|
|
Hvad laver de der museumsfolk egentlig?
Curators Behind the Scenes of Natural History Museums Af Lance Grande University of Chicago Press 2017 Hvad bruger museer egentlig deres samlinger til? Og hvad laver alle de forskere, der sidder inde bag de tykke mure, og roder med insektkasser, spritglas og støvede beholdere? Ja, hvis det er spørgsmål, der nogle gange har rumsteret rundt i dit hoved, så er der spændende svar at hente i Lance Grandes bog Curators (og lige for en orden skyld, så er en kurator (en museumsinspektør) den person på et museum, der er ansvarlig for en bestemt samling – fisk, fugle, skildpadder, biller eller ædelsten). Grande er chef-kurator på Field Museum of Natural History i Chicago, og i bogen skriver han dels sin egen videnskabelige biografi, og dels fantastiske historier fra nær og fjern. Så mange, at jeg vil nøjes med et par eksempler her. Resten må i selv læse jer til. Der var for eksempel museets tidligere kurator for krybdyr og padder, Karl Patterson Schmidt, som, den 25. september 1956, tog imod en levende slange, der var blevet sendt til museet fra den zoologiske have i Chicago. Nærmere undersøgelser viste, at det var en ung boomslang, Dispholidus typus, en meget giftig afrikansk slange. Schmidt, der ellers var meget rutineret i håndteringen af slanger, var en smule sjusket, og greb ikke ordentlig fat i dyret, der nåede at sætte en enkelt gifttand i hans ene tommelfinger. Schmidt døde 28 timer senere, men brugte tiden på omhyggeligt at beskrive alle sine symptomer, lige til han gik i koma og døde. En anden museumskurator, Thorsten Lumbsch, der er ekspert i laver, fandt under en forskningsrejse til Puerto Rico en gammel rusten bil i en vejkant. En nærmere undersøgelse viste, at der voksede næsten 100 forskellige arter laver på den ene bildør. Døren blev transporteret tilbage til Chicago, og er formentlig den eneste bildør, der er en del af en naturvidenskabelige samling. Man kan også læse historien om en af de mere dramatiske retssager med naturvidenskabeligt indhold, der nogensinde har udspillet sig. Hvis man er interesseret i dinosaurer kender man naturligvis Tyrannosaurus rex, og man har sikkert også hørt om SUE – det mest komplette T.rex skelet der nogensinde er blevet fundet. Men før SUE endelig kom på museum, var der mange indviklede juridiske tovtrækkerier der strakte sig over fem år, og endte med en otte uger lang retssag om hvem der egentlig havde retten til skelettet, og måske først og fremmest (det var jo i USA), hvem der skulle tjene penge på det. Det er en spændende og varieret bog man nemt kan hygge sig med i sofaen en regnfuld søndag eftermiddag. |
