Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. februar 2020
 

Kalenderen

Indryk begivenhed i kalenderen | Kig i Kalenderen | Hjælp


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Kalender -> Kalenderen

Inge Nagstrup
20. juni 2020:
Bioblitz i Marbæk (Læst 413 gange) Postet d. 25-01-20 kl. 10:59
Bioblitz i Marbæk (Lørdag den 20. juni kl. 10 – søndag den 21. juni kl. 10.

Marbæk er et stort og varieret naturområ)
Inge Nagstrup har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 600)

Lørdag den 20. juni kl. 10 – søndag den 21. juni kl. 10.

Marbæk er et stort og varieret naturområde nord for Esbjerg. Det grænser mod nord op til Varde Å og mod vest til Vadehavet og området indgår derfor i Nationalpark Vadehavet. Naturarealerne veksler mellem plantage, hede-, overdrev, moser, enge og søer. Ca. 900 ha er kommunalt ejet. Læs mere om Marbæk i folderen - se linket HER

Vi vil på 24 timer se, hvor mange arter vi kan finde og registrere i området. Der er frit slag til at boltre sig i det store område. Selvom der allerede er registreret mange fine arter i området, er der stadig masser at udforske. Der er således kun begrænset kendskab til vandinsekter, natsommerfugle, bier, biller, tæger, laver, mosser og mange andre artsgrupper.

Om aftenen er der mulighed for at deltage i en fælles flagermustur med detektor og at komme ud at se/lytte til nogle de mange natravne, der findes i plantagen.

De indsamlede data vil blive brugt i den videre forvaltning af Marbæk-området.

Basen under Bioblitzen er Myrthuegård, som er et Natur- og Kulturformidlingscenter - se linket HER. Her er der gode forhold til at studere indsamlet materiale under stereolup eller mikroskop. Her er der også mulighed for gratis overnatning i hytter eller shelter (husk sovepose og lagen). Man er også velkommen til at overnatte fra fredag til lørdag. Der er gratis forplejning under hele Bioblitzen.

Arrangører: DN-Esbjerg, Esbjerg Naturplejeforening og Myrthuegård.

Mødested: Myrthuegård, Myrtuevej 39, 6710 Esbjerg V.

Kontaktpersoner:

Carsten Mathiesen, cm@egonline.dk, tlf. nr. 28288836.

Inge Nagstrup, ingenagstrup@gmail.com; tlf. nr. 21644401.

Bodil Kristensen (Myrthuegård), bodk@esbjergkommune.dk; tlf. nr. 27741520.

Tilmelding: hvis man ønsker at overnatte i hytte, bedes man tilmelde sig senest den 12. juni til én af ovenstående personer.



Kommentér

Ole B. Lyshede
#1 Kommentar postet d. 28-01-20 kl. 20:38. Emne: Bioblitz i Marbæk
Det ser rigtig spændende ud, men falder desværre på samme weekend, hvor Fugleværnsfonden har blitz ved Barup Sø på Nordfalster. Bare man kunne undgå disse sammenfald.

Ole

Kommentér

Inge Nagstrup
#2 Kommentar postet d. 28-01-20 kl. 21:36. Emne: Bioblitz i Marbæk
Hej Ole

Det var da mega ærgerligt at det falder sammen med Fugleværnsfondens Bioblitz. Jeg havde ellers været inde på deres hjemmeside, men havde ikke fået opsnust deres arrangement. Jeg ved nemlig godt, at I er en trofast skare, der deltager i fondens bioblitz´er.

Vh

Inge

Kommentér

Lars Thomas
#3 Kommentar postet d. 29-01-20 kl. 00:48. Emne: Bioblitz i Marbæk
Øv altså - hvorfor skal den slags altid falde sammen???

Kommentér

Ole B. Lyshede
#4 Kommentar postet d. 29-01-20 kl. 09:46. Emne: Bioblitz i Marbæk
Ja, det er ærgerligt, Inge. Men fonden er vist heller ikke så hurtige til at melde tidligt ud officielt.

Ole

Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis denne begivenhed kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator