Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. juli 2018

Forladt ynglekoloni (flagermus)

Jeg har haft en ynglekoloni af dværgflagermus på mit loft, vel ca. 50-75 voksne dyr. Men for ca. en uge siden har de alle forladt kolonien og det forekommer mig at være alt for tidligt.

Jeg har haft koloni på loftet tidligere og da forlod de først kolonien i løbet af september.

For ca. en måned siden hørte jeg lyde på loftet (og skunken), som jeg tror var en mår. Det skete 2-3 gange med nogle dages mellemrum. Jeg forsøgte at forstyrre den ved at banke på loftet med et kosteskaft, i håb om at den ikke blev hængende.... ;-) Jeg har ikke tidligere haft mår på loftet (har boet her i 14 år) så min tanke var om den var ude efter flagermusene som bytte.

For ca. 3 uger siden var der en flagermusunge, der forvildede sig ind i beboelsen via en sprække ved et panel. Den var fint stor og næsten flyvefærdig.

Så nu tænker jeg om de mon har fået meget tidligt unger i år, så det er derfor at de har forladt kolonien så tidligt eller om det kan have noget med måren at gøre?

Jeg ser stadig flagermus i haven, når mørket falder på, men jeg ved ikke hvor de har slået sig ned nu.

Er der nogen, der har et bud?

De senest indberettede arter i Naturbasen: