Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. maj 2019
 

Kalenderen

Indryk begivenhed i kalenderen | Kig i Kalenderen | Hjælp


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Kalender -> Kalenderen

Ole F. Jensen
9. juni 2019:
Tur til Katbjerg Odde – en naturperle ved Mariager Fjord (Læst 132 gange) Postet d. 15-05-19 kl. 11:24
Tur til Katbjerg Odde – en naturperle ved Mariager Fjord (Kl. 11.00-14.00

Mødested:  Katbjerg Oddevej 6, 9550 Mariager (GPS: 56.643435, 9.904382) 

Alle )
Foto: Maj-gøgeurt. Foto: Peter Wind
Klik på billedet for original størrelse (800 x 534)

Kl. 11.00-14.00

Mødested: Katbjerg Oddevej 6, 9550 Mariager (GPS: 56.643435, 9.904382)

Alle er velkomne, og IKKE medlemmer

Der arrangeres fælles kørsel fra Naturhistorisk Museum Aarhus kl. 10.

Henvendelse til Peter Wind, mobil 25475449, e-mail: pw(a)roendesnet.dk, hvor deltagere med ledige pladser bedes henvende sig.

Turledere: Biolog Peer Egge Rasmussen (historier og dyreliv) (Mob. 24641947) og seniorbiolog Peter Wind (botanik).

Turen er ikke velegnet for gangbesværede, klapvogne m.v. Fornuftigt fodtøj efter vejret. Medbring frokost og drikkevarer.

I 1986 blev 123 hektar af Katbjerg Odde og nærmeste omegn fredet. Det skete for at sikre områdets naturværdier og for at give offentligheden adgang. Det fredede område er privatejet bortset fra opholdsarealet ved selve odden, som ejes af det offentlige. En ejer har investeret i kødkvæg og udlagt skoven til urørt skov med helårsgræsning.

 

Botanisk er der tale om et af de højest værdisatte områder i Mariagerfjord kommune. Et stærkt kuperet areal ud mod fjorden rummer en mosaik af forskellige naturtyper på både tør og fugtig bund. Skrænternes overdrev indeholder både kalkelskende arter som lav tidsel, hjertegræs og dunet vejbred samt arter knyttet til sandet, næringsfattig jordbund som f.eks. guldblomme og kattefod. I området findes desuden to kildevæld beliggende på en nordskråning.

Der er i området registreret over 300 plantearter heriblandt orkidèer tyndakset gøgeurt, som findes på den nordvendte skrænt, blomstrer som den første i maj. De hvidblomstrerede skov- og bakke-gøgelilje er fremme i juni, hvor de ved nattetide sender velduftende signaler til de langsnablede insekter, der bestøver dem. I de vældprægede kær findes bestande af maj-gøgeurt og skov-gøgeurt. Maj-gøgeurt blomstrer, fra midt i maj, og skov-gøgeurt kommer i blomst i begyndelsen af juni. I starten af juli kan man finde smukke blomstrende eksemplarer af den sjældne sump-hullæbe.

 

Der er mulighed for en del forskellige fugle og insekter i det varierede landskab med skov, eng, strandeng, overdrev og over Mariager Fjord.

Turen er arrangeret af Jydsk Naturhistorisk Forening (- se linket HER)

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis denne begivenhed kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator