Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. januar 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Danmarks natur -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

given nexmand
Hjælp, jeg tror jeg bor i en urskov! (Læst 295 gange) Postet d. 11-01-20 kl. 23:59
Nu springer jeg ud. -Inspiration og gode råd søges så snart som muligt, til tackling af en, (min og min makkers "private") naturgrund midt i Lynæs, Halsnæs, -hvor jeg mistænker at der er flere forskellige arter og "slags" natur (jeg er ikke så god til fagsproget) som skal og bør værnes om.

En større opgave, som jeg gerne vil påtage mig så vidt som muligt, og som jeg i al beskedenhed tror kan have almen interesse på den måde, at en stor del af Danmarks natur jo bor i "vores" haver.

Jeg skriver "private" og "vores" fordi det er svært at definere et stykke natur som sit eget ejerskab.

Matriklen kan man godt eje, men geologien, mikroorganismerne, planterne, insekterne, luften fuglene flyver i. vandet der strømmer under jorden, tilhører dem som kærer sig om det, tænker jeg.

Dette var bare en lille start. En meget bedre forklaring venter.

Venlig hilsen Skovlæet

Kommentér

given nexmand
#1 Kommentar postet d. 12-01-20 kl. 02:37. Emne: Hjælp, jeg tror jeg bor i en urskov!
Her kommer lidt om gundens historie og dyreliv;

Skovlæet (grunden er på 1800m2) og området lige omkring er historisk meget varieret som I kan se på vedhæftede kort fra midten af 1800 tallet og til nu. (Jeg efterposter dem)

Gennem tiden har her været; grusgrav, skov, overdrev, søer/vandhuller. Jorden som vi har lært den at kende gennem de sidste 3 år er; sand, sand/ler, grus, plastisk ler, skovmuld/sand. plus noget lidt sumpet skovjord hvor der i mange år har været lagt kommunalt dræn.

Bebygningsmæssigt har der kun været fisker/sommerhushytte og så sommerhuset fra 1960 som ligger her nu, der kun har været brugt i weekender og ferier af tyggegummifabrikanten fra Købernhavn.

Her er ikke planet ud eller anlagt græsplæner/bede.

Før vi købte matriklen havde den ligget brak i 3 år.

De planter som lige springer i øjenene (plus utallige græsser, mosser og svampe som jeg slet ikke tør gætte på hvad er); hvid, gul og blå anemone. Skovjordbær, mindst 3 slags violer, mange slags forårs løgplanter som ligner dem der er i skoven bag kirken (den skov er vist ret gammel iflg. kort.) Pomerans Høgeurt, Engkarse, og selvfølglig de sædvanlige Brombær og Hunderose og meget meget mere. Det som også er spændende er at planterne findes flere isolerede steder i hver ende af grunden som er ret lang.

Af træer er her; Eg, Bøg, En stor gammel Spisekastanie, Bjergfyr (ikke oprindelig ved jeg godt) Mirabeller..

Det er altså hvad jeg lige kan spotte og huske, men jeg ved utroligt lidt i forhold til den rigdom her er.

Når vi kommer til insekter er jeg endnu mere på herrens mark, jeg mistænker at have mødt en Tømmer-bi, en træt og laset Svalehale, mindst 4 slags myrer, rigtig mange sommerfugle som jeg kender nogle af navnene på; Tidselsommerfugl/Aurora/Blåfugl, alle Randøjerne og så har Admiralen naturligvis sin danseplads i indkørslen. Jeg har aldrig mødt SÅ mange forskellige bier, hvepse og svirrefluer. Og så løb det mig rislende ned af ryggen da jeg så her på sitet, at det sidste findested for en art af Perlemorsommerfugl var lige rundt om hjørnet.............!

Her er jo alle de violer.

Munken yngler, Spættemanden hakker, Spætmejsen spæner og Skovskaden jager andre fugle. Halemejserne og egernet fiser rundt over pindsvineunger og skruptudser.

Og jeg kan ikke nå at dokumentere halvdelen af det.

Tak fordi du gad læse. Nu vil jeg tage fat i mine fotos fra de sidste år og prøve at gi lidt saglighed til historien, og drømme om at der kommer nogle gode observatorer forbi i løbet af sæsonen som havde lyst til at se lidt nærmere på al det liv der er her.

Mvh. Skovlæet (G. Therese)



Kommentér

Stig Madsen
#2 Kommentar postet d. 12-01-20 kl. 14:57. Emne: Hjælp, jeg tror jeg bor i en urskov!
Tak for den almene invitation. Det kunne sikkert være hyggeligt. Men ville det ikke være sjovere og mere givtigt for jer selv at gå i kast med opgaven? Forsynet med gåpåmod, et godt kamera og et login til F&N kan man lære rigtigt meget på blot en enkelt sæson. Hvis gåpåmodet mangler fra starten, kan det endda hænde, at det kommer snigende undervejs.

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator