Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Artsbestemmelse

Mogens Holmen
Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer (Læst 14265 gange) Postet d. 08-06-08 kl. 13:42
Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer (<i>Fotoet viser en udfarvet han af Spyd-vandnymfe (Coenagrion hastulatum).</i>



<b><u>Oversigt)
Foto: Mogens Holmen

Fotoet viser en udfarvet han af Spyd-vandnymfe (Coenagrion hastulatum).

Oversigt over de danske familier, slægter og arter:

I listen er desuden tilføjet nogle (*), der i hvert fald engang har været fundet i ikke så fjerne dele af udlandet, selvom der ikke kendes dokumenterede danske fund af dem.

Mere om visse arter af vandnymfer, deres kendetegn og ikke mindst variation kan ses på bl.a. Erland Nielsens hjemmeside: - se linket HER .

CALOPTERYGIDAE - se linket HER= :

a) Calopteryx (Pragtvandnymfer):

---- Blåvinget pragtvandnymfe (C. virgo)

---- Blåbåndet pragtvandnymfe (C. splendens)

LESTIDAE - se linket HER= :

b) Lestes (Kobbervandnymfer):

---- Almindelig kobbervandnymfe (L. sponsa)

---- Sortmærket kobbervandnymfe (L. dryas)

---- Lille kobbervandnymfe (L. virens)

---- Sydlig kobbervandnymfe (L. barbarus)

---- Grøn kobbervandnymfe (L. viridis)

c) Sympecma* (Vintervandnymfer):

---- S. fusca* [bl.a. nordl. Schleswig-Holstein og sydøstl. Sverige]

---- S. paedisca* [bl.a. sydl. Schleswig-Holstein og Gotland]

COENAGRIONIDAE - se linket HER= :

d) Ischnura (Farvevandnymfer):

---- Stor farvevandnymfe (I. elegans)

---- Lille farvevandnymfe (I. pumilio)

e) Enallagma:

---- Almindelig vandnymfe (E. cyathigerum)

f) Coenagrion:

---- Flagermus-vandnymfe (C. pulchellum)

---- Hestesko-vandnymfe (C. puella)

---- Spyd-vandnymfe (C. hastulatum)

---- Måne-vandnymfe (C. lunulatum)

---- Hue-vandnymfe (C. armatum)

---- C. johanssoni* [ned til sydøstl. Norge, i Sverige ca. Vänern]

---- C. mercuriale* [sydl. Schleswig-Holstein]

---- C. ornatum* [nordvestl. Polen]

g) Erythromma:

---- Rødøjet vandnymfe (E. najas)

---- Lille rødøjet vandnymfe (E. viridulum)

h) Pyrrhosoma:

---- Rød vandnymfe (P. nymphula)

i) Ceriagrion*:

---- C. tenellum* [sydl. Schleswig-Holstein]

j) Nehalennia:

---- Dværgvandnymfe (N. speciosa)

PLATYCNEMIDIDAE - se linket HER= :

k) Platycnemis:

---- Fjerbenet vandnymfe (P. pennipes)

Nøgle til slægterne:

Bemærk ved artsbestemmelse af vandnymfer, at hanner og hunner i en del tilfælde har ret forskellige mønstre af farvetegninger. Desuden ændrer især dyrenes lyse områder i mange tilfælde farve med alderen, ligesom der kan være kønsforskelle på, hvilke farver, der udvikles. Endelig findes blandt især hunner af visse arter forskellige variationer af farvetegningsmønstre og/eller af de lyse områders farve. På grund af disse, til tider artsoverlappende variationer er det vigtigt at holde fokus på de detaljer, der er faktiske kendetegn for arter og slægter.

1. Vingerne brede med meget tæt ribbenet. Vingerne som regel tydeligt grønligt eller brunligt tonede, mørktfarvede eller med store mørke pletter. Dyrene altid store, kropslængden ca. 45-49 mm. a) Calopteryx.

---- Vingerne smallere med ret spredt ribbenet. Vingerne hverken tydeligt tonede eller helt eller delvist mørktfarvede (bortset evt. fra det lille vingemærke i forkanten ved vingespidsen). Dyrene ofte mindre, kropslængden ca. 24-48 mm. 2.

2. I det sorte parti ovenpå hovedet findes bagtil en lys plet ved siden af hvert øje, og ofte tillige en separat lille lys stribe mellem pletterne; evt. (specielt blandt hunner af Lille farvevandnymfe, se galleriet) kan pletterne dog være helt ”opslugt” i et større sammenhængende lyst område, der fra hovedets bagside breder op på den bageste del af hovedets overside. 9.

---- Det sorte parti ovenpå hovedet har ikke en lys plet ved siden af hvert øje, men kan evt. have en sammenhængende lys tværstribe bagtil og evt. (Platycnemis) tillige én fortil. 3.

3. I det sorte parti ovenpå hovedet findes bagtil og evt. også fortil en sammenhængende lys tværstribe. Dyrene er enten meget små (kropslængde ca. 24-26 mm) eller også har bagkroppens overside meget udbredte hvidlige eller lyseblå farver, idet de sorte tegninger, bortset fra bagkroppens bageste del, er meget smalle eller små. 4.

---- Det sorte parti ovenpå hovedet er uden en lys tværstribe bagtil. Dyrene er som regel større. På bagkroppens overside er eventuelle hvidlige eller lyseblå farver mere begrænsede (en vis blålig pudring af det meste af bagkroppen ses dog hos ældre hanner af Rødøjet vandnymfe). 5.

4. Dyret er meget lille. Bagkroppens ryg er overvejende mørk (gerne med grønt skær), men lys ved spidsen. j) Nehalennia.

---- Dyret er mellemstort, ca. som almindelig vandnymfe. Meget af bagkroppens overside har hvidlige eller lyseblå farver, idet de sorte tegninger, bortset fra på den bageste del, er smalle eller små. k) Platycnemis.

5. De ikke-mørktfarvede dele af bagkroppens overside er hovedsageligt kraftigt røde (NB: fra nogle dele af Europa kendes former af arterne, hvor bagkroppens ryg er helt domineret af sort og den helt eller næsten mangler rødt; dette er der dog ikke taget hensyn til i nærværende nøgle). 6.

---- De ikke-mørktfarvede dele af bagkroppens overside er ikke røde. 7.

6. Ben og vingemærker er røde/rødbrune hos udfarvede dyr. På de vingebærende brystleds forparti er den lyse (gule eller røde) stribe indenfor ”skulderen” smal. Kropsbygningen er mere spinkel og længden gennemsnitligt mindre (ca. 25-35 mm). Bagkroppen kan undertiden helt mangle mørke tegninger på ryggen. i) Ceriagrion*.

---- Ben og vingemærker er sorte/sortbrune hos udfarvede dyr. På de vingebærende brystleds forparti er den lyse (gule eller røde) stribe indenfor ”skulderen” rekativt bred. Kropsbygningen er mere kraftig og længden gennemsnitligt større (ca. 33-36 mm). Bagkroppen i det mindste bagtil altid med nogle mørke tegninger på ryggen. h) Pyrrhosoma.

7. Vingemærket, der altid er meget langstrakt og lysebrunt, er i forvingerne placeret meget nærmere vingespidsen end i bagvingerne. Rygsiden af de lange af bagkropsleddene (3-6.) med lange, men relativt smalle og tydeligt torpedoformede mørke tegninger. Kroppens lyse farver er hos udfarvede dyr altid lysebrune/hvidlige. Kroppens mørke tegninger er aldrig kraftigt grønt metalskinnede. Arterne overvintrer som voksne. c) Sympecma*.

---- Vingemærket er i for- og bagvinger placeret i omtrent samme afstand fra vingespidsen. Rygsiden af de lange af bagkropsleddene med relativt bredere, ikke udpræget torpedoformede mørke tegninger, som i højere grad virker som et omtrent sammenhængende mørkt bånd ned over det meste af ryggen. Arterne overvintrer ikke som voksne. Øvrige karakterer kan variere. 8.

8. Vingemærket er meget langstrakt langs vingeforkanten, mindst ca. dobbelt så langt som bredt, og det har adrig en rhombisk/skråtstillet form i forhold til vingeforkanten. Siden af de vingebærende brystled (bag ”skulderen”) er ret bredt mørktfarvet ned ad den forreste del. Hos hanner er de øvre af bagkropsspidsens vedhæng lange og slanke og bøjet som en tang, hvor spidserne omtrent mødes på midten. Øjnene er aldrig røde. Kroppens mørke tegninger er altid i vidt omfang grønt eller bronzefarvet skinnende (ofte ret kraftigt). Om dagen hviler dyrene i reglen med vingerne spredt skråt ud til siden. b) Lestes.

---- Vingemærket kortere, ca. 1½ gange så langt som bredt; det har ofte en noget rhombisk/skråtstillet form i forhold til vingeforkanten. Siden af de vingebærende brystled (bag ”skulderen”) er fortil ret smalt mørktfarvet. Hannernes øvre bagkropsvedhæng er ikke særligt lange og ikke bøjet som en tang, hvor spidserne omtrent mødes i midten. Kroppens mørke tegninger er aldrig kraftigt grønt skinnende, men kan have et svagt bronzeagtigt skær. Ældre hanner har røde/rødbrune øjne. Om dagen hviler dyrene ofte med vingerne mere eller mindre samlet over bagkroppen. g) Erythromma.

9. Siden af de vingebærende brystled har to små, men tydelige sorte striber, der ovenfra følger furer og strækker sig et stykke ned på brystsiden (se fotos af f.eks. Hestesko-vandnymfe i galleriet). 11.

---- På siden af de vingebærende brystled findes højst den bageste af de ovennævnte sorte striber, idet den forreste, der starter ud for forvingerne, mangler (se fotos af Almindelig vandnymfe i galleriet). Hos hunner ender undersiden af 8. bagkropsled altid i en lille, skråt fremstående torn bagtil. 10.

10. Bagkroppens lange led (3-6.) har på oversiden enten (hos hunner) lange, men tydeligt torpedoformede mørke tegninger ned ad ryggen eller (hos hanner) ret korte sorte tegninger, der især på 3-5. led er begrænset til leddets bageste del. Hannerne kan på afstand minde en del om hanner af visse Coenagrion-arter (især Hestesko-vandnymfe), som de dog også kan kendes fra på detaljer af bagkroppens sorte tegninger udover, at de lyse striber på de vingebærende brystleds forparti hos Enallagma oftest er bredere end hos Coenagrion. Hunnerne er oftest kendelige fra arter af Coenagrion og Ischnura på grund af rygpletternes form. e) Enallagma.

---- Rygsiden af de lange af bagkropsleddene med relativt bredere, ikke udpræget torpedoformede mørke tegninger, som i højere grad virker som et omtrent sammenhængende mørkt bånd ned over det meste af ryggen. d) Ischnura (visse individer).

11. Forpartiet af de vingebærende brystled er lyst bortset fra et mørkt bånd ned langs midten. d) Ischnura (visse hunner).

---- Forpartiet af de vingebærende brystled er mørkt til ”skuldrene” bortset fra, at det ofte er forsynet med to lys striber (striberne kan dog være fraværende, forkortede eller opdelt). 12.

12. Blandt de lange af bagkropsleddene (3-6.) har mindst det forreste (3.) et tydeligt lyst parti fortil på ryggen, i det ryggens sorte farvetegning på et stykke er stærkt indsmalnet eller mangler helt; størrelsen af det lyse parti er mindst som hos Hue-vandnymfe (se begge køn i galleriet), men hos andre arter kan det være større og til tider omfatte det meste af leddet, ligesom det i varierende grad kan være til stede på flere andre af de lange bagkropsled, så bagkroppen får et tværstribet udseende. f) Coenagrion (hanner og visse hunner).

---- Rygsiden af de lange af bagkropsleddene med mørk tegning, der kun er ganske kort indsnævret fortil på hvert led således, at farvetegningen virker som et omtrent sammenhængende mørkt bånd ned over disse led. 13.

13. Hanner: undersiden af 2. bagkropsled er udvidet og forsynet med parringsorgan; undersiden af de bageste bagkropsled mangler bagudrettet æglægnings”brod”. Bagkroppen har altid et iøjnefaldende lyst felt bagtil på ryggen (et ”tail-light” – her på 8. eller 8-9. led). d) Ischnura (visse hanner).

---- Hunner: undersiden af 2. bagkropsled er ikke udvidet eller forsynet med parringsorgan; undersiden af de bageste bagkropsled med bagudrettet æglægnings”brod”. Bagkroppen med eller uden ”tail-light” bagtil på ryggen. 14.

14. Undersiden af 8. bagkropsled ender i en lille, skråt fremstående torn bagtil (foran æglægnings”brodden”). Vingemærket er undertiden tydeligt tofarvet, hvor det er hvidligt udadtil/fortil og har en uskarp, mørkere plet indadtil/bagtil. d) Ischnura (visse hunner).

---- Undersiden af 8. bagkropsled ender ikke i en fremstående torn bagtil. Vingemærket er aldrig tydeligt tofarvet. f) Coenagrion (visse hunner).



Kommentér

Stephan P. Walther-Larsen
#1 postet d. 08-06-08 kl. 13:49. Emne: Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer
tak !

Kommentér

Kevin Clausen
#2 postet d. 08-06-08 kl. 13:52. Emne: Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer
Mange tak Mogens, den er vi nogen der har ventet på længe!

Kommentér

Jan Fischer Rasmussen
#3 Kommentar postet d. 23-07-08 kl. 23:11. Emne: Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer
Hvorfor er den slettet?

Kommentér

Mogens Holmen
#4 Kommentar postet d. 24-07-08 kl. 21:09. Emne: Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer
Hej,

Jeg pillede den ned for et stykke tid siden for at se, om jeg kunne finde på noget bedre end sådan en traditionel tekstnøgle. Det er mit indtryk, at den slags måske er lidt utidssvarende og nok også halvtungt at anvende fremfor at kunne se det hele ved at kigge på billeder eller spørge direkte i forum. Jeg prøvede at udvikle den med flere fotos, men det blev for stor en opgave - det er jo trods alt kun en fritidsfornøjelse det her .

Indtil videre har jeg så lagt artiklen uændret ud igen.

mvh MH

Kommentér

Thomas Eske Holm
#5 Kommentar postet d. 09-08-08 kl. 11:44. Emne: Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer
Jeg synes nøgler er en god ting og har nu tilføjet den til menuen "Nøgler" herover. En ide kunne jo være at supplere med beskriveler i Felthåndbogen, hvor det også er muligt at sætte figurer/billeder ind af kendetegnene, som eksempelvis her: - se linket HER

Hilsen Thomas

Kommentér

Mogens Holmen
#6 Kommentar postet d. 09-07-12 kl. 21:02. Emne: Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer
En tråd om formen af forbrystets bagkant, der er artskarakteristisk for hunner af bl.a. Enallagma og Coenagrion, findes her: - se linket HER . Indeholder fotos af formen hos en del arter.

Kommentér

Hans Øllgaard
#7 Kommentar postet d. 08-06-13 kl. 10:20. Emne: Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer
Vidste ikke, at denne Vandnymfe-nøgle med links fandtes, før jeg tilfældigvis så den under søgning efter noget andet.

I vandnymfernes flyvetid burde alle vide om dens eksistens.

Tak for arbejdet, Mogens !

Hilsen, Hans



Kommentér

Mogens Holmen
#8 Kommentar postet d. 08-06-13 kl. 18:09. Emne: Oversigt og slægtsnøgle til danske vandnymfer
Tak for de pæne ord, Hans

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator