Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

13. februar 2018

Parmotrema?

En lidt særpræget lav sidder på barken af en prydblomme (et efterhånden meget sygt træ) i min have i Sønderborg. For et par år siden bemærkede jeg laven, og ville undersøge den nærmere. Det var dog svært at iagttage undersiden, derfor skar jeg et stykke thallus af. Alligevel kunne jeg ikke blive klog på, hvad jeg så, og opgav at gå videre med sagen.

Men for nylig opdagede jeg så, at det måske er den sjælnde art Parmotrema perlatum!

Desværre har min kat i mellemtiden klatret en del i træet og - tror jeg - beskadiget laven en del.

Jeg vedlægger tre fotos (fra i dag). Det sidste viser resultatet af K-test på hhv. cortex og medulla. Den grønne plet til højre i billedet er fra testen på cortex. Jeg lod væsken opsuge på køkkenrulle, og dér var farven gul - om end lidt svag. Til venstre har jeg testet medulla. Farvereaktionen var denne gang lidt kraftigere. Jeg testede også med klorin, cortex: C-, medulla: C-.

VH Bent

De senest indberettede arter i Naturbasen: