Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. maj 2018
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Mosser -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Lars Mogensen
Eutrofiering? (Læst 657 gange) Postet d. 11-01-18 kl. 08:35
Finder disse mosser alle steder i de her år. De 2 billeder er fra hedeområdet Ø-bakker i det midtjyske, midt mellem lyng, tyttebær og blåbær.

Det er som om der bliver flere og flere af dem. På plæner, ja selv på tørre sandede jorder som her.

Tænker det ikke kun er den megen nedbør, som giver plads til de mange mosser, men også luftbåren kvælstof!

Er der en en plausibel forklaring til den øgede forekomst, indimellem masseforekomst?

Eutrofiering? (Finder disse mosser alle steder i de her år. De 2 billeder er fra hedeområdet Ø-bakker i det midtjys)
Lars Mogensen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Lars Mogensen
#1 Kommentar postet d. 11-01-18 kl. 08:36. Emne: Eutrofiering?
Endnu et billede fra samme sted!

Hvilken mos er det i øvrigt?

Eutrofiering? (Endnu et billede fra samme sted!
Hvilken mos er det i øvrigt?)
Lars Mogensen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Thomas Mosgaard

Svaraktivitet:
    
(1)
#2 Svar postet d. 11-01-18 kl. 09:17. Emne: Eutrofiering?
Det ligner almindelig etagemos, men næste gang så tag lige nogle nærbilleder mossen. Hvis du spørger om mos generelt er et tegn på eutrofiering så er svaret nej. Nogle mos-arter viser at naturtilstanden er rigtig god og nogle viser at den er mindre god. Det kommer an på arten.

[Accepteret svar]
Besvar | Kommentér

Lars Mogensen
#3 Kommentar postet d. 11-01-18 kl. 15:59. Emne: Eutrofiering?
Tak for svar! Må se at få taget et nærbillede.

Besvar | Kommentér

Lars Mogensen
#4 Kommentar postet d. 11-01-18 kl. 16:05. Emne: Eutrofiering?
Tak for svar! Fandt ligge denne her:

- se linket HER

vedr. Etagemos og fremgang i Norden.

Og vel også i Danmark, ser mere og mere af det rundt omkring!

Besvar | Kommentér

Peter Clausager

Svaraktivitet:
    
(46)
#5 Svar postet d. 11-01-18 kl. 20:37. Emne: Eutrofiering?
Hej Lars

Nok ingen tvivl om, at mange mosser får fremgang i våde perioder.

Du spørger også om mosfloraen ændres af eutrofiering. Nok et vanskeligt, men meget relevant spørgsmål. Mange nitrofile karplanter (Vild Kørvel, Stor Nælde, Burre-Snerre og Ager-Tidsel)fremmes af eutrofiering og tager magten i kanten af naturområder, som er ramt af gødskning. Der er også eksempler på, at de nævnte arter og andre fremmes af luftbåren kvælstof fra nærliggende landbrug.

Derimod har jeg ikke meget kendskab til ændringer af mosfloraen pga. eutrofiering, men det er vel oplagt, at mosser, som knyttet til næringsfattige forhold går tilbage, når der gødskes.

En art som Mark-bryum er ofte uhyre almindelig på kornstubmarker, så den kan i hvert fald klare mosten.

Desuden har jeg hørt, at tørvemosset Sphagnum fallax skulle fremmes af kvælstofholdig nedbør, desværre vist på bekostning af bedre højmose dannende tørvemosarter og dermed forringe højmosedannelsen.

I Naturstyrelsens feltskemaer er der også medtaget en del mosarter, men i modsætning til karplanterne er ingen af dem beskrevet som problemarter - måske dog Stjerne-bredribbe, men det er en anden sag.

Jeg har ikke kendskab til, en samlet undersøgelse/beskrivelse af mosflora og eutrofiering. Er der færre, mere dominerende eller andre arter i naturområder, som er påvirket af gødning eller luftbåren kvælstof ?

Venlig hilsen

Peter



Besvar | Kommentér

Bent Odgaard
#6 Kommentar postet d. 12-01-18 kl. 10:40. Emne: Eutrofiering?
Et eksempel på en eutrofieringsfølsom mosart er Racomitrium lanuginosum (Stor Børstemos). Undersøgelser fra begyndelsen af 1900-tallet beskriver hedesamfund og kærsamfund domineret af denne art (såkaldte Gråmosheder, og Gråmoskær). De sidste er totalt forsvundet fra Danmark, de første har også været helt væk, men er begyndt så småt at vende tilbage. Et eksempel er angivet her: - se linket HER. Den mest nærliggende forklaring på disse vegetationstypers tilbagegang er eutrofiering pga øget kvælstofafsætning. MVH Bent

Besvar | Kommentér

Jens Lund Hansen

Svaraktivitet:
    
(2)
#7 Svar postet d. 13-01-18 kl. 02:08. Emne: Eutrofiering?
Man har registreret ændringer i mosfloraens hyppighed/"almindelighed" siden år 1900 i Holland. det giver et interessant indblik i den overordnede mosflora-dynamik, der formentlig har paralleller til danske forhold.

23% af de hollandske arter viser nedgang i udbredelse, heraf er 4% forsvundet (extirpation). Denne gruppe indeholder - ikke overraskende - især de mosarter, der har specialiseret sig i at gro i næringsfattige miljøer.

28% af mosarterne viser fremgang i udbredelsen, heraf er 9% nytilkomne arter. Denne gruppe indeholder især arter der lever på jord og murværk og som er tolerante overfor - eller foretrækker- næringsrige miljøer. "Nye arter" indeholder arter der er indvandret sydfra der er begunstiget af klimaforandringer.

49% af de hollandske mosarter viser således en stabil bestand.

Faktorerne, der med forskellig vægt, har indflydelse på specifikke mosarter er stort set allerede nævnt ovenfor:

Klimaændringer (temperatur, nedbør og "sæsonskift")

Eutroficering

Forsuring

Luftforurening (f.eks. herbicidrester og tungmetaller)

Ændringer i øvrig vegetation (konkurrence med f.eks. andre planter, ændringer i lys/skygge forhold)

En kilde foreslår luftforurening med f.eks. herbicidrester eller tungmetaller som en årsag til visse arters langsigtede nedgang. Iflg. denne hypotese skulle visse former for luftforurening påvirke (nogle) mosarters reproduktionsevne.

Mvh. Jens



Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator