Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. september 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 1 - Gå til side 1

 

Navn Forum -> Natur- og miljøpolitik -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Jens Lund Hansen
Alarmerende lav straf for faunakriminalitet (Læst 1406 gange) Postet d. 08-03-20 kl. 12:15
Sidste år blev to mænd fra hhv. Randers og Aalborg taget i at have indfanget 30 truede (og fredede) sommerfugle i Norge.

Efter et tip fra norsk politi blev deres hjem efterfølgende ransaget af dansk politi. Efter gennemgang af deres samlinger blev der fundet 190 eksemplarer af sommerfugle, der er på Cites listen.

Nu er der faldet dom i sagen (om de 190 ulovligt indsamlede sommerfugle).

De har tilsammen fået en bøde på 22.000 kr, hvilket svarer til en gennemsnitsbøde på 116 kr/sommerfugl.

- se linket HER

Det er en straf, der er fuldstændig blottet for afskrækkende effekt. Der er med denne dom sat en præcedens for at ulovlig indsamling af fredede sommerfugle trygt kan fortsætte uden nævneværdige konsekvenser.

Mvh. Jens



Kommentér

Eva Hansen
#1 Kommentar postet d. 08-03-20 kl. 12:24. Emne: Alarmerende lav straf for faunakriminalitet
Jeg synes det lød voldsomt, at der var konfiskeret hele 20 flyttekasser fyldte med sommerfugle, formoder de har været anbragt i udstllingskasser..

Selvfølgelig ikke fredede og truede eksemplarer allesammen.

Men jeg har aldrig kunnet se formålet med, at indfange og dræbe dyr, blot for at samle på dem, og det uanset det så er insekter, udstoppede fugle eller storvildttrofæer.



Kommentér

Jan Sørensen
#2 Kommentar postet d. 08-03-20 kl. 12:38. Emne: Alarmerende lav straf for faunakriminalitet
Du har fuldstændig ret Jens.

Der er jo tale om "Pebernødder" i forhold til forbrydelsen.

For hvad kunne de ikke, have tjent på vider salg, og det er jo her det store problem er, der er nogen der gladelig køber.

Nej større bøde og i spjældet med dem, og de skal så tvinges til at lære noget om Naturbevarelse.

MVH.

Jan

Kommentér

Johnny Hedegaard
#3 Kommentar postet d. 08-03-20 kl. 13:03. Emne: Alarmerende lav straf for faunakriminalitet
En avis har bl.a. følgende:

"......Seniorbiolog Thor Hjarsen fra WWF Verdensnaturfonden er oprørt over sagen og havde gerne set højere bøder.

- Men det væsentlige er, at vi nu har fået bekræftet længere tids rygter om, at der er et miljø af illegale sommerfuglesamlere, også i Danmark......".

Mvh.

Johnny H.

Kommentér

Jens Lund Hansen
#4 Kommentar postet d. 08-03-20 kl. 13:34. Emne: Alarmerende lav straf for faunakriminalitet
Ad #3

Uenig!

Det er fuldstændigt uvæsentligt.

Det væsentlige i denne sag er at vores politikere og domstole ikke prioriterer faunaforbrydelser og at vores naturbeskyttelsesorganisationer/naturinteresseorganisationer tilsyneladende ikke har magter opgaven, at få politisk indflydelse.

Mvh. Jens

Kommentér

Rasmus Keis Neerbek
#5 Kommentar postet d. 08-03-20 kl. 15:14. Emne: Alarmerende lav straf for faunakriminalitet
Hej

Jeg er lidt usikker på dommen her. Hvorfor er det ikke de norske myndigheder, som afsiger en dom? Jeg troede som udgangspunkt, at straffen blev udmålt i det land, som forbrydelsen blev begået i?

Og så kan det jo godt være, at der med kasserne med ulovligheder også er begået kriminel handling herhjemme, men her lyder det som om det er en samlet strafudmåling?

Nogen der er lidt mere inde i juraen?

mvh, Rasmus

Kommentér

Jan Sørensen
#6 Kommentar postet d. 08-03-20 kl. 15:30. Emne: Alarmerende lav straf for faunakriminalitet
Du har ret Rasmus de burde da også straffes i Norge, men måske har de to lande indgået en aftale om rettergang i Danmark?

MVH.

Jan



Kommentér

Johnny Hedegaard
#7 Kommentar postet d. 08-03-20 kl. 17:12. Emne: Alarmerende lav straf for faunakriminalitet
Jens L. Hansen, #4 -

Du har da ganske ret, når du peger på diverse naturorganisationers manglende politiske indflydelse.

Og evt. strafudmåling bør naturligvis justeres.

At den ene angiveligt er redaktør og udgiver af artikler til diverse tidsskrifter burde være yderligere skærpende omstændighed. Og måske skulle vedkommende have tillægsstraf for at lyve, idet han citeres for "ikke at vide at det var truede arter".

Men at kalde det fuldstændigt uvæsentligt at

"... vi nu har fået bekræftet længere tids rygter om, at der er et miljø af illegale sommerfuglesamlere, også i Danmark......" er i mine øjne at skyde en anelse over målet.

Det vil formodentlig gøre det nemmere at opklare ulovligheder, når man ved hvilke kredse der skal kigges efter i sømmene.

Man kan også få den kætterske tanke, at der må være fagfæller som kender/har kendt til disse ulovligheder, men af venskabelige årsager vælger at tie.

Mvh.

Johnny H.



Kommentér

Peer Jeppesen
#8 Kommentar postet d. 09-03-20 kl. 10:12. Emne: Alarmerende lav straf for faunakriminalitet

Artsfredningsbekendtgørelsen har jo en straf-ramme der i visse tilfælde indebærer fængselsstraf ved ulovlig indsamling af fredede planter og dyr.

Det er dog spørgsmålet, om sommerfugle-arterne i denne sag er omfattet af den bekendtgørelse.

Enig i, at også den europæiske fauna bør beskyttes i lovgivningen.

Mvh.

Peer

Kommentér

Jens Lund Hansen
#9 Kommentar postet d. 09-03-20 kl. 12:43. Emne: Alarmerende lav straf for faunakriminalitet
Ad #5,6 og 8:

I medierne omtales udelukkende 190 eksemplarer af sommerfugle fra de dømtes samlinger. Det drejer sig om udenlandske arter, der er på SITES listen.

Derfor læser jeg sagen som en dom for overtrædelse af Washingtonkonventionen.

Den ulovlige fangst af norske sommerfugle er ikke omfattet af Washingkonventionen, idet sommerfuglene jo ikke blev fragtet ud af Norge.

Den norske sag er defor en overtrædelse af norsk lovgivning omkring artsfredning og må derfor være en separat sag.

Spørgsmålet om en dansk ret kan dømme faunaforbrydelser begået i et andet land er straks lidt mere indviklet. Her skal interesserede gå dybere i spørgsmålet om "dansk strafmyndighed (jurisdiktion)" og straffelovens paragraffer 6-9. Her vil det formentlig være "det aktive personalprincip" der er relevant (paragraf 7 og muligvis 8). Handlingen skal være strafbar både i Danmark og det pågældende land, hvor forbrydelsen er begået.

Umiddelbart ser det, som nævnt, ikke ud til at den norske sag har været behandlet i den retssag, der omtales i medierne.

Mvh. Jens



Kommentér

Side 1 af 1 - Gå til side 1

 




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator