikke har deltaget i "foreningens" har haft svære kår for at lære noget om svampe. Det er noget vrøvl at sige synes jeg. Jeg har aldrig haft noget at gøre med foreningen direkte, og jeg synes ikke det har været svært at tilegne mig viden om svampe. Det er bare at købe bøgerne og gide at interessere sig for stoffet. I skal ikke overvurdere jeres kursers værd.

Noget andet er at i, som jeg læser det, udelukker ca. 1700 medlemmer + uafhængige personer som mig, fra at deltage seriøst i projektet, og i skal dælme ikke fortælle mig at der kun er 100 vidende personer i DK, hvad svampe angår.

Jeg håber seriøst jeg har misforstået noget.

Under alle omstændigheder så skal der informeres noget bedre om projektet, så vi andre også kan følge med. Det du skriver i artiklen her, og hvad der er skrevet af projektlederne selv, harmonere ikke som det er nu. Bliv lige enige .

Så kommer vi til valget af svampe, her siger du heller ikke det samme som de andre artikler. Altså når nu i vil have noget videnskabeligt ud af svampene, og som jeg kan læse det, er i blandt andet meget interesserede i indikatorsvampe (som vokshatte) hvorfor så ikke også være lidt selektive og vælge svampe fra de andre grupper end basidiesvampene? Det kunne for eksempel være jordtunger.

Altså information tak. Jeg havde faktisk tænkt mig at deltage aktivit i det her projekt, for Danmarks svampe står mig nært. Men jeg gider sku ikke deltage, hvis det bare bliver endnu et elitært projekt fra "foreningens" side, der mangler sans for målet og detaljerne.

Der skal ensrettede informationer til, der klart og tydeligt viser hvad i vil. Har i dem ikke nu, burde i ikke være gået offentlig med projektet endnu. Så skal erkendelse af at der findes andre personer end forennings folk der kan noget til, og så er noget brede tiltrængt.



Kommentér

Torbjørn Lindhardt
#9 postet d. 18-03-08 kl. 19:41. Emne: Kvalitetssikring af svampebestemmelser til revision:
Vedrørende inlæg 8

1. Jeg er ikke med i initiativgruppen til Atlasundersøgelsen. Jeg har dog deltaget i det første møde efter at pengene blev bevilget, men det skyldtes mest at jeg var på besøg, der hvor mødet blev holdt.

2. Jeg ved positivt at de hidtidige (troværdige) rapporteringer af de danske basidiesvampe skal indgå i undersøgelsen (man kunne forestille sig som et symbol på et udbredelseskort, mens arter der er fundet i undersøgelsesperioden får et andet symbol). Der blev på mødet snakket om at projektet netop ikke skulle være for de få! På den anden side må jeg for egen regning tilføje at hvis man skal deltage rigtigt meget i projektet, må det rent praktisk være nødvendigt med et rimeligt artskendskab, så at arbejdsbyrden ikke bliver helt uoverkommelig stor (den vil være rigeligt stor i forvejen), og jeg mener det må være fair at sige at den største del af de potentielle storleverandører af data, er i folk fra Svampeforeningen.

3. Vedrørende det med at folk uden for Svampeforeningen har sværere vilkår, end dem i; så tænkte jeg på følgende: Der er mange flere ekskursioner og kurser i ”Svf”, men hertil kommer noget andet vigtigt, nemlig at faglige miljøer er inspirerende bl.a. ved at amatører og professionelle lærer af hinanden, ved at der kommer en bredere palet af synspunkter frem, og at vi ved at mødes med ”de professionelle” efterhånden kan få indsigt i alt det som ikke står i bøgerne, f.eks. hvor er det lige at svampebestemmelserne i slægt A og B er svære lige i øjeblikket, og kan vi stole på de karakterer der står i bøgerne, eller er der noget nyt på vej; det er med til efterhånden at give den udefinerlige indsigt, endelig hvis du som amatør gør en ny opdagelse, er det bydende nødvendigt at få den vurderet professionelt, til gavn for begge parter!

Når jeg er gået ind i ”F&N” er det jo også et forsøg på at involvere flere mennesker i projektet, for projektets skyld nuvel, men også for at komme med flere input fra en med ben i flere lejre både i forhold til F&N / Svampeforeningen og amatører / professionelle).

Alt i alt mener jeg virkelig at du har misforstået noget.

4. Jeg er heller ikke involveret i udvalget af arter, men håber ligesom du at det bliver så interessant, og mangesidigt som muligt, jeg synes dog at jordtunger er en dårlig ide da de er svære eller umulige at skelne i felten, jeg mikroskoperer dem i hvert fald hver gang for at være sikker!

Ps. Jeg vil gerne viderebringe forslag til hvilke arter der skulle med, udover at jeg nok selv har et par ideer.

5. For at der ikke skal være nogen tvivl, citerer jeg her hele Jans svar efter at jeg forelagde ham dit svar:

”Alle fund går i databasen, forudsat de er troværdige. Der er sat mange ressurcer af til at konvertere gamle databaser.

Man bestemmer selv om man vil indberrette fund der kræver validering. Validering på baggrund af tørret materiale eller foto er et tilbud. Jeg synes det er en god service. Man skal ikke være medlem for at have denne mulighed. Men hvis en art kun kan kendes med sikkerhed ud fra mikroskopiske kendetegn, vil den ikke blive accepteret angivelser uden mikroskopering.

At kalde projektet elitært er skudt helt forbi. Der bliver mulighed kan at deltage med det ambitionsniveau man nu har. Jeg håber virkelig at Micheal Filtenborg vil tage imod tilbuddet om kritisk at få bestemt sine keglehatte, hjelmhatte, etc. De 100 personer er mit gæt på hvor mange mennesker som realistisk set kunne finde på at tage imod dette tilbud. Bliver det til flere, er det fint. Der skeles ikke til om man er medlem af foreningen, men Michael er vist er en af de få dygtige svampeinventører som ikke er det.

Der bliver naturligvis orienteret om projektet, men projektstart er 28. februar 2009, og der er ingen lønmidler til nogen før end til november. Derfor varer det lidt endnu. Pressemeddelelsen i februar skyldtes at fonden og museet ønskede at en sådan blev lavet efter pengene var bevilget”.



Kommentér

Side 1 af 4 - Gå til side 1 2 3 4

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator