Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. juni 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Jonas Lutz
Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK (Læst 660 gange) Postet d. 05-06-19 kl. 08:15
Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK (Skovene under Svenstrup gods ved Borup, er et herligt sted at gå på insektskattejagt. Selvom godset )
Foto: Hun, M. rixator, Ugis Piterans. Han, Jonas Lutz.

Skovene under Svenstrup gods ved Borup, er et herligt sted at gå på insektskattejagt. Selvom godset har valgt at gøre flere smukke steder af skovene til industriskov, er det ikke så skidt at det ikke er godt for noget. Godset lader nemlig de fældede stammer og tilhørende grene ligge i skoven i lang tid, og sådan en stabel af stammer er guf for kratluskere. Mange spændende biller og træhvepse søger nemlig at gøre stammerne til opfostringsplads for deres larver - og har man sagt larver har man sagt snyltehvepse. Siger man store træhvepses larver siger man store sabelhvepse!

I de senere år har det været en fornøjelse at se hvordan interessen for, og observationerne af, Stor sabelhveps (Rhyssa persuasoria) er øget - se linket HER . Lad os håber det er fordi skovene er blevet sundere, at man lader stammer blive liggende i skoven og at folk bare interesserer sig mere for natur.

Og nu er der så altså en ny spiller på banen, Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator), som minder om Stor sabelhveps - bare større. Fundet skulle gøres ved at stå og glo på samme stabel af stammer i næsten to timer. Bevæbnet med et rent Cocio-glas, kamera og mine to bare nævner, var jeg klar til at håndfange enhver snyltehveps der vovede sig forbi. Selvom fangstraten er under 50%, førte det alligevel til flere interessante Xorides-arter, observationer af Stor sabelhveps og ikke mindst hvad der lignede hanner af Stor sabelhveps med en meget lang og helt sort bagkrop. Disse store, op til 4cm, hanner søgte sjovt nok hen til samme nåletræsstamme, sandsynligvis fordi de kunne fornemme at der har været, eller er, en hun. 2 af 3 blev taget med hjem til makroforstørrelse og vurdering af specialist. Det tog heller ikke mange splitsekunder for specialisten, Sasha Varga, at identificere fundet.

Og dermed er 4 ud af 4 af de mulige kæmpesabelhvepse fundet i den danske natur. Disse store flotte fabelagtige skabninger er også kendt i vores nabolande og ser ud til også her først at være fundet for nyligt. Hunnerne kan have en kropslængde på mere end 4 cm og dertil kommer en læggebrod på op mod 7cm! Heldigvis er de fuldstændigt ufarlige. De snylter alle på træhvepselarver. Træhvepsene finder egnede stammer at bore sine æg ind i - træer der også er egnet for den svamp som huntræhvepsen sprøjter ind sammen med ægget. Svampen bearbejder træet så træhvepselarven kan æde af det. Det er denne symbiose som Kæmpesabelhvepsene udnytter. Efter sigende kan de nemlig, med deres antenner, lugte svampen og dermed hvor træhvepselarverne befinder sig. Nu sker der det som fotografer elsker, men som vi stadig har til gode med Sort kæmpesabelhveps i DK: Sabelhvepsen stiller sig i en fotogen position og tager sig god tid til at bore sin læggebrod ind i træet, for at lægge sit æg i nærheden af værten. Når Sabelhvepsens larve har mæsket sig stor i træhvepselarven, forpupper den sig og venter på at næste sæson skal gå i gang.

Til sidst en opfordring: der er mange flere arter af snyltehvepse i landet som er nye for DK. Hvis du alligevel er ude og naturfotografere - så gør lige dig selv den tjeneste at tage billeder af snyltehvepsene på din vej. Ja det er rigtigt, mange kan ikke identificeres alene vha foto, men nogle kan. Spørg i forummet her på sitet, der er flere der gerne vil hjælpe. I øjeblikket er det utroligt nemt at få ID på sabelhvepse hvis man samler dem ind. Der er mange gode nøgler og dygtige specialister inden for dette område.

Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#1 Kommentar postet d. 05-06-19 kl. 18:23. Emne: Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK
Tillykke!

Dejligt at tålmodighed belønner sig

Snyltehvepse har i lang tid været noget man gik en stor bue uden om , fordi der alligevel aldrig kom nogen svar på trådene, men de sidste par år er er kommet hul igennem! Og så vælter det ind med nye DKarter!

Keep up the good work!

Kommentér

Simon Haarder
#2 Kommentar postet d. 05-06-19 kl. 18:54. Emne: Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK
Fra en snyltehvepsenørd til en anden: Tillykke! Fantastisk art - og til at få øje på i landskabet Den danske snylthvepsefauna bliver rigtignok oftere og oftere beriget med nye artsfund; det tegner godt!

Kommentér

Lars Andersen
#3 Kommentar postet d. 05-06-19 kl. 19:33. Emne: Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK
Jeg har haft denne kæmpe fra Kongelunden d. 24 september 2006 flere gange i forum her på F&N: - se linket HER

Kommentér

Erik Nielsen
#4 Kommentar postet d. 06-06-19 kl. 00:38. Emne: Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK
Tillykke!

Mvh. Erik

Kommentér

Poul Ulrik
#5 Kommentar postet d. 06-06-19 kl. 06:12. Emne: Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK
Stort tillykke med det flotte fund! Dejligt når ihærdighed betaler sig

Vh Poul

Kommentér

Jonas Lutz
#6 Kommentar postet d. 06-06-19 kl. 06:34. Emne: Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK
Tak for kommentarerne ! jeg har lige fået at vide i min øresnegl at hunnerne inklusiv læggebrod kan bliver over 15cm lange!

#3 tak for kommentaren! Ja der er mange andre spændende sabelhvepse-arter derude og et hav af de der helsorte - fang den næste gang

Vh jonas

Kommentér

Jonas Lutz
#7 Kommentar postet d. 06-06-19 kl. 13:10. Emne: Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK
Uuuuuh ! Dyrk lige hvepsen i aktion - se linket HER

Kommentér

Dorte og Flemming Sørensen
#8 Kommentar postet d. 06-06-19 kl. 14:29. Emne: Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK
STORT Tillykke med fundet. Hvor er den flot.

Kommentér

Brian Willum Petersen
#9 Kommentar postet d. 06-06-19 kl. 23:55. Emne: Sort kæmpesabelhveps (Megarhyssa rixator) NY for DK
Ja, sikke en flot og imponerende art. Tillykke med den Jonas.

Mvh Brian.

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator