Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. juli 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Boganmeldelser & boglister

Ole B. Lyshede
Danmarks halvgræsser (Læst 1292 gange) Postet d. 13-01-19 kl. 21:31
Danmarks halvgræsser (<b>Halvgræsser</b>

<i>Jens Christian Schou. 2018. Danmarks halvgræsser, 3. udgave. BFNs Forlag. I)
Ole B. Lyshede har vedhæftet dette billede
Halvgræsser

Jens Christian Schou. 2018. Danmarks halvgræsser, 3. udgave. BFNs Forlag. ISBN 978-87-87746-20-5. 479 sider rigt illustreret med farvefotos og detaljerede stregtegninger. Pris: 250 kr forsendelse. Henvendelse: forlagsbestyrer@bfnsforlag.dk

Kort før jul udkom Jens Chr. Schou, Danske halvgræsser, 3. udgave. Det er en omfattende revision af den tidligere udgave, og er næsten dobbelt så stor, 479 sider. Indledningsvis beskriver den halvgræssernes struktur og klassifikation. Der er 3 nøgler til bestemmelse af arterne i familien. Den første er en nøgle, som omfatter planternes fertile dele, blomst og frugt. Med den anden nøgle kan man bestemme arterne udelukkende med deres vegetative dele: rod, stængel og blade. Disse to nøgler ledsages af farvelagte figurer af detaljer, man skal tage stilling til. Den tredje nøgle er en synoptisk nøgle, som er anderledes struktureret; den er konstrueret af Peter Wind, og vejledning til dens brug er beskrevet. Bogens hoveddel er artsbeskrivelserne. I forhold til tidligere er de udvidet fra 2 sider til 3 eller 4 sider pr. art. De er navngivet efter latinsk navn og eventuelle synonymer. Det følges af det danske navn og tillige norsk, svensk, tysk og engelsk navn. Beskrivelsen omfatter først de vegetative dele fulgt af de fertile dele. Den afsluttes med biotop, udbredelse ledsaget af et kort og eventuelt en sammenligning med arter, der kan forveksles med. Hver art er ledsaget af en tavle med tegnede figurer af planten og detaljer. Et eller flere farvefotos og ofte farvelagte detailfigurer ledsager beskrivelserne. Sidst i bogen beskrives et antal arter fra vore nabolande, som måske kan forventes at blive registreret hos os på et tidspunkt.

Der er gjort meget for, at denne bog gør det lettere at bestemme halvgræsser, der jo ikke altid regnes for det nemmeste. Kombinationen af gode nøgler, korte, men tydelige beskrivelser og tegnede såvel som fotografiske illustrationer for hver art, gør det bekvemt at bestemme planterne. God fornøjelse.

En mere udførlig anmeldelse bringes i et kommende nummer af Urt, Dansk Botanisk Forenings blad.

Ole B. Lyshede



Kommentér

Lars Jørgen Grønbjerg
#1 Kommentar postet d. 13-01-19 kl. 21:45. Emne: Danmarks halvgræsser
Tak for anmeldelsen, Ole

Jeg synes nok, at din tekst er lige lovlig "klinisk"; min umiddelbare opfattelse af bogen, som jeg har købt og modtog for en god uges tid siden, er meget mere begejstret!

I "tidernes morgen" - før første udgave af "Danmarks Halvgræsser - måtte vi kæmpe os igennem en meget lidt illusteret og ganske vanskelig nøgle i "feltfloraen"...

Denne bog er så meget mere delikat at se til - et gedigent værktøj til at afæske naturen sine "hemmeligheder"... her er afsat godt med plads til udførlige og vel-illustreret nøgle og artsbeskrivelser. I det hele taget en noget nær eksemplarisk guide til denne gruppe af vores karplanter, der ikke altid er så enkle at bestemme, som man kunne ønske. Med udgivelse kort før årsskiftet har det ikke været muligt at teste nøglerne på frisk materiale i naturen, men med den grundighed og pædagogiske formidlingssans , forfatteren er berømt for, kan man jo næsten ikke vente til de første halvgræsser blomstrer frem i foråret.....

Min umiddelbare karakter er: "køb den!"

Tillykke, JS, med endnu et veludført stykke arbejde!!!

Mvh /LJ

Kommentér

Ole B. Lyshede
#2 Kommentar postet d. 14-01-19 kl. 18:11. Emne: Danmarks halvgræsser
Jeg er jo slet ikke uenig. "Klinisk", ja måske, det er måske en anmeldermåde, man kommer ind på. Når jeg anmelder, vil jeg gerne fortælle, hvad bogen indeholder, og hvad jeg synes om det. Jeg har valgt en lidt nøgtern stil, men synes da, at jeg også giver den god kredit.

Ole

Kommentér

Lars Jørgen Grønbjerg
#3 Kommentar postet d. 14-01-19 kl. 22:57. Emne: Danmarks halvgræsser


Kommentér

Jens Christian Schou
#4 Kommentar postet d. 31-01-19 kl. 17:39. Emne: Danmarks halvgræsser
Tak for smukke ord fra jer begge.

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator