Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
9. august 2020
 

Artikler

Artikeloversigt | Skriv ny artikel | Seneste artikler | Opdaterede artikler | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Artikler -> Nyheder

Poul Ulrik
Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK (Læst 561 gange) Postet d. 09-07-20 kl. 17:54
Blødvingen Malthodes lobatus  Kiesenwetter 1852  fundet i DK (På en fridag den 7. juli 2020 gik jeg en tur i Ledøje, inden jeg tog i Porsemosen. Som så ofte før r)
Foto: Poul Ulrik
Klik på billedet for original størrelse (800 x 600)

På en fridag den 7. juli 2020 gik jeg en tur i Ledøje, inden jeg tog i Porsemosen. Som så ofte før rystede jeg græs, urter og buske nær gadekæret i håbet om at finde nogle smådyr, jeg kunne føje til listen over arter fra lokalområdet. Den sjove, store snudebille Otiorhynchus pseudonothus, som jeg godt nok havde fundet et par gange tidligere i år, var tilsyneladende det bedste fund, men i min bakke var der også en lille (2-3 mm) blødvinge, som så interessant ud. Efter turen i mosen fik jeg tid til at fotografere dagens dyr, men den lille bille kunne jeg ikke umiddelbart genkende som andet end en Malthodes sp. en hun.

Lidt søgning på nettet gav dog et ganske godt match i form af M. lobatus. Yderligere research afslørede dog, at den ikke var kendt fra DK, men den figurerede på Jan Pedersens liste over forventelige arter, da den bl.a. har bredt sig til det nordlige Tyskland. Således opmuntret ved tanken om en mulig ny art for landet, sendte jeg en besked med et vedhæftet billede til Jan om aftenen. Han medgav, at der var flere ting, der så lovende ud, bl.a. de ret korte vingedækkere og temmelig korte følehorn, men den meget lignende M. pumilus kan variere en del, så han kunne ikke fastslå arten med sikkerhed. Meget frustrerende, men Jan var frisk på at smutte forbi Ledøje, så snart vejret - og familien - tillod det, for at lede efter flere eksemplarer. De to nævnte arter har en meget speciel kønsfordeling, idet der kan optræde mere end 1000 hunner for hver han. Hanner er nemmere at artsbestemme, men hvis man finder mange ens hunner, vil det i sig selv kunne bekræfte arten.

Allerede næste aften var vejret mere stabilt og vinden noget aftaget, så Jan meldte sin ankomst efter spisetid. En eftersøgning ved gadekæret var resultatløs, og det virkede som om, vi ledte efter en meget lille nål i en meget stor høstak. Heldigvis gik vi ned mod engen sydvest for byen, da Jan havde en idé om, at chancen var størst i nærheden af fugtige steder. Her lykkedes det hurtigt at finde nogle eksemplarer, og i alt fandt vi ca. 40 af de små biller i græsset langs grusstien. Jan tog hjem, og jeg sprang på hovedet i seng i bevidstheden om, at vækkeuret ville ringe klokken kvalme. Det var dog glædeligt at vågne til en besked fra Jan, der kunne bekræfte M. lobatus. Der var godt nok kun hunner, men de havde alle meget kortere vingedækkere, end M. pumilus har. Desuden lader det lyse 1. følehornsled og en lidt anden hovedfacon til at være gode kendetegn for arten, omend det tilsyneladende ikke er nævnt i litteraturen.

Vh Poul

Kommentér

Elisabeth Siegel
#1 Kommentar postet d. 09-07-20 kl. 21:43. Emne: Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK
Superflot, Poul. Stort til lykke med den!!

Vh Elisabeth

Kommentér

Linda Kjær-Thomsen
#2 Kommentar postet d. 09-07-20 kl. 22:33. Emne: Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK
Sådan!

Igen igen

Kommentér

Mathias Holm
#3 Kommentar postet d. 10-07-20 kl. 01:04. Emne: Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK
Det var da utroligt, Poul!

Tillykke med både denne og klanneren.

Mvh. Mathias

Kommentér

Poul Ulrik
#4 Kommentar postet d. 10-07-20 kl. 12:56. Emne: Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK
Mange tak for lykønskningerne

Det er alligevel lidt overraskende, hvor meget man kan finde ved intensivt lusk nær hjem og job gennem længere tid!

Vh Poul

Kommentér

Ole Martin
#5 Kommentar postet d. 10-07-20 kl. 21:01. Emne: Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK
Hej Poul.

Som jeg efterhånden har skrevet flere gang, så har du næse på nye, danske arter. Endnu engang tillykke med et interessant fund.

Nu må du passe på, så du ikke får øgenavnet "ham med næsen", som salig Victor Hansen omtalte en ligeledes dygtig billenørd, Andreas Sørensen, for omkring 50 år siden. Men du fortjener denne hædersbetegnelse !

Vh. Ole

Kommentér

Bo Valeur
#6 postet d. 10-07-20 kl. 21:21. Emne: Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK
Imponerende som du ryster nye arter ud af ærmet Poul

Mvh

Bo

Kommentér

Erik Poulsen
#7 Kommentar postet d. 10-07-20 kl. 21:33. Emne: Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK
Hvor er det flot. Tillykke.

Kommentér

Poul Ulrik
#8 Kommentar postet d. 11-07-20 kl. 16:38. Emne: Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK
Endnu en gang tak

Man bestemmer jo heldigvis ikke selv sine tilnavne, men tak for den sjove sammenligning med "manden med næsen", Ole

Vh Poul

Kommentér

Ole Martin
#9 Kommentar postet d. 11-07-20 kl. 20:27. Emne: Blødvingen Malthodes lobatus Kiesenwetter 1852 fundet i DK
Hej Poul.

Det var nok ikke helt rigtigt at sammenligne dig med "ham med næsen". Han fik tilnavnet, fordi han overfor Victor Hansen nærmest hoverede med, "at man har jo næse for at finde de sjældne biller". Du er mere beskeden og praler i hvert fald ikke med de gode fund. Jeg håber, du kan opretholde gejsten, da det er en fryd at læse om de fyldige fundomstændigheder, du serverer for os.

Vh. Ole

Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail hvis artiklen kommenteres



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator