Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. januar 2020
 

Kalenderen

Indryk begivenhed i kalenderen | Kig i Kalenderen | Hjælp


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Kalender -> Kalenderen

Thomas Eske Holm
22. januar 2020:
Den 7. nationale temadag om forskning og forvaltning af fugle og pattedyr (Læst 213 gange) Postet d. 03-01-20 kl. 08:30
Den 7. nationale temadag om forskning og forvaltning af fugle og pattedyr (Menneskets påvirkning af vilde dyr i Danmark
Sæt kryds i kalenderen den 22. januar 2020, hvor Insti)
Thomas Eske Holm har vedhæftet dette billede
Menneskets påvirkning af vilde dyr i Danmark

Sæt kryds i kalenderen den 22. januar 2020, hvor Institut for Bioscience og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, indbyder alle interesserede til årets Temadag om forskning og forvaltning af fugle og pattedyr. Temadagen afholdes i Søauditorierne på Aarhus Universitet kl. 9.30-16.30.

Med en befolkning på over syv milliarder mennesker er der relativt få steder på jorden som ikke er påvirket af mennesker. I vores del af verden har mennesket igennem tusinder af år ændret landskabet fra at være primært lysåben skov til at have hovedparten af landet dækket af intensivt landbrug. Den store befolkningsudvikling, især i de sidste par hundrede år, har forårsaget et større og større pres på naturen og dens ressourcer. Resultatet er det kulturlandskab vi har i dag, hvor meget lidt natur får lov til at ligge urørt hen og hvor den menneskelige tilstedeværelse til stadighed påvirker vilde dyr direkte og indirekte.

Det store pres på naturen er temaet for den 7. nationale temadag vedr. fugle og pattedyr med titlen: Menneskets påvirkning af vilde dyr i Danmark. Formålet med temadagen er, med særligt fokus på den eksisterende forskning i fugle og pattedyr både i havet og på land, at diskutere fremtidige forvaltnings- og forskningsbehov i forhold til dels at identificere problemstillinger og dels at finde løsninger der kan mindske eller hindre disse. Blandt de emner, som vil blive berørt på temadagen er:

· Rekreative forstyrrelser af vandfugle

· Genetiske konsekvenser af udsætninger af jagtbare fugle

· Tungmetaller fra jagtammunition i økosystemerne

· Støjeffekter af jagt

· Rodenticider i fødekæden

· Påvirkninger af sæler og marsvin

· Effekter af pesticider på fugle og pattedyr

· Genopretningsplan for truede fugle i landbrugslandet

Det vil være muligt for konferencedeltagerne at medbringe egne posters og stande inden for emnet Forvaltning af og forskning i fugle og pattedyr.

Pris for deltagelse (inklusiv frokost, kaffe/te): 700 kr. (400 for pensionister; 100 kr. for studerende.)

Tilmelding kan ske her: - se linket HER

Programmet kan ses her: - se linket HER

Kontaktpersoner: Thomas Eske Holm (program og indlæg; teh@bios.au.dk) og Hanne Fensbæk (praktiske spørgsmål; hfe@bios.au.dk).



Besvar | Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis denne begivenhed kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator