Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. juli 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Boganmeldelser & boglister

Finn Krone
Endelig kom den. Bogen "Danmarks frøtæger"! (Læst 772 gange) Postet d. 16-06-18 kl. 07:28
Endelig kom den. Bogen "Danmarks frøtæger"! (Frøtægerne har ind imellem voldt mig hovedbrud, lige siden jeg startede på helt bar bund med tægerne)
Finn Krone har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 449)

Frøtægerne har ind imellem voldt mig hovedbrud, lige siden jeg startede på helt bar bund med tægerne i 2007. Det har ikke været nemt (læs: har været svært) at få overblik over denne tægegruppe, for der er ikke før givet en samlet beskrivelse af frøtægerne i Danmark.

Det bedste overblik, jeg hidtil har kunnet finde, er på fugleognatur.dk, som har fået opbygget en solid base med de seneste års observationer - med ENORM indsats af Werner Meng, som har bestemt utroligt mange tæger med brugerne og sørget for, at kvaliteten heraf er i orden.

Det bliver med bogen meget lettere end før at få styr på frøtægerne, kan jeg allerede nu sige, selvom jeg først modtog bogen i går den 15/6.

Bogen er udgivet af Apollo Booksellers i serien "Danmarks Dyreliv" (Bind 15), forfattet af Lars Skipper og Ole Fogh Nielsen. I serien har Lars Skipper tidligere forfattet "Danmarks blomstertæger" (bind 12) og sammen med Ole Fogh Nielsen "Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger" (bind 13). Tilsammen et virkeligt godt overblik over Danmarks tæger. Alle 3 bøger er pædagogisk sammensat og lette at benytte.

I bogen beskrives udførligt Danmarks 77 frøtæger med tilhørende foto illustrationer (mange også med nymfer), som letter det at få sat navn på dyrene betydeligt! Under hver art beskrives udseende, evt. værtsplanter, forvekslingsfælder, udbredelse i Danmark, o.a. Desuden indeholder bogen generelle afsnit om frøtæger. Jeg glæder mig til at benytte bogen i forbindelse med mine fund af tægerne derude.

Jeg har talt med udgiver Peder Skou, som siger, at "Danmarks frøtæger" meget gerne bestilles hos Apollo Booksellers via e-mail, hvori du også skriver dit navn og adresse, som Apollo derefter nemt kan markere og overføre til adresse-label. På den måde undgås kludder i adresse info

Prisen på bogen er 375 kroner inkl. moms (+ porto, p.t. 54 kroner; portoen kan holdes på samme pris ved sambestilling af 2 eksemplarer til een adresse). Betalingen skal ske, når du modtager bogen. Der vedlæges girokort.

Kontaktinfo:

APOLLO BOOKSELLERS

Aamosen 1

Ollerup

DK-5762 Vester Skerninge

Danmark

Tel.: (0045) 6226 3737 eller 2872 8476

E-mail: info@apollobooks.dk

Website: - se linket HER

Jeg må afsted og finde frøtægerne - nu bliver det endnu mere spændende Sæsonen er i fuld gang.

/Finn Krone

Kommentér

Ole Bidstrup
#1 Kommentar postet d. 16-06-18 kl. 17:09. Emne: Endelig kom den. Bogen "Danmarks frøtæger"!
Yes!! - den var savnet



Kommentér

Finn Krone
#2 Kommentar postet d. 16-06-18 kl. 18:03. Emne: Endelig kom den. Bogen "Danmarks frøtæger"!
Ja, Ole. Frøtægerne og jeg har været uvenner ind imellem

For resten er det EN FAKTURA med bankoverførsels oplysninger - og ikke girokort - der følger med bogen

Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#3 Kommentar postet d. 18-06-18 kl. 09:57. Emne: Endelig kom den. Bogen "Danmarks frøtæger"!
Den har været ventet! Min bliver sendt i dag

Man skal jo liiige se til Scolopostethus pictus, den er lidt speciel for mig

Kommentér

Ebbe Kristensen
#4 Kommentar postet d. 21-06-18 kl. 10:12. Emne: Endelig kom den. Bogen "Danmarks frøtæger"!
er bestilt!

Så skal vi ud finde frøtæger, Finn!

Kommentér

Rasmus Keis Neerbek
#5 Kommentar postet d. 29-06-18 kl. 08:19. Emne: Endelig kom den. Bogen "Danmarks frøtæger"!
Det er en rigtig fin bog i samme høje standard som de andre tægebøger.

På et punkt adskiller den sig dog, og heldigvis til det bedre: den har sørme en række rigtige nøgler! Det er jo ren guf for os hobbyentomologer.

Den første blomstertægebog var et overflødighedshorn af info og arter. Der skulle naturligvis laves nogle redaktionelle valg, herunder at en decideret nøgle ikke indgik. Forståeligt, men hvor har jeg ærgret mig over det mange gange, når man så skal fedte rundt med nøglen i Gaun.

Mit højeste ønske på tægebogsfronten ville være, at nogen fik lavet en nøgle med gode fotos (de er taget) samt tilhørende genitalbilleder til de danske tæger, evt. bare som et billigere supplementsbind. Men det er jo let nok at have ønsker.

Men tak for god bog med nøgler, håber dette inkluderes i kommende værker.

mvh, Rasmus

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator