Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

30. september 2018

Software til focus stacking

Flyttet fra forum fluer/diptera.

Bent Odgaard skrev som en kommentar til mit svirreflue foto:

"Jeg er lige for tiden selv en intens bruger af Zerene Stacker, og skifter lidt mellem de to metoder, som Zerene tilbyder (PMax og DMap). Der er ofte uønskede halo-fænomener, specielt omkring tynde strukturer som hår, men jeg ser du er en erfaren bruger. Muligheden for redigering i Zenere Stacker er en eminent funktion, som dog tager en del tid. Gode billeder kan være resultat af en times arbejde eller mere. Hvis du har særlige erfaringer omkring at undgå mange halo´er hører jeg dem meget gerne!

Mvh Bent"


Hej Bent.

Ved visse motiver er det umuligt at undgå halo-fænomener eller delvist gennemsigtige partier. F. eks. kan en børste, et følehorn eller et ben komme til at se gennemsigtigt ud, hvis der er skarpe højlys i baggrunden. Så vidt jeg ved, er der to forskellige måder at komme omkring det.

1) Man kan finde de enkeltfotos, hvor det pågældende ben/antenne er skarpt og ugennemsigtigt, og så retouchere de partier over på det færdige billede. Det kan kræve brug af flere kildebilleder og en rolig hånd (brug stor forstørrelse). Det bruger jeg mest.

2) Man kan lave sub-stacking (også kaldet "Slaps"). Det betyder, at man først laver en stack med kun de billeder, der skal bruges til at få hele benet/antennen skarpt. Derefter laver man en stack af de andre billeder. Og til sidst uploader man så de to (eller flere) sub-stacks i et nyt projekt og stacker dem. Nogle halo-problemer kan løses ved at kombinere sub-stacks lavet med de to forskellige metoder (PMax/DMap).

Selv er jeg aldrig kommet rigtig i gang med sub-stacks, men måske en dag?

Begge metoder er i øvrigt grundigt beskrevet i den medfølgende online-manual. Og ja, Når der så også skal fjernes støvpartikler og "pixel-orme" (spor efter døde eller varme pixels) kan det godt tage timevis. Men hvis det var nemt, var det jo ikke sjovt.

Her nogle eksempler: www.flickr.com...72157666483240095

Venlig hilsen

Troels

De senest indberettede arter i Naturbasen: