|
|
Orthotrichia tragetti – en ny ”mikros” vårflue for Danmark
Lidt om vårfluer Vårfluer er nært beslægtede (søstergruppe) med de populære sommerfugle. Trods det nære slægtsskab, og en i øvrigt spændende biologi, har de her til lands ikke haft stor bevågenhed. Kun en håndfuld mennesker har beskæftiget sig professionelt med dem, og blandt naturinteresserede ”amatører” har ønsket om at gå i dybden med gruppen været begrænset. På fugleognatur er der dog en stigende interesse hos brugerne for at få sat navn på egne uploadede fotos, og på Facebook findes gruppen ”Vårfluer for folket” med ca. 75 medlemmer. Typisk samler interessen sig om de voksne dyr, som enten bliver fanget med lyslokning eller observeret i nærheden af vandløb, søer og damme. Få prøver kræfter med larverne, hvilket er en skam. Vårfluer er nært knyttet til vand, fersk- eller brakvand, hvor larverne af næsten samtlige arter vokser op. Kun enkelte arters larver er delvist landlevende med forekomst i kilder på grænsefladen mellem luft og vand, mens én art udelukkende forekommer på land. Larverne er specielle – og fascinerende - ved at anvende silke til enten at konstruere karakteristiske, bærbare larvehuse (i det mest fantastiske former – alle beregnet til at minimere risikoen for at blive spist), faste boliger på sten, grene og planter, eller net til fangst af organiske partikler og byttedyr. Der er hidtil fundet 171 arter af vårfluer i Danmark, hvoraf én regnes som tilfældigt tilfløjet fra det nordlige Tyskland (og uden egnede levesteder her). På www.allearter.dk findes en oversigt, som er udgangspunktet for rødlistevurderingen af gruppen for perioden 2010-2020. Kun et par arter har danske navne, så i det følgende bliver der kun brugt latinske. Det skyldes primært manglende fantasi (og en vis portion ”dovenskab”) hos nærværende forfatter, som er den nærmeste til at ryste op med danske navne. De danske arters regionale udbredelse er beskrevet i Wiberg Larsen (2010), hvor der også er nyttige oplysninger om de mere sjældne arter. Den ny vårflue Men nu er der fundet en ny art for landet: Orthotrichia tragetti Mosely, 1930. Arten tilhører familien af Hydroptilidae, en parallel til sommerfuglenes ”mikros” (og som de overfladisk ligner meget; blot har vårfluer hår på vingerne, mens sommerfugle har skæl). Danmark huser i forvejen to arter af slægten Orthotrichia. Mens O. costalis er meget almindelig i søer over hele landet, kendes O. angustella kun fra en håndfuld større søer. Fundet af O. tragetti (én han) blev gjort i et materiale på 775 lyslokkede vårfluer i Arboretet (Hørsholm) og sammen med 28 andre arter (bl.a. den sjældne og rødlistede Limnephilus subcentralis, som var den næst hyppigste). Det pågældende individ (se foto) findes i forfatterens private samling (i 80% ethanol, efter at bagkroppen er klaret efter 10 min’s kogning i 10% KOH). Bestemmelsen er verificeret ved brug af flere relevante bestemmelsesnøgler. Lysfælden (forsynet med en HG 250 W pære), som blev drevet af Erik Steen Larsen og Paul René Orlién med henblik på fangst af sommerfugle, var placeret lige nord for bygningerne i Arboretet (Bredde: 55.866366/Længde: 12.507715; se kortene). Den var i drift i perioder fra medio maj til medio oktober 2019. Fundet af O. tragetti blev gjort i tidsrummet 29. juni – 5.juli. Det er dog ingen kæmpe overraskelse, at arten nu er fundet. Den er nemlig én af i alt fem arter, som pga. deres udbredelse blev vurderet som mest sandsynlige nye for landet (Wiberg-Larsen, 2010). I vore nabolande forekommer den således i det sydlige Norge (første gang fundet her 2004), Sverige (Skåne, Svealand) og Schleswig-Holstein (Tyskland), men er derudover især udbredt i det centrale Europa (Neu m. fl., 2018) samt mod øst helt til østlige Rusland, Kina og Japan. Der er også et enkelt gammelt fund fra England. I nærområdet er arten dog sjælden med kun 5 kendte forekomster, den nærmeste på Kullen (1950) beliggende ca. 45 km nord for Arboretet. Hvis arten reelt er så sjælden, som litteraturen viser, er sandsynligheden ret lille, for at fundet skyldes tilfældig tilflyvning fra et naboland. Ganske vist kan voksne vårfluer sagtens spredes over store afstande med vindens hjælp, men vinden kom primært fra vest i perioden lige op til og under den periode, hvor den enlige han blev fundet. Derfor er det mest sandsynligt, at arten har en population i nærområdet. Et muligt bud er ”Spejdersøen”, som er klarvandet. Det er derfor oplagt at eftersøge larver her i foråret 2020. Larven af O. tragetti er desværre ukendt, ligesom der ikke findes brugbare nøgler til larver af vore to andre Orthotrichia-arter. Selve slægten Orthotrichia er dog let at kende (se figur). Alene huset er meget karakteristisk og slægtstypisk (udelukkende bygget af silke, cirkulært i tværsnit, svagt krummet og forsynet med karakteristiske længdegående ribber). Orthotrichia-larverne forekommer i bredzonen af søer, enten på sten eller planter, hvor de græsser på fastsiddende, trådformede grønalger. Faktisk er græsning ikke det rigtige udtryk, idet larverne prikker hul i hver algecelle og derefter suger indholdet i sig. Opgaven med at påvise levestedet for O. tragetti går ud på at finde potentielle larver og herefter enten klække dem (hvilket er ret let og gratis) eller ”barcode” dem (hvilket koster tid og penge). Den genetiske kode for et bestemt stykke såkaldt mitokondrie-DNA kendes allerede for alle tre arter (baseret på voksne dyr), så det er muligt at ”matche” larvernes koder med de voksnes. Der kan derudover lyslokkes tæt på de mulige levesteder i juni/juli, hvor arten formodes at flyve, for at se om der dukker flere eksemplarer op. De voksne Orthotrichia er som hos andre Hydroptilidae små. Deres vinger er kun ca. 3 mm lange og tæt besat med hår. Så det gælder om at kigge fangsten af insekter godt og grundigt igennem. Artsbestemmelsen kræver undersøgelse af kønsorganerne under stor forstørrelse (x100), se figuren. Hvis en og anden skulle få lyst til selv at bestemme voksne vårfluer, er Barnard & Ross (2012) et godt sted at starte. Bogen er god, overskuelig og ret billig. Desværre mangler 8 af vore arter. Mere uoverskuelig (og dyr) er Malicky (2003), som til gengæld omfatter alle vore arter samt de, som potentielt kan forekomme hos os. Til larverne skal der også flere bøger til at dække danske forhold. Med to engelske bøger (Hildrew & Edington, 1995; Wallace m.fl., 2003), som begge er gode og prisbillige, og en ny - men desværre dyr - bog for ”Finland og omegn” (se www.trificon.fi), kan man bestemme samtlige danske arter på nær 3. Der findes dog beskrivelser af to af arterne andre steder, mens den sidste er ukendt som larve. Alle tre arter er meget sjældne. I regnestykket er der ikke taget hensyn til, at larverne af hydroptilide-slægterne Hydroptila, Oxyethira og som allerede nævnt Orthotrichia ikke kan bestemmes med nogen eksisterende nøgler. Man kan altså kun bestemme til slægt. Fundet af den nye vårflue har et interessant aspekt. Nye arter af flere andre insektgrupper bliver typisk fundet på deres foderplanter, som galler på planter, eller ved andre undersøgelser af særlige levesteder. Men for vårfluerne er der i ”nyere” tid gjort fund i store lysfældefangster, hvor dyrene typisk er slået ihjel og gemt (i sprit eller fryser). Tre arter er fundet på denne måde, med ned til blot ét individ blandt samlet set flere tusinde andre vårfluer. Det kan virke uetisk at slå så mange dyr ihjel blot for at opnå viden om den danske biodiversitet. Men der er ikke så mange andre muligheder, fordi det stort set er umuligt at finde sjældne og nye arter alene ved at gennempløje vore vandløb, søer og især damme i jagt på larver og voksne. I øvrigt er samtlige dyr fra de lysfældefangster, som forfatteren har haft til rådighed, bestemt og optalt. I alt er der bearbejdet fældefangster fra ca. 100 lokaliteter spredt over hele landet. Resultatet heraf har været en af grundpillerne i rødlistevurderingen af gruppen, især for arter som er knyttet til mindre damme og pytter. Ligeledes bidrager fælderne med vigtig viden om arternes flyvetider og spredningsforhold. I den forbindelse ønsker forfatteren at takke alle de sommerfugleinteresserede, som har orket at pille vårfluer fra, når de lyslokkede. Litteratur Barnard P. & Ross, E. (2012) The Adult Trichoptera (Caddisflies) of Britain and Ireland. Royal Entomological Society Handbooks, vol. 1, Part 17, 192 pp. Edington, J.M. & Hildrew, A.G. (1995) A Revised Key to the Caseless Caddis Larvae of the British Isles, with Notes on their Ecology. Freshwater Biological Association Scientific Publications 53, 134 pp. 1995 (reprinted 2005), 134pp. Malicky, H. (2004) Atlas of European Trichoptera. Springer Verlag, 359 pp. Neu, P.J., Malicky, H., Graf, W. & Schmidt-Kloiber, A. (2018) Distribution Atlas of European Trichoptera. Tierwelt Deutschlands 84, 891 pp. Rinne, A. & Wiberg-Larsen, P. (2017) Trichoptera Larvae of Finland: A Key to the caddis larvae of Finland and nearby countries. Trificon, 151 pp. Wallace, I.D., Wallace, B. & Philipson, G.N. (2003) Keys to the Case-bearing Caddis Larvae of Britain and Ireland. Freshwater Biological Association Scientific Publications 62, 259pp. Wiberg-Larsen, P. (2010) Oversigt over de danske vårfluer (Trichoptera) – og deres regionale udbredelse. Ent. Meddr. 78, 3-20. Forfatteren Peter Wiberg-Larsen, PhD, emeritus, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.