Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2021
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 4 - Gå til side 1 2 3 4

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Peder Storup
Hul i naturbeskyttelsloven (Læst 5881 gange) Postet d. 29-04-08 kl. 09:12
Hul i naturbeskyttelsloven (I dette forår viser det sig med al mulig tydelighed, at naturbeskyttelsesloven reelt er sat ud af fu)
Foto: Peder Storup

I dette forår viser det sig med al mulig tydelighed, at naturbeskyttelsesloven reelt er sat ud af funktion, når landbruget vil have mere jord under plov. Det er blevet meget klart med opdyrkningen af brakmarkerne. Kort sagt er svineproducenter bedre beskyttede end sjældne planter, fugle og dyr i den danske fauna. Vi taler med forargelse om et hul i skattelovgivningen, når den udnyttes til det yderste. Efter min mening kan man tilsvarende tale om et stort hul i naturbeskyttelsesloven, når dansk landbrug kan ødelægge og pløje sjældne naturtyper ned , sprede gylle og slam ind over fredet natur, belaste søer og vandløb med næringsstoffer, uden at det får nogen konsekvenser af betydning. I bedste fald bliver der, såfrem der foreligger beviser, givet en henstilling fra kommunens side om at stoppe ødelæggelserne, og i meget få tilfælde gives der en mindre bøde. Lovens hensigt må formodes at være at beskytte naturen. Hvis det ikke tilfældet, skulle dens navn måske ændres til Landbrugsbeskyttelsesloven.

Det er fuldstændig uforståeligt, at vi i 2008 - efter 50 års miljødebat - ikke har formået at lave en lovgivning, som faktisk beskytter naturen. Vi skal have fjernet alle de undtagelser, som har betydet, at naturen på mange områder har været fredløs. Skal vi have en lov der virkelig beskytter naturen, skal den nødvendigvis virke til naturens fordel - og ikke fungere som et gummistempel uden blæk.

Kommentér

Ole B. Lyshede
#1 postet d. 29-04-08 kl. 09:28. Emne: Hul i naturbeskyttelsloven
Enig, men det kræver, at Venstre fjernes fra magten, og det synes flertallet af danskere desværre ikke at være indstillet på. Der er ødelagt rigtig meget i de sidste 7 år, og det stopper ikke her.

Ole

Kommentér

Sylvia Rennison
#2 postet d. 29-04-08 kl. 09:52. Emne: Hul i naturbeskyttelsloven
Jeg er også enig, men det kræver at landmændene holder op med at bruge undskylnningen fødevaremangel for den kan socialistiske partier også bruge.

Men lille Danmark kan jo som bekendt alligevel ikke løse sultproblemer i fattige lande.

Hilsen

Sylvia

Kommentér

Poul Evald Hansen
#3 postet d. 29-04-08 kl. 10:38. Emne: Hul i naturbeskyttelsloven
Natur- og miljøpolitikken har altid været den nuværende regerings achilleshæl, uden at den dog for alvor har truet dens eksistens.

Argumentet med global fødevaremangel pga. okologisk dyrkning kan let imødegås med, at den traditionelle dyrkning med gødning og pesticider undergraver naturgrundlaget - og dermed også mulighederne for passende fødevareproduktion - på lidt længere sigt. Hvad den økologiske dyrkning ikke gør.

Nu er den kapitalistiske markedsøkonomi - som de fleste ikke ser noget rigtigt alternativ til (i alt fald ikke her og nu) ikke så god til det med langsigtede hensyn og at undgå ødelæggelse af naturgrundlaget for produktionen. - Her kommer vi ind i billedet! Øvelsen går simpelthen ud på at gøre det så politisk og økonomisk omkostningsfuldt som muligt for producenterne at undergrave naturgrundlaget. - Sammenlignet med situationen for 25-30 år siden, så er der sket store ændringer: natur- og miljøhensyn bliver taget meget alvorligere nu - men skam ikke nær alvorligt nok!

Poul Evald

Kommentér

Jens Holm
#4 postet d. 29-04-08 kl. 11:25. Emne: Hul i naturbeskyttelsloven
Hej Peder

Jeg er dybest set enig i dine synspunkter når det drejer sig om dyrkning af marginale jorder. Desværre er landbrugsloven således indrettet at man ikke bare kan nedlægge driften når arealet overstiger 2 ha. Du er således pligtig til at dyrke efter gældene regler.



Kommentér

Kim Petersen
#5 postet d. 29-04-08 kl. 12:08. Emne: Hul i naturbeskyttelsloven
I liberalismens "hellige navn" kommer naturen altid i sidste række. Det har landet måttet sande i de sidste mange år. Så længe der sidder venstre-folk på posten skal man ikke forvente sig ændringer til det bedre. Kan nogen huske hvornår en venstre-miljøminister har gjort noget godt for natur og miljø ? Hvornår har den nuværende miljø-minister i det hele taget gjort noget ?.

