Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
14. november 2018
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Årevingede insekter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Elisabeth Siegel
Lille skovhumle? (Læst 281 gange) Postet d. 16-04-18 kl. 00:47
Inspireret af denne tråd - se linket HER vover jeg at spørge til en humlebidronning, set d.13.4.2018 i min have i Malling.

Jeg antager, at det er Lille skovhumle. Jeg ser denne art i haven hvert eneste år, dronningerne er påfaldende meget mindre end fx. jordhumledronningerne, og her på matriklen har disse dronninger ALDRIG noget gult bånd på brystet. Det røde på bagkroppen er gerne snusket orangebrunt (snarere end rødt).

Jeg har svært ved at begribe de forskellige ben-behåringsbeskrivelser, som skulle kunne adskille Lille skovhumle fra andre arter. Men nu har der jo lige været ovennævnte tråd, så måske kan de følgende to billeder af en rastende dronning afgøre spørgsmålet? På det første billede her er det ben, som stikker ud midtfor omtrent vinkelret på kroppen, mellembenet.

(fortsættes)



Lille skovhumle? (Inspireret af denne tråd https://www.fugleognatur.dk/forum/show_message.asp?page=1&MessageID=1847091)
Foto: Elisabeth Siegel
Klik på billedet for original størrelse (1366 x 1519)
Besvar | Kommentér

Elisabeth Siegel
#1 Kommentar postet d. 16-04-18 kl. 00:50. Emne: Lille skovhumle?
Et andet billede, hvor det er lettere at se, at mellembenet virkelig er mellembenet.

Ser det rigtigt ud for Lille skovhumle? Og hvis ikke, hva´ så?

Vh Elisabeth

Lille skovhumle? (Et andet billede, hvor det er lettere at se, at mellembenet virkelig er mellembenet.

Ser det rigt)
Foto: Elisabeth Siegel
Besvar | Kommentér

Bjørn Grøn
#2 Kommentar postet d. 17-04-18 kl. 23:13. Emne: Lille skovhumle?

Hej Elisabeth,

Fine billeder af Metatarsus og halen. Har du billede af antennerne på samme bi?

Mvh Bjørn

Besvar | Kommentér

Elisabeth Siegel
#3 Kommentar postet d. 17-04-18 kl. 23:25. Emne: Lille skovhumle?
Hej Bjørn,

Det var godt, at du fandt tråden her!

Desværre. Ingen brugbare antennebilleder. På de fleste af dem sidder damen (grundet årstiden formoder jeg uden videre, at det drejer sig om en dame) og "putter" med antennerne som på det første billede i tråden her. Og så er der et par andre billeder, hvor antennerne godt nok er strakt pænt ud, men billederne er taget direkte bagfra med fokus på halen/bagkroppen, så antennerne er så meget ude af fokus, at man end ikke kan se deres leddeling.

Jeg bliver så nysgerrig: hvad kan antenner sige mht. Lille skovhumle/Ikke-lille-skovhumle?

Vh Elisabeth

Besvar | Kommentér

Bjørn Grøn

Svaraktivitet:
    
(828)
#4 Svar postet d. 18-04-18 kl. 00:24. Emne: Lille skovhumle?

Hej Elisabeth,

Jeg bruger Linz Feltnøglen. Den har kriterier for Klokkehumle med og uden gul krave og bånd. - Denne uden bånd er en Klokkehumle, på mellemste benpar metatarsus kun korte og kraftige kanthår, form af metatarsus forneden afrundet (se side 16 pkt. 10 og 8), 3. antenneled kortere end 4 og 5 tilsammen (jeg kan se det i forstørrelse af dine billeder) side 17 pkt. 11, den røde hale begynder halvt oppe på T4.

Linz nøglen finder du her - se linket HER .

Mvh Bjørn

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Elisabeth Siegel
#5 Kommentar postet d. 18-04-18 kl. 01:35. Emne: Lille skovhumle?
Hej igen Bjørn,

Det her må jeg lige fordøje en stund, og da det er ved at være min sengetid, kommer der ikke mere fra mig i aften!

Jeg er 100% enig i din vurdering af mit dyrs metatarsus i forhold til Klokkehumle-metatarsen som beskrevet i Linz´ nøgle. (Jeg vil iøvrigt ikke afvise, at dyret fra denne tråd KAN være en anden art end den, jeg ellers har set - nærmest til overflod - i min have i tidligere år. Måske HAR jeg pludselig fået Klokkehumle i haven her i 2018.) Spørgsmålet er så, hvad den laver dér, idet jeg kan forstå, at den skulle være særligt glad for alle klokkeblomster, og sådanne er der praktisk taget ingen af i min have (heller ikke på den årstid, hvor sådanne normalt blomstrer). - Mere alvorligt synes jeg imidlertid, det er, at Klokkehumle (B. soroeensis) i ALLE kilder beskrives som en særligt sentflyvende art: selv i den sydligere del af England skulle den typisk først flyve fra midten af maj. - Lille skovhumle angives derimod at være på vingerne som en af de første humlebiarter (i DK typisk fra begyndelsen af april). Og efter den iskolde senvinter & tidlige forårsperiode i år har jeg ganske særlig svært ved at se for mig, hvad en art, der ellers angivelig først for alvor plejer at dukke op midt i maj, skulle have at gøre i min have siden nogle dage før 13. april. (Jeg havde set denne tråds type dyr fouragere i min haves lungeurter fra nogle dage før billederne her blev taget.)

Som sagt, nu er jeg smaskforvirret. Flere kilder angiver ydermere, at Klokkehumle typisk har et gult bånd fortil på brystet, endnu et gult bånd på T2, samt en hvid hale. Øhhhh!

Jeg vender tilbage senere.

Vh Elisabeth



Besvar | Kommentér

Bjørn Grøn
#6 Kommentar postet d. 18-04-18 kl. 02:31. Emne: Lille skovhumle?
Mens du sover.

Synes ikke at du skal være så fortvivlet. Jeg tror ikke at en forholdsvis kold vinter spiller den store rolle, mere hvornår varmen kommer. Det samme gælder for Havehumlen og den har også været fremme i nogen tid. De første humler i min have er meget glad for Peberbuske, sikkert fordi de blomstrer først, det resulterer også i en hel del døde humler af fuglebid, fordi de bliver siddende i buskene om natten og de flytter sig måske ikke næste dag fordi det er køligt, og der ligger de så under buskene uden overkrop (mest jordhumler dog). Ellers er det juleroser og senere Rododendron. Ser tit Klokkehumlen ligge i tidlige tulipaner når dagen svinder.- I litteraturen er både Klokkehumle og Lille skovhumle uden bånd helt reel. I UK har Klokkehumlen hvid hale som standard. - Jeg ser mest Lille skovhumle i skovbrynet, de er der, når Guldstjernen blomster, nogenlunde samtidig som (i år) blomstrende pil og Andrena praecox. Har mødt den og den har anden metatarsus med lange hår iblandet. - I øvrigt anført forkert i F&Ns artbeskrivelse, hvor det er anført at forskellen findes på midterste tibia. - Så Elisabeth, hvis du vil bekæmpe Linz, så må du ha´ fat i harnisken og vennerne.

Mvh Bjørn

Besvar | Kommentér

Elisabeth Siegel
#7 Kommentar postet d. 18-04-18 kl. 12:50. Emne: Lille skovhumle?
Hej Bjørn,

Tusind tak for natte-svaret.

Du har overbevist mig. Det med den påstået hvide (!) halefarve var jeg halvt om halvt godt klar over, MENALLIGEVEL. Og jeg kan supplere med, at jeg også har set Havehumle allerede flere gange i år, hvilket overraskede. - Jeg er selvfølgelig ikke ude på at kæmpe mod hverken Linz eller andre! I det hele taget dyrker jeg desværre ikke humlebier så meget mere, som jeg gjorde for nogle år siden - i erkendelse af, at de dels er for svære at fotografere (de sidder jo normalt aldrig stille - denne tråds dyr holdt en sjælden pause, måske pga. et ildebefindende, men normalt har man jo ikke en kinamands chance for at få detaljerede billeder af behåring på metatarser og slige eksotiske sager) og dels for svære i det hele taget, ihvertfald for mig.

Det overrasker også, at jeg skulle have sådan en ikke-helt-almindelig humle som Klokkehumle i min have, og jeg lurer stadig på, om ikke jeg OGSÅ har Lille skovhumle (eller ihvertfald har haft det indtil i år). Men som sagt: du har overbevist mig i dette tilfælde, dyret vil blive obset som Klokkehumle, og jeg siger dig tusind tak for hjælpen. Hav et godt forår!

Vh Elisabeth

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator