Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

6. februar 2018

Vandspidsmuse-bekræftelse?

Hej F&ænder!

Jeg fandt min første vandspidsmus i dag. Det er jeg i hvert ret sikker på, at jeg gjorde. Men da jeg har indberettet den, og da jeg jo altså aldrig har set en før, vil jeg enormt gerne have en bekræftelse fra nogen, der er klogere på vandspidsmus end jeg!

Mine fotos er afskyeligt elendige, fordi der ikke var noget lys. Men: Jeg har et foto forfra, hvor snuden godt nok ikke virker spids (men det vil jeg gerne hævde skyldes perspektivforkortelse), samt foto bagfra, hvor den kraftige bagpote netop kan erkendes.

Der ud over: Meget markant mørk overside + hvid underside. Og den var en eminent dygtig svømmer, som dykkede og svømmede under overfladen, på jagt efter et-eller-andet. Jeg kunne se den under vandet, men det kunne mit kamera ikke klare. Der var en vandstær i samme sø, og det var umuligt ikke at synes, at de to lignede hinanden enormt meget, både i farver og adfærd.

Jeg håber, jeg har ret... :)


Foto: Mette Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: