Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. januar 2019
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Fugle og ornitologi -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Vibeke Dyrst
Hvor "kvikke" er mejser? (Læst 620 gange) Postet d. 01-01-19 kl. 10:15
Lige uden for havedøren har vi vores foderplads til småfugle.

Det er primært mejser og et spættepar der er daglige gæster

Det er nu sket adskillige gange, at en musvit eller blåmejse bliver ved med at sætte sig på en af havedørens sprodser og giver sig til at pikke på ruden.

Det er altid sammenfaldende med, at der ikke er flere solsikkekerner derude.

Når vi så lægger kernerne ud standser pikkeriet på ruden og gentages ikke før der er spist op igen.

For mig ser det ud til, at de har fået lært, hvordan de "skaffer" mad?

Adfærden startede allerede, hvis ikke den allerførste dag, så én af de første dage, efter vi startede med at fodre.

Er mejser så "kvikke" eller lærenemme.

Besvar | Kommentér

Ole B. Lyshede

Svaraktivitet:
    
(11)
#1 Svar postet d. 01-01-19 kl. 10:43. Emne: Hvor "kvikke" er mejser?
Efter min mening kan ikke bare mejser, men også andre fugle og dyr meget mere end hvad vi normalt tillægger dem, herunder "sprog", som vi ikke forstår og derfor kalder larm. Og så siger vi, at de kun har instinkt og ikke tankevirksomhed. Fødesøgning, som du nævner, forekommer ofte. En gang observerede jeg en flyvende formation af gæs. De fløj i tavshed, men skiftede så retning og position i formationen. Det skete under højlydt "skræppen" indtil den nye retning var indtaget. Så fløj de videre i tavshed. For mig ingen tvivl om, at de udvekslede information om den nye retning og pladserne.

Ole

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Sven Aage Hansen
#2 Kommentar postet d. 01-01-19 kl. 11:16. Emne: Hvor "kvikke" er mejser?
Dengang da mælk var uhomogerniseret og blev leveret ved døren af mælkemanden i glasflasker med kapsler, hakkede mejserne hul på kapslerne for at “stjæle” fløden som jo lå øverst. Kvikke dyr !

Besvar | Kommentér

Benedikte Szanday

Svaraktivitet:
    
(12)
#3 Svar postet d. 01-01-19 kl. 12:29. Emne: Hvor "kvikke" er mejser?
Vi har samme erfaring med meiser- de kommer og pikker på ruten når det er tomt på fuglebrettet. Ikke nok med der, de sier i fra på samme måten om høsten når de mener det er på tide å begynne å legge ut mat!

Jeg er helt enig med Ole i at fugler og dyrs kognitive evner har vært sterkt undervurdert. Vi mennesker har vel et behov for å føle oss enestående, samtidig som det for mange har rettferdiggjort den dårlige behandlingen vi har gitt dyr og fugler opp igjennom historien.

Jeg har hatt gleden av å omgås mange dyr, og spesielt undulater har ofte forbløffet meg med sin skarpe intelligens og kjærlige natur.

Her er et link til en meget interessant artikkel om fuglers effektive hjerner:

- se linket HER

Et godt nyttår til dere alle!

Mvh Benedikte.

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Vibeke Dyrst
#4 Kommentar postet d. 01-01-19 kl. 13:16. Emne: Hvor "kvikke" er mejser?
Tak for Jeres input, som vel tilsammen bekræfter at der foregår en hel del "mellem ørerne" på disse små fugle.

Ole, det at fuglekongen pludselig skifter retning, har jeg fået forklaret som aktivitet og samspil i spejlneuronerne hos individet og gruppen. Spejlneuronerne er hjerneceller,som ved iagttagelse af et andet individs handling, aktiverer hjernen hos iagttageren så det selv foretager handlingen. Den samme mekanisme som når vi mennesker, besvarer et smil med et smil.

At gæssene samtidig skræpper, kan så betyde, at de kommunikerer for at finpudse den ubevidste kopiering af hinandens adfærd, når flokken skifter retning?

Svend Aage, det er sandt, jeg kan også, fra fortidens tåger hente billeder frem af brudte mælkelåg.

Benedikte. Faktisk mente jeg at den første musvit " bankede på" inden vi begyndte at fodre, men forklarede mig selv at det var ønsketænkning. Når du så beskriver den samme iagttagelse, tænker jeg at det var det nok ikke.

Så hvis vi antager, at en f.eks musvit banker på fordi den har et behov for fodring, må det betyde, at den har en erindring om det foregående års fodring og kan handle på den.

Den slags kræver ret udviklede hjerner. En form for planlægning og håndteringer af forestillingen om noget.

Her har det fra fodringen startede sidst i oktober været musvitter (ved ikke om det er flere forskellige eller den samme fugl). De seneste dage, er det så en -eller flere? blåmejse(r), der har overtaget adfærden.

Det får mig til at tro at enten har blåmejsen selv regnet sammenhængen, pik på rude=mad, ud. Eller også har den iagttaget musvitten og lært af den.

Jeg er lidt spændt på om sumpmejserne og spætmejserne også begynder.



Besvar | Kommentér

Vibeke Dyrst
#5 Kommentar postet d. 01-01-19 kl. 13:41. Emne: Hvor "kvikke" er mejser?
Nå ja, selvfølgelig vil man kunne indvende, at det meste, blot er tillærte betingede reflekser og ikke aktiv hjerne virksomhed. Jeg føler mig bare ikke overbevist.

Besvar | Kommentér

Benedikte Szanday
#6 Kommentar postet d. 01-01-19 kl. 14:59. Emne: Hvor "kvikke" er mejser?
Evne til problemløsing og til å lære av hverandres erfaringer er en så stor evolusjonær fordel at det ville være merkelig om Homo sapiens var den eneste arten i jordens historie som har utviklet egenskapene.

Litt om forskning på meiser:

- se linket HER

Mvh Benedikte.

Besvar | Kommentér

Sebastian Bruun
#7 Kommentar postet d. 02-01-19 kl. 10:02. Emne: Hvor "kvikke" er mejser?
Der er ingen tvivl om, at fugle kan lære - og reagere på - mange flere årsag/virkning sammenhænge end vi tror.

Men der kan også være en mere banal årsag: Så længe der er mad på buffeten, tager mejserne det. Men er det tømt, må de se sig om efter andre fødekilder, og her er rudekanter med lidt spind, småkravl m.v. en af mulighederne.

Når vi har mejser i ruden er det som regel ikke de vinduer der ligger tættest på foderpladsen, men de ruder hvor der er mest snavs i krogene.



Besvar | Kommentér

Jens Lund Hansen

Svaraktivitet:
    
(32)
#8 Svar postet d. 02-01-19 kl. 11:29. Emne: Hvor "kvikke" er mejser?
Det er er meget almindeligt fænomen at især mejser, men også andre

fuglearter, banker på vinduer.

Man kan finde en hel del spørgsmål og svar omkring dette fænomen på nettet. Søg f.eks. på "tits tapping at window". Der er - næsten stensikkert - også tråde om dette her på F&N.

Hvis vi skal tage den antropomorfe afdeling først så er der - ud over "Hallo, der mangler mad" fortolkningen- andre ligeværdige bud i samme stil. Her kan nævnes "Tak for mad" og at fuglene gør det for at "irritere katten eller hunden". Det sidste virker iøvrigt helt fint. Mine hunde bliver i hvert fald godt og grundigt ophidsede, når musvitten sidder og banker på vinduet.

Forklaringerne i den mere faglige, biologiske afdeling er mindre underholdende. Her nævnes fouragering efter insekter og territorialadfærd, hvor mejsen hakker efter sit eget spejlbillede.

- se linket HER

Har man gammeldags kittede vinduer, kan man også opleve at mejserne æder kitten.

Mvh. og Godt Nytår

Jens



Besvar | Kommentér

Benedikte Szanday

Svaraktivitet:
    
(12)
#9 Svar postet d. 02-01-19 kl. 18:01. Emne: Hvor "kvikke" er mejser?
Jeg er helt enig med Sebastian i at grunnårsaken til den beskrevne atferd i de aller fleste tilfeller sannsynligvis er fouragering etter insekter og småkryp i vinduskarmene. ( Jeg har bevitnet angrep på vindusruter i territoriell øyemed, og det foregår som regel langt mer aggressivt, så jeg tror neppe det er snakk om det i dette tilfellet.)

Samtidig framstår det ikke som usannsynlig at en og annen meise på ett og annet fuglebrett tilfeldig har oppdaget at pikking på vindusruter følges av ny mat på fuglebrettet, en enkel årsak - virkning som burde være overkommelig for en fuglehjerne: Fuglen pikker på ruten etter insekter, mennesket innenfor ruten misforstår atferden som tigging etter føde, og fuglebrettet fylles. Etter noen ganger bør det være fullt mulig for fuglen å forstå at handling A fører til resultat B. Andre fugler kan så observere atferden, og eventuelt kopiere den. Jeg sier ikke at dette nødvendigvis forekommer ofte, men i husstander hvor beboerne responderer raskt på fuglens atferd, bør det være fullt mulig. Nye metoder for tilgang til føde kan godt oppdages gjennom rene tilfeldigheter.

I det kjente eksempelet fra England der meisene hakket hull på kapslene på melkeflasker, var fuglens intensjon neppe å få tilgang til fløte - det er lite sannsynlig at den var i stand til å oppfatte en glassflaske med innhold som en næringskilde. Fuglen(e) har nok blitt tiltrukket av kapslene av andre årsaker, f.eks. glansen eller speilbildet, og har ved en tilfeldighet oppdaget at hakking på kapslene førte til tilgjengelighet til fløten. I tillegg til at andre fugler observerte og kopierte atferden, antas det av forskere at atferden oppstod uavhengig av hverandre flere steder i landet.

Jeg er på ingen som helst måte tilhenger av antropomorfisering av dyrs atferd, men å sammenligne det å åpne for at en fugl lærer at en viss handling fører til føde, med uvitenskapelige ideer om at fuglen "vil takke for maten" eller "erte hunden", framstår ikke nødvendigvis logisk i mine øyne.

Mvh Benedikte.



Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator