Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2019
 

Kalenderen

Indryk begivenhed i kalenderen | Kig i Kalenderen | Hjælp


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Kalender -> Kalenderen

Anne Johannisson
2. februar 2019:
Tur om planerne for de urørte skove (Læst 153 gange) Postet d. 17-01-19 kl. 16:05
Tur om planerne for de urørte skove (Det sker i fire udvalgte skove bl.a. Gribskov


Naturstyrelsen Nordsjælland indbyder til 4 ekskur)
Foto: Foto: Naturstyrelsen Nordsjælland
Klik på billedet for original størrelse (800 x 600)

Det sker i fire udvalgte skove bl.a. Gribskov

Naturstyrelsen Nordsjælland indbyder til 4 ekskursioner i nogle af de skove i Nordsjælland, der er udpeget til biodiversitetsformål.

Lørdag d. 2. februar kl. 13.30-15.30 går turen til Gribskov. Turen omfatter også planerne for de udpegede områder i Arresødal Skov. Mød op på p-pladsen ved Skovridergården Ostrupgård, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted

I Gribskov er et stort sammenhængende skovområde udpeget til biodiversitetsformål dvs. både urørt skov og anden biodiversitetsskov. Området bliver et af landets største sammenhængende biodiversitetsskovområder, og strækker sig fra Gadevang og nord på. Biodiversitetsskoven udgør hovedparten af den nordvestlige del af Gribskov. Gribskov rummer en række truede og sjældne arter knyttet til gammel og urørt skov.

På turen vil styrelsen fortælle om de ændringer, der vil ske, når de udpegede skovområder overgår til urørt skov eller anden biodiversitetsskov. Vi vil blandt andet komme ind på, hvordan overgangsperioden er tilrettelagt, indtil områderne overgår til urørt skov i 2026.

Formålet med ekskursionerne er at informere om, hvordan områderne forvaltes i overgangsperioden og på langt sigt. Men målet er også at høre dine synspunkter og diskutere fremtidens skove. I løbet af 2019 skal der laves forvaltningsplaner for hvert udpeget område, som går mere i detaljer med, hvad der skal ske fremover.

Det relativt lange tidsperspektiv og de mange retningslinjer kan gøre det svært at overskue, hvad der skal ske, og hvad det kommer til at betyde for den enkelte skov. Det er vores håb, at disse ekskursioner kan være med til at gøre det lidt mere klart, så vi får synspunkter og relevante oplysninger med hjem til det fortsatte arbejde med planerne.

De tre andre turområder er Tisvilde Hegn og Hellebæk Skov, Teglstrup Hegn og Nejede Vesterskov.

Mød endelig op og giv dit besyv med.

Læs om de andre ture: - se linket HER



Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis denne begivenhed kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator