Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

15. marts 2019

Alder af Porse planter

Det drejer sig om en højmose med et tørvelag på kun 1 m og alle karakteristiske karplanter og tørvemosser (papillosum og magellanicum dominerende). Desuden er der temmelig mange små Porse rundt omkring, næppe mere end 30-40 cm høje og syner af lidt. Hvor gamle kan de være?

Rundt om den åbne højmose er der tætte krat af birk og Porse. Krattene er blevet tættere med årene. Her er der også mange tørvemosser, men ikke de ovenfor nævnte. Tørvelaget er mindre end ½ m. Her er Porse planterne tæt forgrenede og over 1 m høje. Hvor gamle kan de være? Grænsen mellem birke/porsekrattet og den åbne højmose er knivskarp og har ikke flyttet sig i mange årtier. Det tætte birke/porsekrat breder sig altså ikke ud i den åbne højmose og de små Porse planter i højmosen bliver tilsyneladende aldrig større, for ellers var de blevet det for længst.

Hverken hydrologi eller andre faktorer har ændret sig i 30 år eller mere.

Er der nogen som har erfaring med Porse og højmoser?

Venlig hilsen

Peter

De senest indberettede arter i Naturbasen: