Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
30. november 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Danmarks natur -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Peter Clausager
Tørvestrøelse (Læst 377 gange) Postet d. 17-01-19 kl. 21:18
Jeg kender en højmose, hvor næsten hele området er gennemgravet af de såkaldte enkeltmands gravninger (10 - 50 m2 store), hvor man uden muligheder for dræning kunne grave den tørv, som man kunne nå på en dag. Næste dag var graven fuld af vand og man måtte begynde et andet sted. Tørvelaget er kun 1 m tykt over mineraljorden og består stort set kun af ret løs højmosetørv, som næppe har været særlig egnet som brændsel.

Efter sigende har man i stedet brugt tørven som strøelse til husdyr (køer, grise, måske kaniner) for at spare på halmen. Denne anvendelse af tørven må være kendt fra andre egne i landet.

Er der nogen som ved hvor gammel denne form for udnyttelse er og hvor langt op i tiden det er foregået?

Spørgsmålet er relevant fordi disse udgravede smådamme nu er groet til i tørvemosser af forskellig art, og det er spændende at vide hvilke arter der deltager i tilgroningen hvornår og på hvilket stadie tilgroningen er, og meget andet.

Venlig hilsen

Peter

Besvar | Kommentér

Bent Vestergård Petersen
#1 Kommentar postet d. 17-01-19 kl. 22:16. Emne: Tørvestrøelse
Hej Peter

Jeg så lige i en bog om vores lokale højmose - Svanemosen - at man har gravet tørv siden Jjernalderen for ca. 2500 år siden.

I starten var det vist mest for at udvide jernmalm i særlige oven med tørv som brændsel.

Et delvist svar her fra

mvh

Bent



Besvar | Kommentér

Peer Jeppesen
#2 Kommentar postet d. 20-01-19 kl. 10:16. Emne: Tørvestrøelse

Hej Peter,

Måske kan du få flere informationer om tørvegravning på et lokal-historisk museum eller lign.

Anvendelse af tørv til brændsel har vel været mest udbredt i de dele af landet, hvor der var lavt skov-areal.

Samt i perioder, hvor der var mangel på brændsel.

Mvh.

Peer Jeppesen

Besvar | Kommentér

Bent Odgaard

Svaraktivitet:
    
(3)
#3 Svar postet d. 20-01-19 kl. 10:32. Emne: Tørvestrøelse
Hej Peter,

Der findes en del litteratur på såkaldt "træk", anvendelse af organisk materiale til iblanding i gødning, hvorved afdampning af kvælstof blev nedsat. Oftest var der i Danmark tale om "overfladetørv", dvs morlag skrællet på heder, som dels blev brugt som strøelse i stalden, dels lagt på gårdspladsen, eller hvor dyrene færdedes meget så så meget at deres gødning kunne opsamles som muligt. Også brugt til at iblande lagvist i gødningsbunken og efter kompostering bragt ud på indmarken. Der er delte meninger om, hvor langt denne anvendelse går tilbage, men der er indikationer fra geologiske lag i forbindelse med arkæologiske udgravninger af bronzealderagre ved Bjerre Enge i Thy på, at der allerede dengang blev iblandet tørv i gødning og derved senere bragt ud på marken. Fra Middelalder og senere findes mange eksempler fra hele Nordvesteuropa på denne anvendelse af tørv. Jeg kan give dig referencer, hvis du skulle være interesseret. Så alt i alt - det går meget langt tilbage. MVH Bent

[Accepteret svar]

Besvar | Kommentér

Martin Bjerg
#4 Kommentar postet d. 20-01-19 kl. 16:21. Emne: Tørvestrøelse
Har også ret meget litteratur om tørvemoserne og deres udnyttelse, hvis du har brug for oplysninger. Det meste dog på papir.

Mht til de små enkeltmandsgrave er det ikke nødvendigvis et udtryk for manglende dræning, men kan også være udtryk for de ofte meget "indviklede" ejerforhold, der var på de forskellige moser i gamle dage, hvor forskellige landsbyer ejede forskellige dele, og beboerne i de de forskellige byer havde brugsret over hver deres del. Ofte samarbejdede man om skærring og bjærgning af tørven, så skærene blev store. Under den seneste mere intensive udnyttelse, som foregik under 2. verdenskrig og i årene umiddelbart efter, var udnyttelsen i mange moser ikke særlig hård og ofte amatøragtigt udført, så skærene blev ofte små og overfladiske. Disse skær, som er de sidste, der er udført i de fleste af moserne, er derfor de sidste der gror til, og er i de fleste tilfælde små.

Den sidste udnyttelse, på når de erhvervsmæssige, som stadig står på fx et par steder i Jylland, er et eksempel på privat gravning helt op i 70´ erne i en af moserne i Gribskov, men vist mest for sjov.

Besvar | Kommentér

Peter Clausager
#5 Kommentar postet d. 20-01-19 kl. 17:24. Emne: Tørvestrøelse
Jeg har også fået at vide, at man efter tørring af højmosetørv og måske også af vitale tørvemosser brugte det vandsugende materiale til at affugte stalde og måske kældre. Måske til midten af forrige århundrede.

Venlig hilsen

Peter

Besvar | Kommentér

Sebastian Bruun
#6 Kommentar postet d. 23-01-19 kl. 07:58. Emne: Tørvestrøelse
I SKALK - nr. 2 1987 beskriver Bjarne Stoklund skabelsen af den danske hede, herunder en nærmere beskrivelse af ´træk´; anvendelse af hedetørv til opsamling af ajlen - og herefter brugt til jordforbedring.

Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator