Stor Skjaller med detaljer
Jeg er ikke i tvivl om, at det er en Stor Skjaller (fællesbetegnelsen) med de tydelige blå ”tænder” på overlæben. Voksestedet er en fugtig eng meget tæt på Kovadsbækken neden for Rebild Bakker. Vi er et lelaug, der har lavet høslet på lokaliteten gennem 5-6 år og resultaterne begynder at være tydelige…. Billedet af den begyndende afblomstende skjaller er taget den 17.06. Disse to kendsgerninger samt detalje 2 (jfr. illustrationen i DNNF side 558) får mig godt nok til at spekulere i retning af Tidlig Skjaller, meeeeen.... Kan de tre markerede detaljer være medvirkende til præcisering af en underart? Eller forbliver det fællesbetegnelsen? Venlig hilsen Karl Kjærgaard |