Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

16. juli 2019

Minérfluen Phytomyza astrantiae, ny DK-art

Den blev fundet til en bioblitz i Rungstedlund 13.-14. juli, hvor Lars Thomas og jeg deltog. Vi tog en sidste runde i den aflukkede blomsterhave og 2 minutter før "lukketid", blev minerne set og et blad hastigt plukket af til senere bestemmelse. Den kom i den ret store pulje af belæg der skulle med hjem til nærmere bestemmelse.

Først skulle planten lige bestemmes, da haveplanter ikke lige er vores stærke side, men heldigvis var der kompetente botanikere tilstede, så navnet Stjerneskærm kom med hjem.

Den nøglede ret nemt ud til Phytomyza astrantiae på Bladmineerders bladmineerders.nl...

Men da den ikke pingede op ved indtastning, måtte der lige laves en tråd www.fugleognatur.dk...show_message og Simon Haarder syntes også den er lige i øjet! Så endnu en ny art til landet.

Ny og ny, den har formentlig været her længe, men da den kun går på Stor stjerneskærm, Astrantia major er den nok bare overset. Have-ejere har en tendens til at have mere travlt med at fjerne utøj og sygdomme på deres kultiverede planter, end at undersøge HVAD de fjerner.

Der er formentlig et potentiale i private haver hvad "nye" arter angår. I fjor fandt vi 2 nye bladlusarter på hhv sommerfuglebusk og julerose.

Man kan jo håbe at trenden med vildere haver får folks øjne op for andet end nektar- og pollenkilder og også tænker værtsplanter for larver og andre "grøntgnaskere/sugere". Og bliver nysgerrige på alle slags småkravl.

Man kan jo forestille sig bioblitzer i villakvartere og kolonihaver med titlen "Kend dit skadedyr, elsk dit ukrudt" ;-)


Foto: Linda Kjær-Thomsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: