Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. februar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Fugle og ornitologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Cecilie Hansen
Kikkert til Nybegynder (Læst 444 gange) Postet d. 05-05-18 kl. 17:16
Hej alle,

Jeg er stadig meget grøn inde for fuglekiggeri, og søger derfor jeres erfaring(er) med en nybegynder-venlig kikkert. Max prisen ligger på 1500 kr.

Vh. Cecilie

Besvar | Kommentér

Henrik Bjørslev

Svaraktivitet:
    
(3334)
#1 Svar postet d. 05-05-18 kl. 21:36. Emne: Kikkert til Nybegynder
En nybegynder har vel lige så meget brug for en supergod kikkert som en erfaren ornitolog, det er mere et spørgsmål om, hvor meget man vil ofre på sagen. Men hvis budgettet kun er på 1500 kr. ville jeg nok gå efter en porro-prismekikkert, da de er billigere at fremstille, så man får mere optisk kvalitet for pengene. Med mindre du da ofte ser på fugle i styrtende regnvejr eller skal til tropiske egne, så det er afgørende, at kikkerten er 100% vandtæt, - det er der ikke så mange porroprismekikkerter der er. De har så til gengæld lidt større dybdeskarphed og bedre 3D fornemmelse end tagprismekikkerter. Den synlige forskel på de to kikkerttyper er, at tagprismekikkerter består af 2 parallelle rør, hvor porroprismekikkertens 2 dele er forskudte, så den yderste ende af kikkerten er bredere, end den del du kigger i.

Det bør være muligt at få en god brugt porroprismekikkert til den pris, men få en sagkyndig til at kigge på den, da der er mange ældre kikkerter, der har dårlig kontrast, eller har fået et slag, så de ikke tegner helt perfekt. Det koster hurtigt langt over 1000 kr. at få justeret en kikkert, så du skal kun købe en, der er 100% i orden. Hvis ikke du er vant til at bruge en kikkert, er det nemmere at holde en kikkert på 8 eller 8,5 gange i ro, end en med 10 ganges forstørrelse. De er normalt også mere vidvinklede, det gør det nemmere at fange fuglen i kikkertfeltet - en stor fordel - så jo mere vidvinklet, jo bedre.

Hilsen Henrik.



[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Frank Desting

Svaraktivitet:
    
(3679)
#2 Svar postet d. 06-05-18 kl. 07:06. Emne: Kikkert til Nybegynder
Et bud kunne være denne:

- se linket HER

Personligt ville jeg nok foretrække en kikkert af mærket Kite, som begynderkikkert, men de er også lidt dyrere.

2000 kr. +

Optimalt ville være Zeiss/Swarovski/Leica,

men de ligger langt uden for prisen.

Man får hvad man betaler for!

Vh



[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Cecilie Hansen
#3 Kommentar postet d. 06-05-18 kl. 07:43. Emne: Kikkert til Nybegynder
Hej Henrik,

Mange tak for dit meget fyldestgørende svar. Jeg blev en hel del klogere.

Mvh. Cecilie

Besvar | Kommentér

Cecilie Hansen
#4 Kommentar postet d. 06-05-18 kl. 07:44. Emne: Kikkert til Nybegynder
Hej Frank,

Tak for svar - Så vil jeg bruge min formiddag på at surfe lidt rundt på nettet med dine bud.

Mvh. Cecilie

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator