Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. august 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Mathias Holm
Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK (Læst 507 gange) Postet d. 26-07-18 kl. 01:07
Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK (I forbindelse med smådyrsregistrering for Kolding Kommune var jeg d 23. juli 2018 på tur i Brænøre M)
Foto: Mathias Holm
Klik på billedet for original størrelse (1200 x 811)

I forbindelse med smådyrsregistrering for Kolding Kommune var jeg d 23. juli 2018 på tur i Brænøre Mose, der ligger syd for Kolding. Vejret var solrigt og varmt (ca. 26°C). Som altid anvendtes insektketsjeren flittigt, og undervejs på turen røg der pludselig en interessant bladbille i nettet, efter at have ketsjet i vegetation primært bestående af Almindelig Fredløs. At det var en Galerucella var der ingen tvivl om, men jeg syntes ikke den lignede de danske arter af slægten, som jeg havde kendskab til. Efter at have taget 2 hurtige fotos skyndte jeg mig at tage belæg. De fleste af os der kigger på biller, har på et eller andet tidspunkt haft en grufuld oplevelse med et interessant dyr, som i den bagende sol er fløjet væk for næsen af os, så der skulle ikke tages nogen chancer!

Dyret udmærkede sig ved, at hovedet og pronotum virkede smallere end hos de øvrige danske arter. Da jeg åbnede op for den polske hjemmeside ”cassidae.uni.wroc.pl” (- se linket HER), som jeg ofte anvender til sammenligning og bestemmelse af biller, faldt blikket med det samme på G. grisescens, som ikke alene havde lignende proportioner, men også lignende farvetegning.

Efter et nærmere kig på det indsamlede eksemplar nøglede den direkte ud i grisescens pga. rundede dækvingespidser.

Arten lever på arter af Fredløs samt på Frøbid, hvilket jo passer ganske fint med fundsomstændighederne for min bille. Yderligere er det en af de arter, som Jan Pedersen (Zoologisk Museum) har betegnet som forventelig for DK. Jeg skrev til Jan for at få bestemmelsen bekræftet. Han syntes ligeledes at det så lovende ud, men oplyste dog, at Galerucella-arterne kan være drilske, blandt andet da der findes overgangsformer mellem flere af arterne. Det blev derfor nødvendigt med et genitalpræparat, som fjernede den sidste tvivl.

Det nordligste fund af arten i Tyskland er gjort vest for Sønder Løgum lige syd for grænsen.

Billedforklaring: Galerucella grisescens (han) til venstre. Indsatte billeder: Aedeagus på de to øverste billeder. Nederst til venstre ses de afrundede dækvingespidser, som hos forvekslingsmulighederne angives at være retvinklede eller spidse. Nederst til højre: Indsnittet i sidste bugled.

Kilder:

entomologie.de - Udbredelsesinformation om tyske biller: - se linket HER

coleo-net.de: - se linket HER

Kommentér

Morten Kofoed-Hansen
#1 Kommentar postet d. 26-07-18 kl. 01:19. Emne: Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK
FEEEEEEEEDT, Mathias - tillykke igen-igen. (og utroligt godt set, Galerucella er noget rod).

mvh Morten

Kommentér

Poul Ulrik
#2 Kommentar postet d. 26-07-18 kl. 08:52. Emne: Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK
Super godt fundet, Mathias! Stort tillykke med endnu en ny bille, som vi må begynde at kigge efter

Vh Poul

Kommentér

Lars Thomas
#3 Kommentar postet d. 26-07-18 kl. 09:29. Emne: Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK
Det vælter bare ind - tillykke!

Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#4 Kommentar postet d. 26-07-18 kl. 10:44. Emne: Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK
Tillykke! Det er et godt år for nye arter, og der er heldigvis nok til alle,der gider kikke efter dem!

Kommentér

Jens Søgaard Hansen
#5 Kommentar postet d. 26-07-18 kl. 14:15. Emne: Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK
Super najs!!! Stort tillykke med fundet Mathias

Mvh. Jens

Kommentér

Claus Grahndin
#6 Kommentar postet d. 26-07-18 kl. 22:07. Emne: Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK
Tillykke med den nye - flot og opmærksomt set.

Kommentér

Erik Poulsen
#7 Kommentar postet d. 26-07-18 kl. 22:11. Emne: Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK
Hvor er det godt gået, Mathias

venlig hilsen

Erik

Kommentér

Bo Valeur
#8 Kommentar postet d. 27-07-18 kl. 18:49. Emne: Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK
Sådan Mathias

Kommentér

Hans Henrik Bruun
#9 Kommentar postet d. 28-07-18 kl. 13:08. Emne: Bladbillen Galerucella grisescens (Joannis, 1865) – ny for DK
suverænt!

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator