Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. juli 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Boganmeldelser & boglister

Peter Neerup Buhl
Biografi om C.V. Riley - "den moderne entomologis grundlægger" (Læst 264 gange) Postet d. 28-06-19 kl. 12:50
Biografi om C.V. Riley - "den moderne entomologis grundlægger" (Charles Valentine Riley: Founder of Modern Entomology, af W. Conner Sorensen, Edward H. Smith, & Jan)
Peter Neerup Buhl har vedhæftet dette billede
Charles Valentine Riley: Founder of Modern Entomology, af W. Conner Sorensen, Edward H. Smith, & Janet R. Smith, with Donald C. Weber, The University of Alabama Press, Tuscaloosa, 2019, xviii + 438 sider, $49.25 indbundet (ISBN: 978-0817320096).

Denne bog er ikke kun en fyldig biografi om C.V. Riley (1843-1895), men den giver også udsyn over samtidens amerikanske videnskab og politik, som Riley blev involveret i som regeringens ledende entomolog.

Rileys mange videnskabelige såvel som kunstneriske talenter gjorde ham i en ung alder til en fremstående forsker. Det er ikke mindst beundringsværdigt med tanke på, at han kom til USA fra England som landbrugsmedhjælper uden nogen formel videnskabelig uddannelse. Hans rapporter som delstaten Missouris entomolog (1868-1877) blev kendt både for deres entomologiske oplysninger og for Rileys egne fremragende illustrationer og hans poetiske sprog. Senere blev han berømt for sin indsats i kampen mod vinlusen og for sin ledende rolle i det måske mest berømte og vellykkede eksempel på biologisk bekæmpelse, nemlig importen af Vedalia-mariehønen fra Australien til Californien imod citrusskjoldlus.

Men i biografien dokumenteres hele Rileys enorme arbejdsindsats i detaljer, med udførlige biologiske oplysninger om de dyr, hans studerede, og hans resultater set i forhold til nutidens viden. For eksempel hans eksperimenter med silkeproduktion og hans forsøg på at mindske vandregræshoppers hærgen i det vestlige USA, indtil de på mystisk vis helt forsvandt. Som læser følger man Riley og kollegers famlende forsøg på at indse sammenhængene, og man får en idé om, hvordan videnskab fungerer.

Undertitlen ”den moderne entomologis grundlægger” er en overdrivelse, men Riley kan nok siges at være grundlægger af den moderne anvendte entomologi. Han blev drevet af et ønske om at gavne samfundet og bidrage til dets fremskridt; ligesom Linné foretrak han kulturlandskabet frem for den uudnyttede vilde natur, og han teoretiserede ikke for at fremme den rene videnskab eller udforskede biodiversitet for dens egen skyld, men hans fascination af insekternes liv var indlysende, og hans entomologiske skribentvirksomhed er sjældent overgået i litterær kvalitet.

Faktisk troede Riley ikke i høj grad på klassisk biologisk bekæmpelse, idet han mente, at prædatorer hurtigt ville indgå i en balance med deres byttedyr, som så blot ville fortsætte deres skadevirkninger. I hans langt over 2000 artikler med råd til landmænd anbefalede han bl.a. vekseldrift, modstandsdygtige plantesorter, tidlig eller sent plantning for at undgå skadedyr, pløjning og opsættelse af barrierer imod insekter, og desuden kemiske midler, skønt disse endnu ikke var særlig sofistikerede. Han opfandt også adskillige nyttige redskaber til insektbekæmpelse.

Riley iagttog, hvordan alvorlige nye skadedyr opstod inden for få år, og hvordan indførte arter hurtigt bredte sig i nye omgivelser, og som entusiastisk tilhænger af Darwins nye verdenssyn forudså han store ændringer i den amerikanske fauna grundet udvikling af nye arter ud fra stærke insektracer i løbet af få år. I dag ville vi snarere se dette som et udtryk for (ganske gamle og stabile) arters variationsevne. Et eksempel på den tidlige darwinismes fejlopfattelser, men man sluttede jo logisk ud fra den forhåndenværende viden. Riley var ingen stor evolutionsteoretiker, men var pioner i den praktiske anvendelse af det nye verdenssyn. Hans undersøgelse af yucca-møllets subtile bestøvningsforhold til yuccablomsten er dog en klassiker inden for studier af koevolution, og han ydede også vigtige bidrag til studiet af mimicry.

En mere praktisk moderne trend stod Riley også for, da han eksperimenterede med insekter som mad. Han tilbød retter med vandregræshopper til journalister. De sagde nej tak, men Riley levede af græshopperne i et døgn og følte sig fuld af energi. Han fik en hotelejer til at sætte vandregræshopper på menuen, og Riley tog sig af tilberedningen og tilbød græshoppesuppe, græshoppekager, stegte græshopper, og en dessert med græshopper og honning. Gæsterne kunne lide det, og den sædvanlige kok sluttede sig til Rileys arbejde og tilberedte flere retter.

Der ligger et enormt arbejde bag denne rigt illustrerede biografi, som grundigt skildrer hele Rileys liv, fra hans rødder i London som uægte søn af en anglikansk præst til hans ret tidlige død ved et cykelstyrt. Grundigheden antydes af bogens 88 sider med noter og 30 siders bibliografi. Et passende monument over denne talentfulde mand, hvis arbejde og flid endnu kan inspirere. Hans forskning er stadig relevant, og desværre også hans livshistorie, hvor en stor del af energien blev brugt på politiske manøvrer for at skabe tålelige forhold for hans videnskab, hvis berettigelse ofte blev betvivlet fra magtfuldt hold.

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator