Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Natur- og miljøpolitik -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Henry Rasmussen
Hvordan afgør man, om en art er invasiv (Læst 749 gange) Postet d. 20-12-18 kl. 11:59
En artikel i Jyllands-Posten fortæller om de sydamerikanske nanduer, der er ved at blive en plage for landmænd ikke langt fra den danske grænse. De stammer angiveligt fra en opdrætter, hvor et par undslap i 90´erne. Se link nederst i indlægget.

Ifølge artiklen kan de tyske myndigheder ikke gøre ret meget ved fuglene, og det er forbudt at skyde dem. De er nemlig ikke defineret som en invasiv art - fordi de angiveligt ikke skader den oprindelige fauna og dyreliv.

Miljøstyrelsen definerer invasive arter således:

"Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der ved menneskers hjælp spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet og/eller økosystemtjenester. Invasive ikke hjemmehørende invasive arter, også kaldet invasive arter, er en delmængde af alle ikke hjemmehørende arter. Ikke alle ikke hjemmehørende arter er invasive. For at en art kan kategoriseres som værende invasiv skal den have skadelig indvirkning på den hjemmehørende biodiversitet og de relaterede økosystemtjenester."

Men giver det mening at påstå, at 500 mere end 1 meter høje fugle i et lokalområde ikke konkurrerer om føde og levesteder med andre fugle og dyrearter. Nanduen er altædende.

I jagtlobbyens Danmark er det jo ikke populært at sætte spørgsmålstegn ved den massive udsætning af fasaner, selv om fasanerne presser andre hønsefugle, der har den naturlige oprindelse i Danmark. Men mårhunden er vi jo ikke i tvivl om skal holdes nede.

Hvor går grænsen? Hvad er holdningerne til dette?

- se linket HER



Kommentér

Stig Madsen
#1 Kommentar postet d. 20-12-18 kl. 13:31. Emne: Hvordan afgør man, om en art er invasiv
Det afgørende er forskning, forskning og forskning.

Kommentér

ole sørensen
#2 Kommentar postet d. 20-12-18 kl. 14:50. Emne: Hvordan afgør man, om en art er invasiv
....hvis man prøvede at tænke omvendt; - altså hvis man nu satte sig for at ville finde og udsætte “et fremmed dyr” i naturen som lige netop passede ind i en niche, der ikke i “forvejen var optaget” og som ikke pressede nogen af de allerede tilstedeværende organismer, feks via prædation, tror jeg, man ville komme til at lede længe....altså man kan vel nærmest altid argumentere for, “fremmede dyr” skader noget af den oprindelige natur...

Mvh Ole

Kommentér

Johnny Hedegaard
#3 Kommentar postet d. 20-12-18 kl. 15:24. Emne: Hvordan afgør man, om en art er invasiv
Såkaldt invasive arter er i sig selv symptomer på årsager, der skal findes andetsteds.

Og de årsager finder man hos den eneste virkelige, sande og mest skadelige invasive art: Mennesket.

Mvh.

Johnny H.

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator