Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. oktober 2018
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Turrapporter

Walther Gritsch
Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer) (Læst 494 gange) Postet d. 23-09-18 kl. 00:46
Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer) (Fra d. 11. - 26. juni 2018 blev der lokket efter fluer i Pinseskoven (NEZ: UB46) på Amager. Til fors)
Foto: Pinseskoven i midten af juni 2018
Klik på billedet for original størrelse (1024 x 768)

Fra d. 11. - 26. juni 2018 blev der lokket efter fluer i Pinseskoven (NEZ: UB46) på Amager. Til forskel fra projektet sidste år, hvor lokkemidlet var fisk - se linket HER ville jeg i år undersøge, om svinefars kunne bidrage med nye arter på lokaliteten.

For at udvide undersøgelsen lidt havde jeg gang i to fælder. Den ene var en 5 liters plastikspand arrangeret på samme måde som i fjor, men med huller i siden af spanden i stedet for i låget for at minimere risikoen for oversvømmelse i tilfælde af regn. Denne forholdsregel viste sig dog at være ret overflødig, da det kun regnede kortvarigt en gang. Fælden var placeret i jordhøjde under pilebuske cirka 130 meter fra stedet med fiskefælden. Den anden var en let modificeret købefælde af mærket Variotrap, som blev hængt op i 2,5 meters højde i et birketræ cirka 40 meter væk. Begge fælder blev ladet med svinefars og fik hældt en mængde propylenglykol i bunden. Propylenglykol er en lugt- og farveløs, olieagtig væske, der egner sig godt til fælder af denne type, fordi den ikke kan fordampe. Den fungerer samtidigt som dræbemiddel og konserveringsvæske.

Begrundelsen for at placere fælderne i forskellig højde var en formodning om, at ikke alle fluer er lige mobile vertikalt. Dette viste sig at holde stik. En jordnær, skjult placering tiltrak andre arter end en høj, åben placering, og i de mange tilfælde hvor arterne var de samme, var antallet vidt forskelligt. Eksempelvis tog den lave fælde 841 individer af Buskfluen Neuroctena anilis, mens den høje fælde kun tog 210. Selvfølgelig kan andre faktorer end højden spille en rolle. Skjult/åben placering kunne være en af dem.

Vejret i perioden var tørt og stabilt, men temperaturmæssigt mere normalt i forhold til den i øvrigt varme sommer 2018.

Indholdet i de to fælder bliver behandlet hver for sig, og nye arter for Pinseskoven er markeret med (*). Den lave fælde tiltrak medlemmer fra tolv forskellige fluefamilier med tilsammen minimum 40 arter. Usikkerheden skyldes et antal hunner i slægterne Megaselia (Phoridae), Fannia (Fanniidae) og Sarcophaga (Sarcophagidae), der ikke kan bestemmes sikkert. Henholdsvis 16, 32 og 2 individer. 15 arter var repræsenteret med kun et individ. 6 arter er nye for Pinseskoven, og en er ny for den danske fauna. Det samlede antal individer i alt var 1316.

Resultater og bemærkninger:

ORTHORRHAPHA

Empididae: Empis livida 1 han 1 hun. Formentlig er der her tale om en tilfældighed. Dansefluer tiltrækkes ikke af ådsler, men de kan selvfølgelig være blevet tiltrukket af den heftige aktivitet omkring fælden og udsigten til bytte. Fiskefælden i 2017 tiltrak også en anden Danseflue, Phyllodromia melanocephala.

ACALYPTRATAE

Drosophilidae: *Drosophila testacea 2 hanner.

Dryomyzidae: Neuroctena anilis 319 hanner 522 hunner. Den absolut hyppigst forekommende art i fælden med næsten 64% af det samlede antal.

Ephydridae: *Discomyza incurva 1 hun.

Heleomyzidae: Neoleria inscripta 3 hanner 1 hun, Suillia bicolor 6 hanner 6 hunner.

Phoridae: Anevrina unispinosa 1 hun, Chaetopleurophora erythronota 2 hunner, Diplonevra florescens 2 hunner, Gymnophora arcuata 1 han, Hypocera mordellaria 2 hunner, Megaselia spp. 16 hunner, *Spiniphora bergenstammi 1 han. Arten er ny for den danske fauna. *Spiniphora dorsalis 1 han.

Piophilidae: Liopiophila varipes 5 hanner 6 hunner, Protopiophila latipes 6 hanner 7 hunner, Stearibia nigriceps 1 han 2 hunner.

Sphaeroceridae: *Coproica hirtula 1 han, *Minilimosina parvula 1 han, Spelobia palmata 1 han.

CALYPTRATAE

Calliphoridae: Calliphora vicina 1 hun, Cynomyia mortuorum 4 hanner, Lucilia illustris 1 hun, Pollenia angustigena 3 hanner 236 hunner. Det må understreges, at det ikke er let at artsbestemme Pollenia-hunner. Især parret angustigena/rudis giver problemer. Hunner af angustigena har normalt kun 1 anterodorsal børste på midterskinnebenet, mens hunner af rudis normalt har 2-3, så typiske individer lader sig bestemme forholdsvis enkelt. Men ikke alle individer er typiske. Asymmetriske dyr optræder ret tit. I de tilfælde hvor det ene skinneben har 1 børste og det andet 2 (ofte meget uens), har jeg valgt at bestemme til angustigena. Al tidligere indsamling på lokaliteten har også vist, at Pollenia angustigena er den klart mest almindelige, og de få hanner der gik i fælderne støtter bestemmelsen af hunnerne. Pollenia labialis 5 hunner, Pollenia pediculata 2 hunner, Pollenia rudis 29 hunner. Som larver er Pollenia spp. parasitter/parasitoider eller rovdyr på regnorme, så de mange hunner kom til ådselslugten ikke for at lægge æg, men for at optage næring.

Fanniidae: Fannia canicularis 1 hun, Fannia fuscula 1 hun, Fannia spp. 32 hunner.

Muscidae: Azelia sp. 2 hunner, Graphomya maculata 1 hun, Hydrotaea armipes 4 hanner 44 hunner, Hydrotaea cyrtoneurina 1 han, Hydrotaea dentipes 4 hanner 6 hunner, Hydrotaea ignava 2 hunner, Hydrotaea irritans 1 han 13 hunner, Mydaea urbana 1 hun.

Sarcophagidae: Sarcophaga caerulescens 2 hunner, Sarcophaga (Sarcophaga) spp. 2 hunner.

Den høje fælde tiltrak medlemmer fra 14 forskellige fluefamilier med tilsammen minimum 58 arter. Usikkerheden skyldes et antal hunner i slægterne Megaselia (Phoridae), Fannia (Fanniidae) og Sarcophaga (Sarcophagidae), der ikke kan bestemmes sikkert. Henholdsvis 15, 128 og 20 individer. Der var 13 arter repræsenteret af kun et enkelt individ. 6 arter (minus gengangere fra den lave fælde) er nye for Pinseskoven, og en er ny for den danske fauna. Det samlede antal individer nåede op på 1846.

Resultater og bemærkninger:

NEMATOCERA

Anisopodidae: Sylvicola cinctus 1 hun.

Culicidae: Coquillettidia richiardii 3 hanner 1 hun, Ochlerotatus cantans 2 hanner, Ochlerotatus leucomelas 1 han. Om Stikmyg kan tiltrækkes af ådselslugt, eller om det drejer sig om tilfældige bifangster, ved jeg ikke. At det primært er hanner, der er gået i fælden kunne tyde på, at der er tale om en vis tiltrækning.

ACALYPTRATAE

Carnidae: *Meoneura neottiophila 2 hanner. Arten er ny for den danske fauna. Carniderne i slægten Meoneura er bittesmå, sorte fluer (kropslængde 1-2 mm). De tiltrækkes af ådsler, men af gode grunde er det ikke fluer, man lægger mærke til. Meoneura neottiophila er oprindeligt beskrevet af Collin fra dyr, han klækkede fra en gammel fuglerede.

Clusiidae: Clusiodes albimanus 1 han 1 hun.

Drosophilidae: *Drosophila melanogaster 2 hunner, Drosophila obscura 9 hanner 1 hun.

Dryomyzidae: Neuroctena anilis 94 hanner 116 hunner.

Heleomyzidae: *Heteromyza atricornis 1 hun, Neoleria inscripta 2 hanner 1 hun, Suillia bicolor 8 hanner 14 hunner, Suillia notata 2 hanner 1 hun.

Lonchaeidae: *Lonchaea tarsata 1 han.

Phoridae: Anevrina unispinosa 5 hanner 2 hunner, Diplonevra florescens 2 hunner, Gymnophora arcuata 2 hunner, Megaselia spp. 2 hanner 13 hunner, Spiniphora bergenstammi 2 hanner 1 hun, Spiniphora excisa 1 han 1 hun.

Piophilidae: Liopiophila varipes 8 hanner 4 hunner, Parapiophila vulgaris 1 han, Protopiophila latipes 1 han 2 hunner, Stearibia nigriceps 2 hunner.

CALYPTRATAE

Anthomyiidae: Hydrophoria lancifer 1 hun, Hylemya vagans 1 hun.

Calliphoridae: Calliphora vicina 13 hanner 25 hunner, Calliphora vomitoria 24 hanner 33 hunner, Cynomyia mortuorum 2 hanner, Lucilia caesar 9 hunner, Lucilia illustris 8 hanner 106 hunner, Lucilia sericata 3 hunner, Pollenia angustigena 4 hanner 723 hunner. Arten var den klart hyppigst forekommende i fælden med næsten 40% af det samlede antal dyr. Pollenia griseotomentosa 7 hunner, Pollenia pediculata 2 hunner, Pollenia rudis 66 hunner.

Fanniidae: Fannia canicularis 2 hanner 9 hunner, *Fannia clara 1 han, Fannia fuscula 22 hanner 9 hunner, Fannia manicata 1 han, Fannia lepida 1 han, Fannia lustrator 1 hun, Fannia spp. 128 hunner.

Muscidae: Helina depuncta 2 hanner, Helina impuncta 11 hanner, Graphomya maculata 5 hunner, Hydrotaea armipes 28 hanner 66 hunner, Hydrotaea dentipes 7 hanner 18 hunner, Hydrotaea ignava 18 hanner 7 hunner, Hydrotaea irritans 4 hanner 17 hunner, *Hydrotaea palaestrica 1 han, Hydrotaea similis 1 han, Muscina levida 19 hanner 66 hunner, Muscina prolapsa 1 han 9 hunner, Mydaea urbana 2 hunner, Phaonia pallida 1 hun, Phaonia tuguriorum 3 hanner 3 hunner, Polietes lardarius 1 hun.

Sarcophagidae: Sarcophaga caerulescens 6 hanner 6 hunner, Sarcophaga lehmanni 7 hanner, Sarcophaga (Sarcophaga) spp. 20 hunner.

Konklusion:

Når indholdet af de to fælder skal sammenlignes, ville det ideelle selvfølgelig have været, at de havde samme design. Men den lave fælde var hvid, og den høje var mat-gennemsigtig med grøn overdel. Det er kendt, at farve spiller en rolle for, hvilke insekter der bliver tiltrukket. Hvis der bortses fra denne og andre (ukendte) faktorer, og man nøjes med lav/skjult – høj/åben, kan man af artssammensætningen se, at Springfluer ikke går i højden, at Spyfluer og Egentlige fluer gerne gør det, og at Buskfluen Neuroctena anilis foretrækker at opholde sig tæt ved jorden. Diversiteten i den høje fælde var knap halvanden gang større end i den lave, hvilket svarer meget godt til antallet af individer, der også var næsten halvanden gang større. Så jo flere fluer man fanger, desto større er chancen for at registrere nye arter. Her skal det med, at mængden af svinefars i den høje fælde var mindre end i den lave, men det spillede åbenbart ingen rolle. Den høje og åbne placering spredte lugten bedre, og kun de i forvejen flyveuvillige Springfluer (og Vandfluen Discomyza incurva) lod sig ikke lokke.

Med hensyn til fluefaunaen må Pinseskoven efterhånden være en af de bedst undersøgte lokaliteter i nyere tid. Malaisefælden står for den store centrale masse, men uden indsamling med kød- og frugtfælder bliver billedet ikke komplet. Trætop-placering af kødfælde for at registrere f.eks. sværmende Lanseflue-hanner, der kun sjældent går i malaisefælden, må være en af de kommende opgaver. Så mange fluer og så lidt tid

Kommentér

Lars Thomas
#1 Kommentar postet d. 23-09-18 kl. 00:54. Emne: Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer)
Uanset hvad der foregår - og hvordan det foregår, er det godt nok spændende. Håber nogle af dyrene bliver til billeder.

Kommentér

Stig Madsen
#2 Kommentar postet d. 23-09-18 kl. 01:28. Emne: Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer)
Spændende læsning af resultaterne fra et absolut imponerende arbejde.

Kommentér

Rasmus Keis Neerbek
#3 Kommentar postet d. 23-09-18 kl. 09:42. Emne: Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer)
Det er som vanligt yderst spændende læsning, tak for det.

Mht. trætopfælder, er du så bekendt med andre danske undersøgelser om dette emne? Jeg tænker ikke bare lokkefælder, men også fx malaisefælder i trætoppe. Kunne forestille mig der var overraskelser på den baggrund, om ikke andet i hyppighed/antal for visse arter.

Bliver spændende at se resultat, hvis/når du får realiseret det projekt også

mvh, Rasmus

Kommentér

Walther Gritsch
#4 Kommentar postet d. 23-09-18 kl. 13:14. Emne: Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer)
Trætopfælder er vist ikke noget, der er blevet brugt i Danmark. Jeg kender i hvert fald ikke til det. Så den første, der får en malaisefælde op i toppen af en gammel skov, vil stå med noget unikt materiale!

Der kom desværre ikke mange billeder ud af arbejdet. Alle gengangerne var ved at drive mig til vanvid, så jeg prioriterede at blive hurtig færdig

Kommentér

Simon Haarder
#5 Kommentar postet d. 23-09-18 kl. 17:06. Emne: Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer)
Jeg tilslutter mig heppekoret!

Hvad er næste skridt mht. lokkemad / placering / etc?

Kommentér

Klavs Nielsen
#6 Kommentar postet d. 23-09-18 kl. 23:46. Emne: Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer)
Spændende læsning, tak for det - var der andet end fluer i fælderne?

Kommentér

Walther Gritsch
#7 Kommentar postet d. 24-09-18 kl. 00:21. Emne: Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer)
Tak til heppekoret

Næste skridt må være at komme ordentlig til tops. Eller i alt fald højere end jeg kan nå! Det må kunne gøres også uden at klatre i træer.

Der gik også andre dyr i fælderne. Ådselgravere og alle deres foretiske mider i vederstyggelige mængder. Men ellers kun få andre biller. Der var en smule snyltehvepse og en skovsnegl i den lave fælde.

Kommentér

Simon Haarder
#8 Kommentar postet d. 24-09-18 kl. 19:39. Emne: Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer)
Meget spændende. Håber det lykkes dig - og mon ikke det gør. Mht. trætopsfaunaen er fogging jo også en oplagt metode: - se linket HER)

Kommentér

Ole Martin
#9 Kommentar postet d. 25-09-18 kl. 21:32. Emne: Når fluer er på grissebassen (16 dage med lokning efter fluer)
Jeg tilslutter mig koret af begejstrede læsere. Trætopfælder er helt sikkert et forsømt område i Danmarks skove. Jeg har kun personligt kendskab til et projekt, jeg for omkring 50 år siden deltog i som ansat ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, som institutionen dengang hed. Det gik ud på at indsamle insekter, som var parasitter på den skadevoldende Grannålevikler ved hjælp af forskellige fældetyper. Jeg husker, at vi bl.a. konstruerede vinduesfælder, som ved hjælp af snoretræk blev hejst højt op i kronerne af Rødgraner i Gribskov. Fælderne var meget effektive, og fangsten af både Hymenoptera og Diptera var overvældende og bragte en del nyt for dagen.

Jeg har siden set lignede projekter i det østlige Finland. hvor vinduesfælder blev hejst højt op mellem ældgamle fyrretræer i et biologisk reservat.

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator