Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

4. juli 2008

Sommerfugle tørster i tørken

Forsommeren har været den rene elendighed for vores sommerfugle. Det

dokumenterer Fugleognatur.dk, der er Danmarks største hjemmeside for folkelig

naturovervågning.

Der er ganske enkelt indrapporteret langt færre sommerfugle

end i et normalt år.

Naturvejleder Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, mener at manglen på

sommerfugle, som for eksempel ildfugle og takvinger, skyldes to ting. For det

første er larverne bukket under, da deres føde er forsvundet som dug for solen.

De grønne planter, som larverne lever af, er simpelthen visnet væk i den værste

tørke i mands minde. Og som om det ikke skulle være nok, skal de voksne

sommerfugle lede længe efter føden. Tørken har nemlig gjort blomster med nektar

til en sjældenhed i sommerlandet.

Heldigvis er tørken ikke fatal for sommerfuglene. De arter, der er få af i år,

lægger alle mange æg, når forholdene er gunstige. Og de kan gøre det flere

gange i løbet af sommeren. Så de skal nok komme igen. Vi skal bare have noget

regn.

Yderligere info:

Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, mobiltlf. 61555147.


Foto: Morten DD Hansen

De senest indberettede arter i Naturbasen: