Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. november 2018
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Edderkopper og andre spindlere -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Lars Lind
cheiracanthium punctorium (Læst 1580 gange) Postet d. 11-01-06 kl. 19:15
Den smukke hvepseedderkop er jo som bekendt en indvandrer fra det sydligere europa. Jeg har hørt at en anden edderkop fra det sydlige europa også er tæt på danmark nemlig cheiracanthium punctorium. Åbenbart en relativ giftig fætter. Er der nogen der ved, om den er fundet i Danmark?

mvh. Lars Lind

Kommentér

Lars Bruun
#1 postet d. 11-01-06 kl. 19:51. Emne: cheiracanthium punctorium
Hæ, godt spørgsmål.

Der er ingen bekræftede fund, men en ekstremt dygtig billesamler, der som bifangst ustandseligt finder nye edderkopper for DK, har i juni 2005 samlet nogen dyr på Bornholm, som han mener kunne være den. Dyrene ligger stadig ubestemt hos en billesamler på Fyn, men jeg har fået lovning på at få dem udleveret til bestemmelse.

Jeg vil ikke blive det mindste overrasket hvis det er den, for den har spredt sig nordover, og er fundet ved Rügen, 10 steder på Øland, og jeg har selv fundet den i Estland . Men om den nogensinde etablerer sig andre steder i DK er nok meget tvivlsomt.

Tjek eventuelt dens tyske udbredelse her: - se linket HER.

Lars

Kommentér

Lars Lind
#2 postet d. 11-01-06 kl. 20:28. Emne: cheiracanthium punctorium
Lyder spændende angående fundet på Bornholm. Kunne være sjovt, om du delagtig gjorde os andre her på siden, når det evt. bliver verificeret. Hvorfor er det tvivlsomt, at den vil kunne etablere sig i Danmark. Er det for koldt? For de landskabstyper man finder den i i fx. Tyskland er der jo mange tilsvarende af herhjemme. Er det utænkeligt at finde hvepseedderkoppen i lyngarealer ala dem vi har i vestjylland.

mvh. Lars Lind

Kommentér

Lars Bruun
#3 postet d. 11-01-06 kl. 21:03. Emne: cheiracanthium punctorium
Hejsa.

Jeg kan love dig, jeg skal give lyd, hvis det er den - det er en drømmeart .

En art med det ry kommer nok i medierne, og hvis jeg venter til agurketiden bliver det nok en flere dage lang historie.

Den har en østlig udbredelse og holder kun lige akkurat fast i østsverige. Det er sikkert det samme som med Hvepseedderkop, der skal vokse meget på en sommer, og derfor skal have meget sol og varme om sommeren. Eller måske skal den have et stabilt vinterklima uden forræderiske varmeperioder, der lokker den frem i utide. Ihvertfald er der langt til Jylland .

Mange hilsner

Lars



Kommentér

Jørgen Lissner
#4 postet d. 19-01-06 kl. 14:48. Emne: cheiracanthium punctorium
Der er vel ingen tvivl om, at der i de seneste år er sket en øget indvandring af edderkopper fra syd. En del af de nye arter, der er registreret i Danmark, har sandsynlivis været overset (Trochosa robusta, Scotina celans, Hahnia ononidum, Haplodrassus minor, m. fl.) mens andre med stor sandsynlighed er nyindvandrede (hvepseedderkop, Tegenaria agrestis, Aculepeira ceropegia, Pholcus opilionoides, og evt. Cheiracanthium punctorium).

Nogle af disse arter har gradvist spredt sig mod nord som for eksempel observeret for den meget iøjnefaldende hvepseedderkop. Det kan sagtens tænkes at de andre nyindvandrede vil gøre ligeså, således at for eksempel Aculepeira ceropegia snart også vil findes i andre landsdele end på Bornholm.

Det er bestemt ikke kedeligt at være edderkoppe-interesseret. Der er mulighed for at gøre nyopdagelser overalt i landet, så det er bare med at komme ud. Er man seriøst interesseret i edderkopper er der mulighed for at tilmelde sig en mailingliste, så man kan følge med i hvad der rør sig på fronten.



Kommentér

Lars Lind
#5 postet d. 19-01-06 kl. 17:43. Emne: cheiracanthium punctorium
Hej Jøgen.

Tak for dit indlæg. Jeg er vildt imponeret over den viden, som så mange af jer, som ind i mellem kommer til orde her på siden, har. Jeg er selv ganske "grøn" på området, så jeg sluger alt, hvad der kommer af informationer her. Hvad er det for en mailig liste du skriver om, og hvordan kan man komme på den?

MVH

Lars Lind

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator