Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
4. juli 2020
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Artikler -> Turrapporter

Walther Gritsch
Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer (Læst 1373 gange) Postet d. 25-01-20 kl. 20:51
Rejecocktail  – 14 dage med lokning efter fluer (Fra 20. august til 2. september 2019 blev der igen lokket efter fluer i Pinseskoven (NEZ: UB46) på A)
Foto: Fælde højt til vejrs i poppel

Fra 20. august til 2. september 2019 blev der igen lokket efter fluer i Pinseskoven (NEZ: UB46) på Amager. Efter at have indsamlet i jordhøjde (2017) og i cirka 2½ meters højde (2018) måtte det være på tide at komme opad. Det skal være sagt med det samme, at problemet ikke blev løst tilfredsstillende, men en mulig løsning tegner sig. For hvordan får man anbragt en fælde så højt, at det er muligt at indsamle en decideret trætopfauna? Det er oplagt at klatre, men uden det rette udstyr og ekspertise er det med risiko for liv og lemmer! Så det blev droppet. "Hvad med en drone?" sagde en af mine kolleger, som jeg talte med om mine udfordringer. Og det er en virkelig god ide. Man ser det for sig: En drone med en tynd line flyver højt op i et træ, over en passende gren og daler ned på den anden side. Nu kan en tykkere snor bindes til linen og hejses op i træet. Nærmest genialt, tænkte jeg og købte en lille drone. Men ak, mine evner som dronepilot slog slet ikke til. De var faktisk så ringe, at jeg ikke engang gjorde et forsøg i marken. Ideen er dog hermed givet videre. I stedet satsede jeg på at nå så højt som muligt med et kast, og det fik mig trods alt op i omkring 6 meters højde.

Fælden, der var en let modificeret købefælde af mærket Variotrap, blev hejst op i en lille gruppe popler Stedet ligger små 100 meter fra mit sædvanlige malaisefælde-sted. Gruppen består af tre cirka 20 meter høje træer, der står tæt sammen. Andre træ-arter end birk og pil er et sjældent syn i Pinseskoven, og der hvor de er, er de normalt plantet ud. Der er for eksempel områder med små egetræer enkelte steder i skoven. Men poplerne må tilhøre den indfødte flora, og de sørger i det mindste for, at der er en lokal bestand af Træfluen Xylophagus ater, der netop er knyttet til dem.

Fælden blev ladet med en lille håndfuld rå kæmperejer, og i bunden blev der hældt en mængde propylenglykol. Propylenglykol er en lugt- og farveløs, olieagtig væske, der egner sig godt til fælder af denne type, fordi den ikke kan fordampe. Den fungerer samtidigt som dræbemiddel og konserveringsvæske.

Vejret i løbet af de fjorten dage var typisk sensommervejr.

Resultater og bemærkninger:

Det er selvfølgelig svært at vide, i hvor høj grad tidspunktet og den konkrete placering spillede en rolle for udvalget af arter, men fornemmelsen er, at det lidt efter lidt bliver sværere at trække nye arter ud af lokaliteten. Med den tilføjelse, at hvis Danse-, Gal- og Sørgemyg og arterne i slægten Megaselia (Pukkelfluer) lod sig bestemme ligeså "let" som andre dipterer, ville der stadig være et hav af nye arter at rapportere. Som situationen er nu må de desværre udelades af regnskabet. Ikke desto mindre er det stadig relevant at afprøve forskellige lokkemidler (f.eks. rådne kartofler, gammelost, gærende frugt) i så mange scenarier som muligt for at få hele billedet af Pinseskovens fluefauna og gøre stedet til Danmarks bedst undersøgte lokalitet.

Fælden tiltrak medlemmer fra 15 forskellige fluefamilier med tilsammen minimum 70 arter. Usikkerheden opstår, fordi hunner i slægterne Megaselia (Pukkelfluer), Fannia (Fanniidae), Azelia (Egentlige fluer) og Sarcophaga (Kødfluer) er vanskelige eller direkte umulige at bestemme. Det drejer sig om hhv. 80, 84, 22 og 7 individer. I forlængelse af spekulationerne om, hvor mange arter der egentlig er i Pinseskoven, er de 80 ubestemmelige Megaselia-hunner en god illustration af problemet.

26 arter var repræsenteret med kun et enkelt individ. 8 arter er nye for Pinseskoven, og en (evt. to) er ny for den danske fauna. De nye arter er markeret med (*). Det samlede antal individer i alt var 873.

NEMATOCERA

Anisopodidae: Sylvicola punctatus, 1 hun.

Bibionidae: Dilophus febrilis, 1 hun.

Culicidae: Culiseta annulata, 9 hanner 10 hunner, Ochlerotatus dorsalis 2 hanner, Ochlerotatus leucomelas 1 han.

ACALYPTRATAE

Carnidae: Meoneura neottiophila 1 han.

Chloropidae: Lasiambia brevibucca, 1 hun.

Drosophilidae: *Drosophila suzukii 1 han 7 hunner. *Phortica variegata, 1 hun. Arten er ny for den danske fauna. Phortica variegata er en markant Bananflue med tre mørke ringe på skinnebenene og et iøjnefaldende mønster på bagkroppen. Arten er under spredning i Europa sydfra. Eksempelvis er første fund for Norge fra 2007. Phortica variegata er interessant, fordi den i Central- og Sydeuropa er bærer af den parasitiske nematode Thelazia callipaeda (øjenorm). Fluen fungerer som mellemvært for de immaturer stadier af nematoden, som den har fået i sig fra slutværten. For Thelazia callipaeda er slutværten typisk ræve, hunde og katte. Overførslen sker, når Phortica variegata suger tårevæske. Denne adfærd er karakteristisk for nogle af Bananfluerne i underfamilien Steganinae. Ud over hos Phortica kendes adfærden også hos Amiota. Nematoden udvikler sig videre i fluen og bevæger sig mod dens munddele, hvorfra den igen kan overføres til slutværten. Selv om det altså er et mellemværende mellem flue og hunde/katte, kan nematoden overføres også til mennesker, fordi Phortica variegata lejlighedsvis kan finde på at suge tårevæske fra menneskeøjne. Thelazia callipaeda er dog endnu ikke kendt fra vore breddegrader. Der er to arter i slægten Phortica – variegata og semivirgo. Den sikreste måde at skelne dem på er via hannens genitalier, men farven på fodleddene anses også for et stabilt træk. Er alle fodled lyse (5. led evt. svagt formørket) er det variegata. Phortica variegata er hovedsageligt indsamlet direkte fra hunde eller fra saftflåd på træer. Det er måske første gang, arten er taget i en lokkefælde af denne type. Lugten af de rådne rejer havde en stærk fækal note, og det er kendt, at Ph. variegata kan lægge æg i ræveekskrementer. Så der er en mulig sammenhæng her.

Dryomyzidae: Dryomyza anilis 2 hunner.

Heleomyzidae: *Heteromyza rotundicornis, 1 hun, Neoleria inscripta 6 hanner 6 hunner.

Phoridae: Megaselia spp. 3 hanner 80 hunner, Spiniphora bergenstammi 13 hanner 7 hunner.

Piophilidae: Liopiophila varipes 9 hanner 10 hunner, Parapiophila vulgaris 10 hanner 1 hun, *Prochyliza nigrimana 1 hun, Stearibia nigriceps 9 hanner 7 hunner.

CALYPTRATAE

Anthomyiidae: Anthomyia procellaris 2 hanner 3 hunner, Hydrophoria lancifer 1 hun, Hylemya nigrimana 1 han, Hylemya vagans 1 han, Hylemya nigrimana/vagans 7 hunner, Hylemyza partita 3 hunner, Lasiomma seminitidum 2 hanner, Pegomya winthemi 1 hun.

Calliphoridae: Calliphora vicina 2 hanner 2 hunner, Calliphora vomitoria 1 han, Cynomya mortuorum 2 hunner, Lucilia ampullacea 2 hanner 3 hunner, Lucilia caesar 11 hanner 15 hunner, Lucilia illustris 20 hanner 47 hunner, Lucilia sericata 4 hunner, Melinda viridicyanea 1 hun, Pollenia angustigena 1 han 7 hunner, Pollenia labialis 1 hun, Pollenia vagabunda 1 hun.

Fanniidae: Fannia spp. 84 hunner, Fannia canicularis 1 han 12 hunner, Fannia clara 2 hunner, Fannia difficilis 1 han 5 hunner, Fannia pallitibia 1 hun, Piezura pardalina 1 hun.

Muscidae: Azelia spp. 22 hunner, Helina depuncta 25 hunner, Helina evecta 1 han, Helina impuncta 8 hunner, Hydrotaea armipes 19 hanner 99 hunner, Hydrotaea cyrtoneurina 2 hunner, Hydrotaea dentipes 3 hanner 11 hunner, Hydrotaea ignava 43 hanner 67 hunner, *Hydrotaea pilipes 4 hunner, Hydrotaea similis 2 hanner 6 hunner, Mesembrina meridiana 1 hun, Muscina levida 5 hanner 7 hunner, Muscina prolapsa 5 hanner 17 hunner, *Phaonia cincta 1 han. Dette er en sjælden art i hele sit udbredelsesområde. Den er knyttet til saftflåd i løvtræer, hvor hunnen lægger æg. I Holland er den klækket fra puparier fundet under barken på en skadet Hestekastanje. Om arten er fundet før i Danmark er lidt tvivlsomt. Der er ingen dyr i samlingen på Zoologisk Museum, men if. The Palaearctic Catalogue (Sóos & Papp), er den kendt. Derfor figurerer den som dansk art både på Fauna Europaea og Allearter/Naturbasen. Phaonia errans 1 hun, Phaonia pallida 5 hunner, Phaonia subventa 1 hun, Phaonia tuguriorum 2 hanner 7 hunner, Polietes lardarius 11 hanner 4 hunner. Sammenfattende om Egentlige fluer og lokning med døde dyr kan man sige, at det fungerer bedst i forhold til underfamilien Muscinae. Alle undtagen de tre Helina spp. og de fem Phaonia spp. tilhører den.

Sarcophagidae: Sarcophaga caerulescens 2 hanner 6 hunner, *Sarcophaga carnaria 1 hun. Dette er første gang denne angiveligt almindelige art er fundet på lokaliteten. At det er en hun, gør det selvfølgelig en smule mere usikkert, men S. carnaria kan kendes fra andre hunner i Sarcophaga (Sarcophaga) på, at bagkanten på 7. sternit er tydeligt bølget, hvor bagkanten hos de andre er lige. Det er let at se dette også uden at dissekere. *Sarcophaga depressifrons 1 hun, Sarcophaga incisilobata 7 hunner, Sarcophaga lehmanni 5 hanner, Sarcophaga cf. lehmanni 7 hunner, Sarcophaga melanura 2 hunner, Sarcophaga pumila 1 hun.

Konklusion:

Beliggenhed betyder noget. Man kan notere sig, at Springfluer (Sphaeroceridae) fuldstændig var fraværende i materialet. At højde over jorden spiller en rolle her var tydeligt allerede ved en placering bare 2½ meter oppe (2018). Buskfluen Dryomyza anilis, der ellers gerne opsøger stinkende sager som kadaver og ekskrementer, kunne knap nok lokkes opad. Den tendens kunne også ses ved indsamlingen i 2018. I det hele taget er forholdet mellem mængden af individer og antallet af arter et helt andet. Den højt placerede fælde med svinefars i 2018 indsamlede mere end dobbelt så mange dipterer, men cirka 20% færre arter. Selvfølgelig skal man tage med, at tidspunktet og lokkemidlet var forskellige. Rådnende rejer kunne jo være mindre attraktivt i sig selv! I øvrigt er udvalget af arter nogenlunde det samme: Flyvestærke fluer som Spyfluer, Kødfluer og Egentlige fluer gør det ingen forskel, om de skal op eller ned nogle ekstra meter. De ville formentlig udgøre den samme del af fangsten, også selvom fælden havde hængt dobbelt så højt.

Som et kuriosum skal det nævnes, at blandt de ikke-dipterer, der gik i fælden og det vil først og fremmest sige biller (især Ådselgravere), var der også en Sivgræshoppe, hun, altså en græshoppe der ikke kan flyve.

Kommentér

Lars Jørgen Grønbjerg
#1 Kommentar postet d. 25-01-20 kl. 21:09. Emne: Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer
Tak for afrapporteringen, Walther.

Selv om jeg ikke er "fluemand", er det altid interessant at høre om metoder og resultater af denne slags undersøgelser

Artslisten siger mig ikke meget, men dine fine kommentarer og uddybninger er spændende at læse om, så tak for det!

Mvh /LJ



Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#2 Kommentar postet d. 25-01-20 kl. 21:22. Emne: Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer
Imponerende arbejde! Mon gæret frugt havde givet et andet resultat? Jeg mener, normalt er der ikke lig i den højde, men måske træsaft eller frugt?

Men spændende resultater! Og historierne om dem

Kommentér

Rasmus Keis Neerbek
#3 Kommentar postet d. 26-01-20 kl. 13:19. Emne: Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer
Hej

Det er altså nogle spændende forsøg.

Jeg er i familie med en uddannet klatrer, der uden de store problemer laver elektrikerarbejde i loftet på grønlandske miner, hængende fra bropillerne på Storebæltsbroen eller i toppen af en TV-mast. Han bor på Amager, så hvis der en anden gang skal placeres noget i toppen af et træ, så sig lige til, så kan vi måske finde ud af noget. Det er mest tiden der er et problem, ikke udfordringen at komme op i sådan en smule træ

mvh, Rasmus

Kommentér

Jens Lund Hansen
#4 Kommentar postet d. 26-01-20 kl. 13:52. Emne: Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer
Spændende læsning!

I regnskoven bruger vi bue og pil tilkoblet et fiskehjul med en 0,20/0,25 fiskeline med det formål at kunne hejse sommerfuglefælder højt op i trækronerne.

Mvh. Jens

Kommentér

Walther Gritsch
#5 Kommentar postet d. 26-01-20 kl. 22:40. Emne: Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer
Hej alle

Tak for kommentarerne! Jeg vil have din klatrende slægtning in mente, Rasmus, til en anden god gang. Jeg havde i øvrigt både bue og pil og slangebøsse i tankerne.

Det er klart at udbyttet vil være et andet, hvis lokkemidlet ændres. Men man skal også besinde sig lidt på, hvad man bruger, for af erfaring ved jeg, at fx gærende frugt risikerer at ende med en meningsløs grød af Vinduesmyg

Kommentér

Jens Lund Hansen
#6 Kommentar postet d. 27-01-20 kl. 04:26. Emne: Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer
ADVARSEL:

Råddent animalsk materiale anvendes også som lokkemiddel i forbindelse med sommerfugle-monitoring i troperne.

Her er rådne padder og krybdyr (roadkills) nummer et, men man anvender også f.eks. rådne rejer og fisk, der er lettere tilgængelige i passende mængder.

Forrådnende animalsk materiale angives at indeholde potentielt meget farlige bakterier (for mennesker) og lokkeblandingerne skal håndteres med stor forsigtighed.

Som minimum skal der anvendes latex handsker og vil man være på den sikre side taler vi om ansigtsskærm og overtræksdragt!

Jeg kender et par internationale sommerfugleeksperter, der af sikkerhedsmæssige grunde er stoppet med at anvende rådnende animalsk lokkemateriale i felten.

Dette nævnt i det tilfælde Walther´s fangstmetoder med råddent kød skulle tjene til inspiration for andre.

Mvh. Jens



Kommentér

Simon Haarder
#7 Kommentar postet d. 27-01-20 kl. 09:29. Emne: Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer
Endnu en spændende tilføjelse til føljetonen. Tak for den! Og parasitologen bliver jo helt eksalteret, når du ligefrem finder insekt-vektoren for øjenorm!

Kommentér

Simon Haarder
#8 Kommentar postet d. 27-01-20 kl. 20:42. Emne: Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer
.... og rundormen spredes nordpå med adskillige rapporter om inficerede hunde i Tyskland og - frisk fra trykpressen - nu også i en tysk patient: - se linket HER (undskyld for semi-trådkapring )

Kommentér

Hans Lützhøft
#9 Kommentar postet d. 24-04-20 kl. 06:07. Emne: Rejecocktail – 14 dage med lokning efter fluer
Er I klar over at der ved lov skal våbentilladelse til for at eje/ bruge en slangebøsse Det er faktisk ikke en joke.

Hvis I tvivler så se Søren Ryges sjove udsendelse på DR.

- se linket HER

Mere så I ikke bliver overrasket, når I bliver hentet af lovens lange arm



Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator