Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
30. maj 2020
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Karplanter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Lis Ravnsted-Larsen
Holdning til høst af vilde planter. (Læst 327 gange) Postet d. 23-05-20 kl. 10:28
Jeg har lige læst et indlæg på Danmarks Radios web-site, hvor man opfordrer folk til at samle vilde planter. - se linket HER

Jeg er ked af den trend, da jeg kan være nervøs for, om fx Strand-Kål kan tåle en sådan beskatning.

Desværre nævnes Skvalderkål, Stor Nælde og Ramsløg ikke i artiklen. De vil udmærket kunne tåle høst er det min bedste vurdering.

Er jeg for bekymret? Mvh Lis



Kommentér

Jørgen Christiansen
#1 Kommentar postet d. 23-05-20 kl. 11:21. Emne: Holdning til høst af vilde planter.
Lis Er meget enig i din holdning til høst af Standkål. Mener at bestemte strande burde fredes for høst/indsamling af Strandkål. Vi har en af de største bestande af Strandkål i verden, og den bør vi passe på. Ved indsamling af Strandkål kan den hurtigt blive til en truet art,

Jørgen

Kommentér

Lis Ravnsted-Larsen
#2 Kommentar postet d. 23-05-20 kl. 11:23. Emne: Holdning til høst af vilde planter.
- tak for dit indlæg Jørgen. Jeg har mailet til journalisten, og hvis der er flere, der ligesom jeg er bekymret, kan vi jo maile til journalisten, at jeg ikke er alene om den bekymring. Mvh Lis

Kommentér

Benedikte Szanday
#3 Kommentar postet d. 23-05-20 kl. 11:37. Emne: Holdning til høst af vilde planter.
Jeg er helt enig med deg, Lis.

Her i Norge har høsting av ville planter blitt promotert heftig både i aviser og av kjente kokker, og resultatet er blitt at lokale og sårbare bestander av de mest brukte plantene har minket kraftig i antall. Problemet er at når det oppstår et marked for en vare, vil noen forsøke å tjene penger på det, og plukker i store kvanta.

- se linket HER

Et annet problem er at folks plantekunnskaper ikke alltid er like gode, og det har skjedd en del forgiftninger der plukkerne har forvekslet bladene av Ramsløk med Liljekonvall.

Mvh Benedikte.

Kommentér

Lis Ravnsted-Larsen
#4 Kommentar postet d. 23-05-20 kl. 12:03. Emne: Holdning til høst af vilde planter.
- tak Benedicte. Jeg vil se, hvor mange her på sitet, der også er bekymrede, og så forsøge at mailet til journalisten Maria Lise Behrendt, for at give udtryk for vores bekymring.

Men det er ikke let. Jeg mener at selv naturvejledere hos Naturstyrelsen er på den trend med at inspirere til spise planter høstet i naturen.

Mit synspunkt er, at mange arter i vilde bestand kan tåle at blive høstet, men der skal lidt omtanke og kendskab til bestandene for, at det er forsvarligt. Mvh Lis

Kommentér

Mogens Bohl Pedersen
#5 Kommentar postet d. 23-05-20 kl. 18:40. Emne: Holdning til høst af vilde planter.
Hej Lis,

Jeg er også bekymret over den beskrivelse der er i DR artiklen "Spis a la Noma" af Maria Lise Behrendt. Der kan (vil) ske en nedslidning af sårbare lokaliteter og plantesamfund når mange vil spise "naturligt". Der er i og for sig intet forkert i at spise planter fra naturen, men bag det hele ligger den forståelse at den natur der gør nytte (det vil sige det som vi kan proppe i hovedet eller bruge) er god natur resten er mennesket ret ligeglad med.

Da jeg i 1974 begyndte at læse biologi (som retning som hovedfagsbotaniker) var der ældre famliemedlemmer som spurgte mig "Hvilken nytte der var i sådan et studie?". Den holdning gennemsyrer desværre stadig vores samfund dag idag. Yderligere er der igennem mange år på det uddannelsesmæssige område sket et skifte fra dannelse til curriculær viden. Sagt lidt hårdt: "Al uddannelse der giver sorte tal på bundlinien er god uddannelse, mens dannelsesbaseret uddannelse er spild af tid og penge". Jeg har som underviser i de sidste år af mit arbejdsliv mærket den samfundsholdning. Jeg håber ikke at det ved siden af spørgsmålet men forståelsen og glæden ved vores natur må være det vigtigste for os som mennesker. I øvrigt kan folk gennem forskellige frøhandlere og genbanker købe frø som de kan dyrke hjemme.

mvh

Mogens



Kommentér

Lis Ravnsted-Larsen
#6 Kommentar postet d. 23-05-20 kl. 19:24. Emne: Holdning til høst af vilde planter.
Hej Mogens. Tak for din holdningstilkendegivelse. Jeg er glad for, at jeg ikke er alene med min bekymring.

Er netop kommet hjem fra udflugt til stranden med et barnebarn og min datter, hvor jeg, imens barnebarnet samlede smukke sten, nød synet af to eksemplarer af Strandkål. Intakte. Burde have taget billeder. Meget smukt. Måtte en højere magt holde sin hånd over planterne.

Personligt kan jeg føle mig lidt magtesløs, og som du beskriver, kan man godt virke lidt som en "tumpe", hvis man hævder det synspunkt, at man skal respektere naturen og dens behov.

Jeg har et par år levet af at være botaniker (utroligt men sandt!). Jeg vadede fire dage om ugen igennem utallige moser og kan huske, jeg i kontakt med en lodsejer blev spurgt, om jeg virkeligt fik penge for det !! Underforstået at gå rundt og se på blomster skal man da ikke have løn for.

Jeg håber du - og evt. andre - vil maile journalisten og nævne vores bekymring. Holdningsændring kan måske etableres, men som du skriver er det et fundamentalt filosofisk spørgsmål - er vi til for naturen eller er den til for os.

Mit synspunkt er bl.a., at vi i Danmark ikke har hungersnød, så vores overlevelse er ikke afhængig af indsamling af arter, som måske ikke tåler den høst. Det har i historiens løb været anderledes. Jeg husker vi som studerende smagte på lichen-brød, hvilket man efter sigende skulle have forstrukket kosten med i hungerperioder i Scandinavien. Kors - det var lækkert efter sådan en gang lichen-brød at kunne gå ned på den lokale kina-grill og få deres bedste forårsrulle. Bedste hilsner Lis

Kommentér

Jens Lund Hansen
#7 Kommentar postet d. 24-05-20 kl. 00:30. Emne: Holdning til høst af vilde planter.
Hej Lis

Der er sandelig god grund til at være bekymret over vores naturtilstand og -forvaltning.

Men heldigvis er der ingen grund til bekymring med hensyn til Strandkålen og en mulig overhøst til mad.

Strandkålen, som man finder den vildtvoksende og ikke mindst på nuværende stadium er grov, ram, bitter og USPISELIG. Jeg har selv prøvet at spise den på en spejdertur.

Strandkål var førhen ret almindeligt dyrket i køkkenhaverne herhjemme, men den kræver en speciel form for dyrkning.

Det er de hvide forårsskud, som er drevet frem under total skygge som man spiser. I stil med hvide asparges og cikoriesalat.

Altså ingen grund til bekymring. Tvivlere opfordres til at plukke et blad eller 2 og prøve. Strandkål er en staude og tager ingen skade af at miste et par blade.

Men nu er man altså forberedt på hvad der venter.

Mvh. Jens



Kommentér

Lis Ravnsted-Larsen
#8 Kommentar postet d. 24-05-20 kl. 10:08. Emne: Holdning til høst af vilde planter.
Hej Jens. Tak for dit indlæg. Det fremgår desværre ikke af artiklen på DR, at arten er absolut uspiselig som udvokset, som du beskriver. Så meget desto værre, hvis folk indsamler den på grund af omtalen, og så ikke kan spise den.

Dog - det er ikke min erfaring. Jeg må erkende, at jeg i ungdommeligt overmod for vel knap 40 år siden på sommerlejr med Feltbotanisk Klub har indsamlet og spist Strand-Kål. Vi spiste kun bladstilkene i en stuvning og det smagte ganske udmærket, men jeg fortryder stadig, at vi ikke bare købte nogle lokalt producerede grøntsager i en vejbod.

Mit synspunkt er stadig at mange bestand er under så hårdt pres, at der ikke er grund til at spise nogle væk.

Et af de store problemer i Danmark er jo at begrænse madspild, så hvis man mangler vitaminer og andet godt, kan man evt. besøge nogle af de udmærkede organisationer, der arbejder med distribuering af overskudsmad.

Og så er der masser af bestande, der udmærket kan tåle at blive høstet vildt fx Ramsløg, Stor Nælde og Skvalderkål, foruden alle frugterne - Hyldebær, Hybenrose, Slåen, Havtorn m.m. Så jeg ville foretrække, at det alene var dem, der blev nævnt af DR. Mvh Lis

Kommentér

Per Taudal Poulsen
#9 Kommentar postet d. 24-05-20 kl. 10:15. Emne: Holdning til høst af vilde planter.
Det er kloge ord fremsagt af alle kommentatorerne i denne tråd

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares

Naturbasen ID

Kan du hjælpe med at bestemme arten herunder og færdigøre observationen?



Klik på billedet for mere information





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator