Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Naturbeskyttelsesloven -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Katrine Rasmussen
Bevarelse af truet natur - hvorfor? (Læst 827 gange) Postet d. 14-11-18 kl. 14:34
Hej

Jeg er i øjeblikket i gang med at skrive en opgave, i forbindelse med min uddannelse, som belyser, hvordan luftbåren ammoniakforurening påvirker og truer naturtyper, der er underlagt habitatdirektivet. I den forbindelse vil jeg gerne undersøge, hvad det er, der gør de truede naturtyper bevaringsværdige.

Er der nogen her, som kender til undersøgelser eller lignende, der viser hvilken betydning fx bestemte plantearter i heden har på biodiversiteten og naturen generelt?

Jeg håber at nogle kan hjælpe mig - på forhånd tak!

Mvh Katrine Rasmussen

Besvar | Kommentér

Peer Jeppesen
#1 Svar postet d. 19-11-18 kl. 19:04. Emne: Bevarelse af truet natur - hvorfor?

Hej Katrine,

Luftbåren tilførsel af næringsstoffer er især en trussel mod nøjsomhedsarterne.

Da de er tilpasset voksesteder med et lavt niveau af næringstoffer,

kan en tilførsel betyde at de bliver udkonkurreret af f.eks. brændenælder.

Vegetation med karakter af hede, skal ofte græsses, afbrændes el. Lign for at bevare hede- præg.

Ellers vil træarter som bævre-asp, alm. røn, birk, eg m.fl. ofte etablere sig, og på længere sigt vil der blive skov.

Held og lykke med opgaven.

Mvh.

Peer Jeppesen

Besvar | Kommentér

Lis Ravnsted-Larsen
#2 Kommentar postet d. 14-01-19 kl. 16:57. Emne: Bevarelse af truet natur - hvorfor?
Hej Katrine. Det lyder da som et spændende projekt du har gang i. Jeg sidder lige og læse om, hvordan man tilsætter svovlsyre til gylletanke for at mindske atmosfærisk udslip af ammoniak med det formål, at sårbare naturområder ikke skal få for meget kvælstof. Hedelyngheder er en af de naturtyper. Du nævner planter, men det er jo også insekter og andre dyr, der er knyttet til hedelynghede, der er en del af biodiversiteten. Jeg er ikke ekspert i dværgbuskheder, men mener umiddelbart at huske, at der er noget, der hedder en Hedeskratte.

Har du læst om hedelyngheder i Hedeplejebogen? Det er en gammel fætter efterhånden, men måske står der noget, der kan bruges. Den ligger på nettet som pfd-fil - se linket HER

Hvad angår planter på heden er det for mig et spørgsmål om konkurrence imellem arterne - ligesom det er i alle andre naturtyper. Hedelyng har god konkurrenceformåen, hvis der ikke er meget næring i jorden. Hvis der kommer bare lidt mere næring har græs - fx Blåtop - større konkurrenceformåen og vil udkonkurrere buskene af Hedelyng, der har den egenskab, at de dør af sig selv, hvis de får lov til at blive gamle uden at blive skåret tilbage. Det er derfor man som drift af heder forsøger at forynge buskene af Hedelyng ved slagleklipning eller afbrænding. Det sidste sørger så også for, at der fjernes noget materiale, men de frigivne næringsstoffer har Blåtop så rigtig god gavn af. Så det er IKKE så let at efterligne den drift man havde i "gamle dage", da heden blev brugt til ekstensiv græsning - og lyng til "æ bjæt" (sikkert stavet forkert - men lyng blev brugt til at lave koste af).

Atmosfærisk nedfald af kvælstof (nitrogen i form af ammoniak) et kæmpe-problem for nitrogenfattige naturtyper. Det er min opfattelse, at de naturtyper, der er allermest truede i Danmark i øjeblikket af den øgede næring, er de næringsfattige søer - Lobeliesøer - i Jylland. Så hvis du har mulighed for at se sådan en - så skynd dig at kig. Jeg tror ikke de findes om 50 år. (Håber jeg tager fejl)

Mvh Lis

PS: Kalkoverdrev er også truede.



Besvar | Kommentér

Lis Ravnsted-Larsen
#3 Kommentar postet d. 14-01-19 kl. 17:04. Emne: Bevarelse af truet natur - hvorfor?
Mer PS: jeg har desværre ikke bogen om Det Åbne Land i serien: Naturen i Danmark, så jeg kan ikke se, om der står noget nyttigt om dværgbuskheder, som du kan bruge. Men du kan skaffe bogen fra dit lokale bibliotek og tjekke. Her er et link til Saxo som sælger den - se linket HER

Mvh Lis

Besvar | Kommentér

Mogens Holmen
#4 Kommentar postet d. 14-01-19 kl. 19:09. Emne: Bevarelse af truet natur - hvorfor?
Der er lidt opsummering i rapporten her om de enkelte direktivnaturtypers status og væsentlige påvirkningsfaktorer: - se linket HER

Og for de fleste af naturtyperne er der i "Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder (med Bilag!)" vedtagne retningslinier for beregning af typernes naturtilstand. - se linket HER .

Besvar | Kommentér

Lis Ravnsted-Larsen
#5 Kommentar postet d. 14-01-19 kl. 21:50. Emne: Bevarelse af truet natur - hvorfor?
- og viljen til bevarelse af stor artsdiversitet er en politisk spørgsmål!! - Mvh Lis

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator