|
|
En entomologisk bonanza-uge: Fire danmarksnye arter på tre dage.
Det var været en god uge indtil videre! Mandag undersøgte jeg nabohusets bånd-pil (Salix viminalis) for bladrandsgaller. Både galmyg, galmider og bladhvepse kan forårsage bladrandsindrulninger, og en korrekt artsbestemmelse afhænger af en sikker identifikation af værtsplanten. Hele tre arter af bladhvepse er kendt som bladrandsrullere på bånd-pil, nemlig Euura anglica, E. piliserra og E. scotaspis (disse, og andre arter med lignende gallemorfologi på pil, blev tidligere placeret i slægten Phyllocolpa). Af disse er E. anglica den eneste art, som ikke tidligere er registreret fra Danmark - og det var selvfølgelig lige præcis den art jeg fandt på Knudshoved Odde i mandags! I alt fandt jeg fire beboede galler; alle larverne havde de karakteristiske sorte plamager på de to sidste baggkropssegmenter, samt sorte "terminaltapper" (pseudocerci) (øverste række). De to andre arter er ikke sortfarvet på de afsluttende bagkropsled. Dagen efter - tirsdag - tjekkede jeg en anden båndpilelokalitet i vordingborgområdet, og søreme om der ikke var bid igen: Alle 13 undersøgte larver var E. anglica. Arten har flere generationer om året, så det burde være muligt at finde den sommeren igennem. Det kunne være interessant at vide mere om dens faktiske udbredelse i Danmark samt fordelingen af de tre arter på bånd-pil. Indtil videre har jeg ikke set skyggen af E. scotaspis og E. piliserra! Men husk - et kig til larven og et diskret farvetjek af bagdelen er nødvendigt :-) Euura anglica: bladmineerders.nl... Euura piliserra: bladmineerders.nl... Euura scotaspis: bladmineerders.nl... Onsdag gik turen til København, hvor jeg lagde turen forbi en gammel yndlingslokalitet: Søndermarken. Parken huser adskillige ældre ikke-hjemmehørende egearter, eksempelvis rød-eg (Quercus rubra) og tyrkisk eg / frynse-eg (Quercus cerris), foruden den sædvanlige stilk-eg (Querbus robur). Jeg har tidligere fundet en række interessante galler på disse egetræer, inklusiv et par danmarksnye galhvepse, og de skuffede heller ikke denne dag. Hele to arter af bladlus – vingede hunner af Myzocallis boerneri (midterste række, venstre) og nymfer af Hoplocallis picta (midterste række, højre) – var til stede på bladundersider af alle tre frynseege, som jeg kunne komme til. Førstnævnte bladlus er primært tilknyttet frynseeg, mens publicerede fund af sidstnævnte art oftest er associeret med en helt tredje egeart: sten-eg (Quercus ilex). De er dog meget sjældent tilknyttet vores hjemlige ege-arter (stilk-eg, Q. robur, og vinter-eg, Q. petrea) Begge arter er ikke registeret fra hverken Danmark eller resten af Skandinavien, ej heller af vores nyligt afdøde bladlusgruru Ole Heie, hvilket ikke er så overraskende, værtstræerne taget i betragtning. Dagen efter, om torsdagen, fandt jeg begge arter på et par ensomme, plantede frynseege på Vordingborg station – 100 km fra første fundsted! Myzocallis boerneri: influentialpoints.com...Myzocallis_boerneri_Turkey_oak_aphid Hoplocallis picta: influentialpoints.com...Hoplocallis_picta … Derudover er rød-eg (Q. rubra) og sten-eg (Q. ilex) vært for endnu et par Myzocallis-specialister, nemlig hhv. Myzocallis walshii (influentialpoints.com...Myzocallis_schreiberi_Holm_oak_aphid) og M. schreiberi (bladmineerders.nl...) – endnu ikke kendt fra DK, find dem før din nabo! Sidst, men ikke mindst, fandt jeg markante filtgaller på to blade af frynse-eg i Søndermarken. De sammenfiltrede hår (”erineum”) på bladundesiden kombineret med et hævet område på oversiden er en god galmide-indikator, og lignende gallemorfologi kendes eksempelvis fra valnødegalmide (Aceria erinea). Her er vi ude i endnu en Danmarks/Skandinaviensny art: galmiden Aceria cerrea (nederste række. Denne art fandt jeg ikke på stationsområdet i Vordingborg, så måske den er mere sporadisk forekommende? Det må fremtiden vise! Så hvis I kommer forbi en frynse-eg i en gammel slotshave eller lignende, så tjek for bladlus og filtgaller! Der er næsten garanti for noget spændende 8-) |
Denne tråd stammer fra vores forum-arkiv og kan derfor ikke besvares.
Du kan i stedet få hjælp til identifikation af dyr, planter og svampe ved at oprette en artsbestemmelse.