Det er penge og spekulation der styrer begivenhederne. Jordpriserne er spekuleret op i et leje hvor udbyttet har svært ved at betale prisen, og så tages randområderne med i driften.

(Og glem ikke at at det kemibasede industribrug samtidig er den største modtager af "socialstøtte".)

Med hensyn til at bruge landbrugsjord til biobrændsel, så glem ikke hvor energien kom fra før brugen af det fossile brændstof (= CO2-forureneren). Gad vide hvor stor en %-del, der dengang gik til energi (hestekræfter)?

Nu er mennesket også en del af naturen, på liv og død. Kan man ikke styre befolkningstilvæksten og forhindre man samtidig naturen selv i at ordne sagerne, så må menneskeheden på et eller andet tidspunkt komme dertil hvor fødevarerne er den begrænsende faktor.

Men spørgsmålet er, hvor meget natur, der uopretteligt skal ødelægges for at kompensere denne udvikling ?

Skal vi her i Danmark opgive vores naturområder for at brødføde den 3. verdens befolkningseksplosion ??.



Kommentér

Poul Evald Hansen
#6 postet d. 29-04-08 kl. 15:19. Emne: Hul i naturbeskyttelsloven
Ja, og man får virkelig lyst til at brække sig over hykleriet, når man tænker på at hovedparten af vores landbrugsproduktion anvendes til svinefoder og dernæst ølproduktion. Den danske landbrugsproduktion svarer energimæssigt til ca. 25 mio menneskers kalorieforbrug, men hovedparten går til foder til de mere end 20 mio svin.

Poul Evald

Poul Evald

Kommentér

Torben Hvid
#7 postet d. 29-04-08 kl. 20:57. Emne: Hul i naturbeskyttelsloven
Hej Peder.

Jeg deler dit synspunkt - og din

indignation.

mange gode hilsner,



Kommentér

Niels J. Henriksen
#8 postet d. 29-04-08 kl. 21:21. Emne: Hul i naturbeskyttelsloven
Naturbeskyttelsesloven og andre love er efterhånden så gennemhullede af bekendtgørelser og undtagelser - ikke mindst i forbindelse med "landbrug".

Bekendtgørelseslove er farlige, da ordvalget: "en til hver tid siddende xxxx minister " er meget flittigt brugt.

"Landbruget" fører krig mod naturen. Det forurener grundvand, vandløb, søer, åer og farvande - er den næststørste bidragsyder til forurening med skadelige partikler ( trafikken er nr.3) - udrydder systematisk alle andre arter end den ene, det ønsker på arealet, der helst skal ligne en golfbane, hvorfor der fyldes op og drænes som aldrig før - det behandler dyrene ( produktionsenheder!!) ad pommeren til - og når vi indtager det, der bliver produceret, er det med store helbredsrisici!!

Og nu vejrer det morgenluft ( Volvoen kan skiftes ud til en Rolls Roys) pga en uhyggelig spekulation og protectionisme i vores del af verden, da den betyder voldsomt stigende fødevarepriser - alt skal dyrkes, gerne med gift og gødning i lårtykke stråler, fordi folk sulter!! -- JAmen , jamen det har de da gjort i mange år med Eu's velsignelse. Nu skal de bare sulte lidt mere, da vi skal bruge maden til at putte i bilerne og spekulere i. - Og naturen, som er ærindet her, den skal betale for Rolls Roys'en - og som en tidliger har vææret inde på, så kommer vi også til det i den sidste ende - ikke bare i form af bistandshjælp til erhvervet, som vi gør nu!

Kommentér

Peder Storup
#9 postet d. 30-04-08 kl. 19:11. Emne: Hul i naturbeskyttelsloven
Tak for opbagningen og jeres spændende synspunkter på dette vigtige område.

Jeg har kigget nærmer på satelit /flybilleder på miljøportalen.

- se linket HER

Det ser ikke godt ud når man sammenligner billeder fra 1995 og 2006. Det er helt tydeligt af der er forsvundet mange hegn og græsmarker. Jeg tror desværre at vi vil se et meget trist billede når der kommer nye billeder fra luften.

Jeg vil opfordre til at dokumenter naturarealer, både med nye billede, men også gamle. Det er meget vigtigt for at kunne rede et areal fra ødelæggelse, kommunernes miljøafdelinger har brug for et vågent øje i landområderne.

Det er mit indtryk at de meget gerne vil underrettes om arealer som burde §3 fredes. Selv om lovgivningen ikke yder naturen megen beskyttelse er det trods alt det bedst vi kan gøre.

Hilsen

Peder størup

- se linket HER

Kommentér

Side 1 af 4 - Gå til side 1 2 3 4

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator