Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Elisabeth Siegel
Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark (Læst 1321 gange) Postet d. 31-03-19 kl. 14:25
Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark (I foråret 2017 begyndte jeg for første gang så småt at kigge på, hvad der fandtes af vanddyr i den n)
Foto: Elisabeth Siegel d.2.3.2019

I foråret 2017 begyndte jeg for første gang så småt at kigge på, hvad der fandtes af vanddyr i den naturlige mosedam på min families sommerhusmatrikel i Virksund. Noget af det, der kom med op i min fangst-vandskål, var en vandbænkebider. Sådan en havde jeg ikke set før. Da jeg senere skulle prøve at bestemme den, fandt jeg imidlertid hurtigt ud af, at der var noget, der ikke helt så ud til at passe. Når jeg sammenlignede de ikke specielt gode fotos af "mit" dyr med fotos af den art, Asellus aquaticus, som på dansk blot er kendt som Vandbænkebider, så mit dyrs hoved forkert ud. A. aquaticus har to lyse felter på et ellers mørkt hoved, med en tydelig mørk midterstribe, der adskiller de lyse felter. Men mit dyr havde kun eet stort og diffust lyst felt på hovedet, ingen mørk midterstribe. Det gjorde mig en smule urolig... men ved videre studier på Nettet fandt jeg gentagne gange den oplysning, at Vandbænkebider, A. aquaticus, er den eneste art ferskvandslevende bænkebider, som vi har i Danmark. Så var det jo pludselig meget nemt altsammen. Hvis vi kun har A. aquaticus her i landet, så MÅTTE min ferskvandslevende bænkebider pinedød være A. aquaticus, og det obsede jeg den derefter som.

I foråret 2018, året efter, dyppede jeg igen en skål i mosedammen i Virksund og fik igen nogle vandbænkebidere med op. Igen var den gal med hovedtegningen, ligesom dyrene generelt syntes lidt for små - vel en 5-6 mm, hvor A. aquaticus ellers størrelsesmæssigt angives at ligge i 8-20 mm-klassen. Mine dyr virkede også lidt for lyse i farven i forhold til de A. aquaticus, jeg havde set billeder af. Men igen stødte jeg så på informationen om, at A. aquaticus er den eneste art ferskvandsbænkebider, vi har her i landet, og det fik mig igen til at lægge min tvivl til side. Jeg tænkte, at jeg nok bare var for ringe en fotograf til at tackle den situation, hvor dyrene svømmer rundt i uafbrudt bevægelse under vand, der både i sig selv er en lille smule brunt og desuden på fototidspunktet rummede en hel del snask, der gjorde det yderligere uklart. Og så kunne det jo også godt være, at de få dyr, jeg havde fotograferet, tilfældigvis havde været uudviklede, endnu ikke fuldt udfarvede ungdyr - heraf den blege farve, ringe størrelse og ikke helt passende tegning på hovedet. De skulle nok med tiden vokse op til at blive pæne, normale A. aquaticus - ja, det MÅTTE de ærlig talt formodes at gøre, eftersom der ikke levede andre arter ferskvandsbænkebidere end aquaticus i DK.

Så jeg obsede endnu en gang dyrene som "Vandbænkebider", omend med en lidt dårlig smag i munden.

Her i senvinteren/det tidlige forår 2019 gentog hele rummelen sig så for tredie gang. Dyppe skålen i mosedammens vand, fangst af flere vandbænkebidere, med forkert hovedtegning og hele molevitten. Nu blev det (endelig!) for meget selv for mig, og samtidig fandt jeg en Forum-tråd, hvor Mogens Holmen kort antyder, at der skulle eksistere en anden art vandbænkebider end A. aquaticus, nemlig Proasellus coxalis, som lige nu er under spredning i vore nabolande og dermed må anses som værende på trapperne til at indfinde sig også her.

Jeg oprettede en spørgetråd i Forum og fik kontakt til Mogens Holmen, som godt kunne se relevansen af at kigge nærmere på dyrene i min mose, da de virkelig ikke så ud til at ligne A. aquaticus ret godt. Han sagde ja til at undersøge eventuelle belæg for mig, og efter endnu 2 besøg i Virksund (og sammenlagt hele 8 dyrs følgelige ynkelige død i videnskabens tjeneste) lykkedes det omsider at få fat i en fuldt udviklet han, som var det, der skulle til for at komme helt til art i dette tilfælde. Mogens fandt, at alle dyrene var af slægten Proasellus, og fundet af den store han røbede, at det drejede sig om Proasellus coxalis. Ang. bestemmelsestråden, - se linket HER.

Proasellus coxalis er indenfor de seneste ca. 20 år fundet i Tyskland, Belgien, Sverige (- heraf dog kun Skåne!) og Norge, men menes oprindelig at stamme fra de østlige Middelhavslande. Der hersker stadig mystik omkring, hvordan dyrene er nået længere mod nord. Muligvis har mennesker medvirket, i form af udsætning af akvarieindhold fra små akvarier, som levende madding til brug for lystfiskere - åbenbart en eksportvare - transporteres over landegrænserne i. Arten regnes dog ikke umiddelbart for invasiv (i negativ forstand), da den ikke synes at udkonkurrere andre arter.

Proasellus coxalis synes hidtil mest at være fundet i strømmende ferskvand (fx. norske elve!), men er i Norge også fundet i søer, og i Belgien er arten fundet i en meget langsomtflydende (NÆSTEN stillestående) lille bæk. Den synes derfor ikke at være så kræsen m.h.t. typen af biotop. Min egen mosedam i Virksund har ingen kendte tilløb i form af bække el. lign., men får sit vandindhold ved nedsivning fra omliggende områder, der derpå fastholdes af et vandstandsende lag i undergrunden. Efter år 2000 er der indsat en slags overløbsventil ved bredden af dammen, som i tilfælde af særlig stærkt forhøjet vandstand leder det overskydende vand gennem et system af dels lukkede drænrør, dels åbne grøfter ud i Limfjorden godt 300 m fra dammen. Sådan er de faktiske forhold, og jeg ved iøvrigt ikke, hvordan mine bænkebidere er havnet i mosen på sommerhusmatriklen. Men de er der, og jeg siger stor tak til Mogens Holmen, som var villig til at bøvle med mine små dyr og fik dem bestemt!

Historiens morale: hvis man synes, der er noget i forbindelse med en observation, der ikke rigtigt kan passe, så KAN det jo være, at man faktisk har ret.

Links:

Gode oplysninger, fotos og angivelse af kendetegn for hhv. Proasellus coxalis og Asellus aquaticus: - se linket HER.

Især om P. coxalis’ formodede oprindelsesområde og mulige spredningsmåder op gennem Europa: - se linket HER.

Elisabeth Siegel



Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#1 Kommentar postet d. 31-03-19 kl. 20:21. Emne: Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark
Tillykke og godt set! Ihærdighed kan godt betale sig, og nu er der da et kræ mere i vandhullet at kigge efter!

Kommentér

Keld Mortensen
#2 Kommentar postet d. 31-03-19 kl. 21:08. Emne: Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark
Tillykke og godt gået! Den kom overraskende for mig!

Kommentér

Elisabeth Siegel
#3 Kommentar postet d. 31-03-19 kl. 22:18. Emne: Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark
Mange tak, Linda! Og: ja, det er der jo så! Det skal blive meget spændende at se, hvor kræet evt. bliver fundet næste gang...

Også mange tak til dig, Keld! Jeg måtte ind og kigge i din profil for at finde ud af, hvorfor nyheden lige netop kom overraskende for dig. Svaret gjorde mig endnu gladere end før!

I mellemtiden har jeg tænkt lidt over dét med dyrenes "adgangsvej" til min mosedam. I den norske artikel (mit referencelink nr.2 ovenfor) fremhæves tyske lystfiskere som mulige og sandsynlige "syndere", idet man tænker sig, at de har medbragt levende madding i mini-akvarier, som den slags åbenbart leveres i, og derpå udtømmer akvariets restindhold på det sted, hvor fiskeriet skal foregå, når først maddingen er sat på krogen. - I det sommerhusområde i Virksund, hvor min mosedam ligger, kommer der i sæsonen en hel del tyske lejere til nogle af sommerhusene, og der foregår også en del lystfiskeri i den lokale del af Limfjorden - den, der hedder Lovns Bredning. Jeg ved ikke, om lystfiskere evt. kan have udtømt den slags miniakvarier i fjorden så tæt ved udmundingen af det i artiklen omtalte regnvands-drænrør fra "min" mose, at dyr fra akvariet kan have overlevet et kortere ophold i havvand for siden at søge op i røret og vandre "modstrøms" op til mosen. Jeg ved ikke, hvor salt vandet i Lovns bredning er, og heller ikke, hvor stort et saltindhold i vandet en ferkvandsbænkebider kan tåle. Men det er da et muligt scenario, der kunne forklare, hvordan min mosedam er blevet hjemsted for disse bænkebidere.

Vh Elisabeth

Kommentér

Mogens Holmen
#4 Kommentar postet d. 31-03-19 kl. 23:38. Emne: Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark
Den er i flere tilfælde fundet i saltpåvirkede estuarier og laguner. I hvert fald ved udløbet af Ems og Weser i Nordsøen (i Tyskland) og ved Oder i Østersøen (Tyskland/Polen). I øvrigt angives den efterhånden som temmeligt udbredt i de større flod- og kanalsystemer i det vestlige Mellemeuropa. Fra Sverige er der ikke mange fund, men dog også i Halland. I Belgien er den siden fundet en del steder især i Vlanderen.

Det skulle ikke undre mig, om de her har spredt sig fra Lovns Bredning via dræn el. lign. I så fald kunne det jo godt være, at man også kunne finde den andre streder i omegnen.

Kommentér

Elisabeth Siegel
#5 Kommentar postet d. 31-03-19 kl. 23:46. Emne: Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark
Tak for fin ekstra info om det med saltet, Mogens. - Ja, jeg har også tænkt på det med evt. at kigge i vandhuller andre steder i omegnen. Det ville da være nærmest lidt uhyggeligt, hvis dyrene KUN opholdt sig hos mig!

Kommentér

Mogens Holmen
#6 Kommentar postet d. 01-04-19 kl. 09:42. Emne: Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark
Jeg kan også lige tilføje, at en ret lignende slægtning - Proasellus meridianus - også synes at brede sig noget i Mellemeuropa og i øvrigt har været der i ret lang tid. Den er kendt fra bl.a. Holland, Tyskland, UK (ret udbredt, dog ikke Nordirland) og det vestlige Irland. I ovennævnte norske artikel nævnes den som potentielt forekommende i DK, og den er faktisk endda nævnt som dansk i Fauna Europaea, men jeg har ikke kunne finde nogle oplysninger, der bekræfter det (den har dog været omtalt i tidsskriftartikler udgivet i DK, men baseret på udenlandsk materiale af den). Hannens 2.pleopod har en lidt anderledes formet exopodit (mere langstrakt og parallelsidet) end hos P. coxalis, og hovedet er gennemgående mere skarpt og kontrastrigt tegnet.

Kommentér

Eva Scheel
#7 Kommentar postet d. 01-04-19 kl. 11:14. Emne: Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark
Kæmpe stort tillykke Elisabeth med det flotte fund - og tusind tak fordi du altid er så hjælpsom

Kommentér

Elisabeth Siegel
#8 Kommentar postet d. 01-04-19 kl. 11:43. Emne: Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark
Tusind tak skal du have for de søde ord, Eva.

Vh Elisabeth

Kommentér

Jens Lund Hansen
#9 Kommentar postet d. 02-04-19 kl. 09:07. Emne: Ferskvandsbænkebideren Proasellus coxalis (Dollfus, 1892) - ny art for Danmark

Mvh. Jens

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator