Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. november 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyheder

Lars Thomas
Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark (Læst 885 gange) Postet d. 17-07-18 kl. 21:02
Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark (Søndag den 15. oktober var vi (Linda Kjær-Thomsen og Lars Thomas) taget en tur til Pinseskoven på Ve)
Lars Thomas har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 573)

Søndag den 15. oktober var vi (Linda Kjær-Thomsen og Lars Thomas) taget en tur til Pinseskoven på Vestamager i håb om at se Ilia. Lars Andersen havde lovet at pege os i den rigtigt retning, så vi kunne få udfyldt dette grimme hul på vores respektive artslister. Det lykkedes også til fulde – vi så en enkelt om end lidt slidt ilia-hun og tre iris – men lidet anede vi, at vi skulle få en endnu større overraskelse med hjem.

Mens vi gik og puslede rundt i området omkring Pinseengen, rystede vi flere af de pilebuske, der vokser i området, og her og der faldt der nogle meget store cikader ned i bakken. Ved første øjekast lignede de store skumcikader, men så alligevel ikke. Farverne var lidt udvaskede, og man kunne ikke se de store skumcikaders karakteristiske bånd på siderne. Og så larmede de – altså ikke fordi de stridulerede – men når de fløj, med stærkt brummende og raslende vingeslag.

Vel hjemkommet med kræene forsøgte vi at artsbestemme dem, men uden rigtigt at have heldet med os. De lignede ikke nogle af de skumcikader vi allerede kender fra Danmark. Og hvad gør man så, når man går i stå med en cikade. Man henvender sig selvfølgelig til cikademesteren Ulrik Hasle Nielsen, der heldigvis kunne komme os meget hurtigt til hjælp. Cikaderne vi havde fundet, hedder Aprophora pectoralis, og de er ikke tidligere kendt fra Danmark.

- se linket HER

Ifølge Ulrik Hasle Nielsen er det dog ingen overraskelse at finde dem. De er almindelige både syd og øst for Danmark. Men en gang skal jo være den første – så den danske artsliste er endnu en gang blevet lidt længere.

Fotoet viser et af dyrene on location - et belægseksemplar vil senere blive sendt til Ulrik Hasle Nielsen.



Kommentér

Lars Thomas
#1 Kommentar postet d. 17-07-18 kl. 22:06. Emne: Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark
Ups - forkert stavet artsnavn - Den hedder Aphrophora pectoralis



Kommentér

Lars Jørgen Grønbjerg
#2 Kommentar postet d. 17-07-18 kl. 22:26. Emne: Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark
STORT TILLYKKE - med endnu en NFL-art

Hvor er det godt gået!!

Hils Linda!!

Mvh /LJ

Kommentér

Ole B. Lyshede
#3 Kommentar postet d. 18-07-18 kl. 20:12. Emne: Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark
Kan ikke sige det bedre end LJ.

Ole

Kommentér

Mathias Holm
#4 Kommentar postet d. 18-07-18 kl. 22:07. Emne: Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark
Stort tillykke

Mvh. Mathias

Kommentér

Kjeld Brem
#5 Kommentar postet d. 19-07-18 kl. 07:11. Emne: Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark
Tillykke med den, Lars

Kommentér

Ulrik Hasle Nielsen
#6 Kommentar postet d. 20-07-18 kl. 14:59. Emne: Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark
Øøh Lars, "Søndag den 15. oktober var vi..."

Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#7 Kommentar postet d. 20-07-18 kl. 15:14. Emne: Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark
Oktober=juli

Det er ulempen ved ikke at kunne redigere, når det først er sendt!

Kommentér

Lars Thomas
#8 Kommentar postet d. 20-07-18 kl. 15:21. Emne: Aprophora pectoralis - ny skumcikade for Danmark
Juli, juli, juli, juli, JULI!!! (Hvor dælen kom det oktober fra??)

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator