Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2018
 

Kalenderen

Indryk begivenhed i kalenderen | Kig i Kalenderen | Hjælp


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Kalender -> Kalenderen

Camilla Korsvig-Nielsen

Ny på F&N
12. april 2018:
"Oplæg til DNF rejse til Kina oktober 2018" ved Dansk Naturhistorisk Forening (Læst 128 gange) Postet d. 12-02-18 kl. 17:46
"Oplæg til DNF rejse til Kina oktober 2018" ved Dansk Naturhistorisk Forening (
<b>Dansk Naturhistorisk Forening</b>

<i>Oplæg til DNF rejse til Kina oktober 2018</i>

af Lek)
Foto: Kontakt: Niels Bonde - nielsb.pal@gmail.com
Klik på billedet for original størrelse (800 x 392)

Dansk Naturhistorisk Forening

Oplæg til DNF rejse til Kina oktober 2018

af Lektor emeritus Niels Bonde, Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum, Københavns Universitet

--------------------------------------------------------------------------------------

Introduktion til en 10-14 dage naturhistorisk rejse i Kina omkring Beijing og Liaoning med forventet afgang ca 1. oktober 2018

De nu berømte fjerede dinosaurer blev opdaget midt i 90-erne i det vestlige Liaoning (del af det gam- le Manchuriet) i Nordøst-Kina, nogle få år efter at de mange fjerede fugle var blevet fundet og op- kaldt Confuciusornis efter den gamle national-filosof. Den lille fjerede dinosaur Sinosauropteryx (= `Kinas øgle-vinge`) er beskrevet samme år 1996 i Kina som mødet for Soc. Vertebrate Paleont. i Amer. Mus. Nat. Hist., New York, og den blev det mødes store nyhed, som også spredtes verden rundt.

Siden blev fundet mange flere både dinosaurer og små fugle med fjerklædning, ofte hos dinosaurer- ne (fx den 5-6 m store therizinosaur Beipiaosaurus) hårlignende som hos Sinosauropteryx bestående af korte fra bunden svagt opsplittede, mørke strukturer (altså noget dun-lignende). Men nogle få som Sinornithosaurus (Kina-fugle-øgle), Protarchaeopteryx og Microraptor lige som fuglene viste også mere typisk forgrenede (pennate) fjer ofte ret lange på bagsiden af underarm og hånd som flyvefjer hos moderne fugle. Hos Confuciusornis, den tidligste fugl m tandløst næb, er de fjer meget lange og smal- le, mens kroppen er dækket af noget mere pjusket og ’pels-lign.’, bortset fra at nogle individer (? hanner) har to lange, bånd-lignende fjer stikkende bagud fra halen, ugrenede bortset fra helt distalt. Selv hos Beipiaosaurus er der længere fjer på underarmen. Microraptor gui har `svingfjer` også på bag- lemmerne og er altså firvinget. Jakob Vinther (dansk-islandsk) fandt under sin Yale Ph.D., at farvele- gemer, melanosomer , kunne være bevaret i fjer (2008) og i 2010 farvelagde han o.a. den lille sent jurassiske troodont Anchiornis fra Kina, som havde rød fjerkam på hovedet og sort-hvide fjer bl.a. de ret lange fjer på mellemfoden. Andre `farvede` s.å. Sinosauropteryx orange-brun med hvide ringe på ha- len. Og inden for seneste tiår er fundet både små (Dilong) og 9 m lange tyrannosaurider (Yutyrannus) med `fjer-pels`.

I disse såkaldte Jehol biota i mindst fem fossilrige niveauer i tre på hinanden flg. formationer fra midt i Nedre Kridt har bud på de abs. aldre varieret meget fra ialt ca 25 mill. år til meget kortere, og den meget fossilrige og midterste Yixian Formation, som er fra 2 – ca 5 km mægtig (! - ca 2/3 er dog lava- er) er alder skønnet fra 10 til nu snarere 5 mill. år. Også verdens ældste angiospermer og pungdyr er fundet i Yixian Fm. og indtil for nyligt også den ældste placental, Eomaia (en jurassisk er senere fun- det). Flere af disse pattedyr har bevaret pels, og det største, ca 1 m lange Repenomamus, er fundet med en unge af den almindelige lille dinosaur Psittacosaurus i maven. Denne sidste blev berømt, da et ex. viste stive og hule børster på halen (som fjerskafter) og dun-lign. fjer på kroppen, og derfor at også ceratopser blandt de planteædende ornithischer havde fjer. Da det senere blev opdaget at også en hypsilophodont (primitiv ornithopod) havde stive børster på ryggen og dun, så blev det klart, at sid- ste fælles forfar (SFF) for alle dinosaurer må have haft sådan `pels` af dunede fjer. Dertil kommer, at også mange af arterne i den rige fauna af pterosaurer har dunede fjer på hele kroppen og vingerne (også fundet på den `hårede djævel` Sordes pilosus fra Jura i Kasaksthan og endog på en af de tidlige flyveøgler fra N-Italiens Trias), så er det nu oplagt, at SFF for Ornithodira (gruppen af pterosaurer og dinosaur-fuglene) må have haft en slags `fjer`. Altså er `fjer` et af de tidligste træk efter splittet fra krokodiller og deres slægtninge i Trias – helt sikkert ikke et træk, der er opstået p.gr.a. el. sammen med flyvning hos fugle 70 – 80 mill. år senere – også rigtige pennate fjer er, som vist her, en del ældre end fugle som Archaeopteryx fra seneste Jura.

Også de få arter af salamandrer og frøer fra Jehol faunaerne er ekstremt velbevarede med (aftryk af ?) hud og skæl og mulighed for at finde evidens for farver, og insekterne har farvemønstre bevaret på vingerne og kroppen (selve farverne endnu ikke analyseret). De små fisk af knogletungernes gruppe (Osteoglossomorfer), Lycoptera div. spp. er uhyre almindelige, men viser vist aldrig farvetegning, li- geledes de meget almindelige, små, langhalsede og vandlevende reptiler, Hyphalosaurus. I lag fra den midterste del af Yixian Fm har jeg i 2011 sammen med dinosaur-biolog Eliza Elstrup (nu ved Geocenter Møns Klint) blotlagt nogle af de få dino-fodspor (her helt dækket af tyk aske), der er kendt fra denne mægtige formations søaflejringer med mange vulkanske askelag i Yizhou Dinosaur- park og Museum 16 km fra Yixian by, og vi besøgte flere museer og Jehol-lokaliteter i området. Jeg så også 4-5 lokaliteter i 2002 på en week end i 2002 sammen m Per Christiansen (expert i sauropoder, store dinos og pattedyr), hvor Sihetun museet bygget over massedødslag af Confuciusornis var under opførelse.

Det er nogle af disse lokaliteter og museer, som i landsbyen Sihetun, i Yixian og i storbyen Chaoyang, vi skal se på ca 4 dage med bus, startende i Jinzhou, hvortil nattoget kører de godt 400 km fra Beijing – og hvortil jeg håber at få en guide med fra Inst. Vertebrate Palaeontol. & Palaeoanthropol. (IVPP) under Videnskabsakademiet i Beijing. De har også et imponerende museum med mange Jehol- fossiler, og sådanne ses også i det Geologiske Museum. Også Pekin mandens hule lidt uden for Bei- jing hører til IVPP. Desuden er der en fin Zoo i Beijing med et stort moderne akvarium ganske nær IVPP, hvor vi håber at kunne bo ret billigt lige på den anden side af vejen. I øvrigt er der selvfølgelig masser af ting at se i en storby på ca 20 millioner, som Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By (nu museum) tæt ved de sidste rester af nogle af de gamle kvarterers huse, som måske er bevaret (set i 2011) ved siden af den `Lego-agtige` rekonstruerede `Gamle By`. Sommerpaladset og mange andre store parker, silkemarkedet osv, osv – læs selv i Wikipedia o.a.st. I alt en uges tid i Beijing, hvorfra `Muren` også er nem at nå til.

Turen kan nok holdes godt under 1000 kr pr dag pr deltager for al transport og overnatninger i dobb- værelser, som den er planlagt for ml. 12 og ca 20 personer (evt. lidt flere). Nogle detaljer kan aftales på mødet, hvis interessen, dvs deltagerantal nogenlunde kendes. Dvs at foreløbig interesse- tilkendegivelse bedes indsendt til mig og DNF i ugen inden mødet, og så bliver den endelige deadline for tilmelding med betaling senest ved generalforsamlingen d. 3/5. Alle deltagere SKAL have global årsrejseforsikring, og der skal visum til Kina.

--------------------------------------------------------------------------------------

Torsdag d. 12/4-18 kl. 19.30

Sted: Universitetsparken 15, Bygning 1, Auditorium A, 2100 København Ø

Foredraget er GRATIS

P-tilladelse uddeles



Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis denne begivenhed kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator