Snehvid Vokshat
Hej Følgende er set på sur overdrev i Asmild Naturområde lidt uden for Viborg i dag. Der var ca 30 svampe løst spredt over et par m2 tæt på rådnende buskgrene, gyvel og hedelyng. De fleste så gamle ud med halvt forvitrede hatte - jeg fokuserede på et par yngre og mere intakte svampe. Stokken tør 40-50 mm land. Hattediameter 18 mm. Hatten lidt klistret/fedtet. Ingen eller svag lugt. Mild smag. Har forsøgt at benytte identifikationsguiden her drive.google.com...view... - har dog ikke et mikroskop. Det synes at kunne passe med Snehvid Vokshat www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse . Efter at jeg har delt den i et snit og den har tørret lidt er den blevet en anelse brunlig - ved ikke om det er det der menes med hygrofan? Passer med de ret nedløbne lameller. Synes dog hatdiameteren på 18 mm er vel lille ift til de angivne 20-70 mm, men der står også at arten er mangeformet. Fundet tæt på enten Mønje- eller Kantarel-Vokshat samt Puppe-Snyltekølle. To billeder følger. |