Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
28. maj 2018
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>

Navn Forum -> Laver -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Hans Øllgaard
I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før. (Læst 612 gange) Postet d. 12-01-18 kl. 21:50
Jeg har været ved at bladre i billedbog (v. Skytte Christiansen: Bregner, mosser, laver, Gad 1981), og er klar over, hvor håbløst det er at finde nålen i hans lillebitte "høstak".

Nå, den mest lignende (efter mit skøn), er den sjældne Normandina pulchella, men det er jo bare en frækhed at foreslå den. Belæg haves, om nødvendigt.

På forhånd tak ! Hilsen, Hans

Kan I få mig ned på denne jord igen ??



I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før. (Jeg har været ved at bladre i billedbog (v. Skytte Christiansen: Bregner, mosser, laver, Gad  1981),)
Hans Øllgaard har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 600)
Besvar | Kommentér

Lars Jørgen Grønbjerg

Svaraktivitet:
    
(1861)
#1 Svar postet d. 13-01-18 kl. 00:54. Emne: I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før.
Kære Hans

Jeg ved Sø´rme ikke, om jeg kan få dig ned på denne jord igen!!, men dit forslag forekommer mig ikke helt oplagt.

En Google-søgning på forslaget bringer mig her til: - se linket HER

- og det ser jo "temmelig skævt ud".

Jeg vil i stedet foreslå dig at kigge nærmere på dette opslag: - se linket HER

Melanohalea exasperatula - Kølle-Skållav, mener jeg det er du har fundet - de markante og talrige "kølle-/stavformerde isidier" afgør det for mig - sammen med det øvrige udtryk.

Mvh Lars Jørgen

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(2377)
#2 Svar postet d. 13-01-18 kl. 09:49. Emne: I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før.
Enig med LJ.

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Hans Øllgaard
#3 Kommentar postet d. 13-01-18 kl. 10:28. Emne: I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før.
Tak for skånsomt svar, - en ny kategori kan få én til at gå i barndom igen.

Mange tak for hjælpen ! Jeg kan godt se, at Skytte Christiansens beskrivelse - med opbøjede thallus-rande, der ofte er opløst i soredier - ikke lige stemmer med mit belæg, der jo nærmest er opløst i hele midten.

Hilsen, Hans

Besvar | Kommentér

Hans Øllgaard
#4 Kommentar postet d. 13-01-18 kl. 10:33. Emne: I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før.

- og jeg ved jo ikke engang, om soredier og isidier er det samme (men det må jeg selv slå op)

Hilsen, Hans

Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede
#5 Kommentar postet d. 13-01-18 kl. 13:38. Emne: I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før.
Soredier og isidier er ikke det samme, men har samme funktion, vegetativ spredning af laven. Soredier er løstliggende algeceller omspundet af svampehyfer. De dannes ofte i soraler og ses som "pulver" på specielle områder af laven. Isidier er fastsiddende stiftformede dele af thallus og består også af alger og svammpehyfer. De knækker dog nemt af og spreder dermed laven.

Ole

Besvar | Kommentér

Hans Øllgaard
#6 Kommentar postet d. 13-01-18 kl. 14:26. Emne: I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før.
Tak skal du have, Ole, - fastsiddende og løstliggende burde selv en begynder kunne kende forskel på.

Jeg går ud fra, at lav altid har "vegetativ" formering (algeart + svampeart, der stifter en koloni et nyt sted, der passer både svamp og alge), hvordan så end de nye arter er opstået. Men måske eksperimenterer naturen med "utroskab" mellem svamp og alge. Giver man så svampen eller algen forrang, når den nye art skal beskrives ?

Og endelig - for nu helt at ødelægge din weekend - findes de lav-implicerede svampe og alger også som selvstændige arter i naturen (helt eller delvis) ?

Ja, Ole, én tosse kan spørge . . . . .

Venlig hilsen, Hans

Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(2377)
#7 Svar postet d. 13-01-18 kl. 17:00. Emne: I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før.
Laverne formerer sig også ved sporer. De fleste laver er ascomyceter, men der findes også et fåtal af basidiomyceter, f.ex. blandt navlesvampene. Afskudte spirede sporer er uden alger og må finde sig en alge for at fortsætte tilværelsen. Algerne findes altså frit i naturen. Det er mit indtryk, at hver lavart knytter sig til en bestemt algeslægt, måske også nogle få. Det er gerne angivet i bestemmelsesværkerne. Og så findes der lavparasitter, som stjæler algerne fra en vært, der så går til grunde. Sådanne må jo kunne eksistere kortvarigt uden algepartner.

God søndag

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Hans Øllgaard
#8 Kommentar postet d. 13-01-18 kl. 17:30. Emne: I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før.
Tak, Ole ! Et sådant Sherlock Holmes-arbejde gennemfører man altså ikke uden at "spilde tiden med unyttigt arbejde" i stedet for at "gøre gavn for det danske folk".

Om få år er den opnåede viden sikkert gået tabt som følge af "fremsynede", men biologisk uuddannede politikeres stemmefiskeri hos den ligeledes "uuddannede" befolkning.

Jeg tror, at "natur", "naturpleje", "diversitet", m.m. kommer til at ændre betydning for alle de uuddannede, hvorefter politikerne kan besnakke dem efter forgodtbefindende.

Er jeg for pessimistisk ? Jeg håber det !

God søndag, og venlig hilsen, Hans



Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede
#9 Kommentar postet d. 13-01-18 kl. 19:02. Emne: I Hald Egeskov, østlige del, ikke set lignende før.
Tak, Hans. Jeg glemte nok at sige, at de fastsiddende isidier nemt brækker af og derved deltager i den vegetative spredning. Men der er stadig forskel til de pulverformede soraler.

Ole

Besvar | Kommentér

Side 1 af 3 - Gå til side 1 2 3

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator