Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. januar 2020
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Nyheder

Peter Neerup Buhl
Findes Synopeas ribhoiense i både Indien og Danmark? (Læst 442 gange) Postet d. 15-12-19 kl. 23:17
Findes Synopeas ribhoiense i både Indien og Danmark? (I Entomologiske Meddelelser 78 side 37 (2010) har jeg en tegning af bagkroppen af en Synopeas sp., s)
Foto: Synopeas ribhoiense, hun
I Entomologiske Meddelelser 78 side 37 (2010) har jeg en tegning af bagkroppen af en Synopeas sp., som nu afdøde Jørgen Jørgensen klækkede fra galmyg i blomst af engbrandbæger på Læsø. I vores artikel foreslog jeg, at det kunne være S. millefolii (Kieffer, 1913), der blev klækket af galmyg på almindelig røllike i Frankrig, men gættet skyldtes kun, at det i hvert fald ikke kan være andre arter, og der vil ikke kunne komme en sikker konklusion, fordi originalbeskrivelsen af millefolii er meget kortfattet og typematerialet bortkommet.

Siden ketsjede jeg selv et yderligere dansk eksemplar af arten (Askø 11. juli 2011) og fandt i det svenske malaisefældeprojekts materiale også en hun (Munkfors kommun, Rudstorp 24. august – 12. september 2005). Begge cirka 1,5 mm lange og med den typiske udvidelse af bagkroppen fortil, som er nødvendig for at give plads til den lange læggebrod, når den er trukket ind i kroppen. En del Synopeas-arter har dette træk, men alle specifikt udformet.

Få år efter indbød inderen K. Veenakumari mig så til et samarbejde om beskrivelse af nogle platygastrider fra hendes museums materiale. Heriblandt en art, der ligner den ubestemmelige danske til forveksling, fra det nordøstligste Indien (delstaten Meghalaya), nu Synopeas ribhoiense Veenakumari & Buhl, 2015. På figur 46 fra originalbeskrivelsen af denne (Entomologist’s Monthly Magazine 151: 47), der også bringes her, ses således det karakteristiske omrids af bagkroppen, der har præcis samme dimensioner som på de skandinaviske dyr: Det store, ventralt udvidede segment er 0,88 gange så højt som langt. Jeg kan kun finde meget små forskelle mellem det indiske og det skandinaviske materiale, således forekommer skulpturen på de sidste bagkropsled mere udbredt og ensartet på vore, men ingen større variation, end den kan forventes inden for en art over et stort geografisk område.

Engbrandbæger er blevet udbredt til Nordindien, og i øvrigt kan hvepsen nok også bruge galmyg på andre værtsplanter. Desuden kendes der flere arter platygastrider, som menes at være udbredt i de fleste verdensdele, om det så er naturligt eller skyldes mennesket. Fx Platygaster tubulosa og Iphitrachelus lar. Så et så stort udbredelsesområde er ikke noget hidtil uset blandt disse mikrohvepse. Alligevel kan man aldrig være sikker, når man har nogle få eksemplarer samlet med stor geografisk afstand, og det jo altid er muligt at finde små forskelle. Hvornår er disse signifikante? Og selv morfologisk tilsyneladende ens populationer kan nok også biologisk have tilpasset sig så forskellige forhold, at de reelt er forskellige arter. Så som så ofte i entomologien kan spørgsmålet her kun afklares (nogenlunde) endeligt, hvis der findes materiale af arten flere steder mellem de vidt adskilte nu kendte lokaliteter. Men i hvert fald mindes man om, at tilsyneladende nye arter udmærket kan være beskrevet før et helt andet sted i verden. Det gælder særlig de meget små snyltehvepse, som jævnligt synes at have en vid udbredelse.

Kommentér

Hans Henrik Bruun
#1 Kommentar postet d. 24-01-20 kl. 20:28. Emne: Findes Synopeas ribhoiense i både Indien og Danmark?
Vild kropsfrom!

/ HH

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator