Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
26. oktober 2021
 

Forum

Forumoversigt | Start ny tråd | Seneste tråde | Aktive tråde | Ubesvarede tråde | Retningslinjer


Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>

Navn Forum -> Årevingede insekter -> Seneste tråde | Aktive tråde | Ny tråd | Ubesvarede tråde

Kevin Kuhlmann Clausen
Formica exsecta/presselabris/foreli (Læst 458 gange) Postet d. 26-07-20 kl. 20:27
Jeg hentede i dag et par myrer på det tørre græsland bag huset, for at tjekke om jeg kunne få sat navn på de små soleksponerede tuer af findelt græs som er dukket op der.

Der er næppe tvivl om at arten tilhører Formica exsecta-gruppen, med hovedets tydelige konkave bagrand, men herefter bliver jeg noget mere usikker.

Når jeg læser i felthåndbogen og sammenligner med mine dyr synes jeg at korte læbepalper, et enkelt hår på mundskjoldet og manglende bule på samme samlet set peger på presselabris - men holder den vand?!

Er der hjælp at hente? Indsamlet i Voervadsbro i dag.

/Kevin

Formica exsecta/presselabris/foreli (Jeg hentede i dag et par myrer på det tørre græsland bag huset, for at tjekke om jeg kunne få sat na)
Kevin Kuhlmann Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Jørn Bittcher
#1 Kommentar postet d. 27-07-20 kl. 14:52. Emne: Formica exsecta/presselabris/foreli
Hej Kevin,

Mit helt subjektive indtryk og sandsynligheden taler for at du har ret i Formica pressilabris, men der vil være en stor usikkerhed ved at konkludere sådan.

Felthåndbogen er vist noget forældet for denne svære gruppe.

Du skal kigge på behåringen på bagkroppens overside. Udover den meget fine liggende behåring over hele bagkroppen, har arterne flere eller færre kraftigere, mere eller mindre udstående børster (som let knækker af).

Hvis de kraftigere børster helt mangler på oversiden af de 3 forreste bagkropsled og kun findes på de efterfølgende, og der samtidig mangler hår i øjnene (eller de er meget korte, dvs. kortere end ca. 8 µm), så har du udelukket Formica exsecta og Formica forsslundi.

Tilbage er så Formica pressilabris og Formica foreli, som i mange tilfælde kun kan adskilles tilpas sikkert ved morfometri på redeprøver. Det mest signifikante kendetegn mellem disse to er den gennemsnitlige tæthed af behåringen mellem ocelli på hovedet, men der er overlap mellem de to arters variationsbredde.

Hvis du får begrænset mulighederne til Formica pressilabris og Formica foreli, så tyder lokaliteten mest på Formica pressilabris, da Formica foreli er en varmekrævende art, der især findes på meget lavt eller sparsomt bevokset sandjord.

mvh Jørn

Besvar | Kommentér

Kevin Kuhlmann Clausen
#2 Svar postet d. 27-07-20 kl. 22:01. Emne: Formica exsecta/presselabris/foreli
Hej Jørn

Mange tak for det grundige (omend lettere nedslående ) svar. Nu er jeg jo en stædig rad, så jeg har været omme bag huset og indsamlede 20 nye individer og fundet stereoluppen frem på ny. Jeg har også bladret lidt på nettet og været igennem nøglen på antwiki (- se linket HER - måske den du også refererer til) og en artikel med beskrivelse af arterne af B. Seifert (- se linket HER).

Ved hjælp af din fine beskrivelse om bagkroppens behåring (og en lignende i nøglen) var det forholdsvist nemt at afskrive exsecta og forsslundi. Nøglen på antwiki angiver dog at det kun drejer sig om de 2 forreste bagkropsled. Alle individer manglede således børster på oversiden af de 2 forreste bagkropsleds, og nogle mangler også på 3 led, mens andre har et enkelt eller to (se foto #2 som eksempel). Så langt så godt.

Jeg sammenlignede herefter seta på bagerste tibia (se foto #3), som ud fra sammenligningen med fig. 2 i Seifert (2000) synes at bekræfte pressilabris blandt de der viste arter. F. foreli er dog ikke afbildedet der, og den kan muligvis se ud på samme måde?!

Endelig har jeg kigget på behåringen mellem ocelli på mellem 12 og 15 individer, og må på den baggrund konkludere at den er meget tynd. Jeg har kun billederne i ovennævnte kilder at sammenligne med, og ikke tidligere erfaring med forskellen mellem de 2 arter, men jeg kan simpelthen ikke forestille mig at disse skulle være "very dense" med nøglens ord? Et udpluk af (halvdårlige) billeder fra 3 individer ses på foto #4, #5 og #6. Ved sammenligning med fig. 13 og 14 i Seifert ligner det i min optik pressilabris.

Seifert skriver at bagkroppens børster oftest starter bagerst på 3. bagkropsled på pressilabris og bagerst på 4. bagkropsled på foreli. Jf. beskrivelsen ovenfor så forekommer hos i hvert fald nogle individer børster på 3. i min "samling". Jeg bilder mig også ind at "skaftet" (scape) er relativt kort (som beskrevet for pressilabris), men det kan godt være det er mig der ser hvad øjnene forventer. Endelig, så synes jeg at dyrene generelt er for blanke og skinnende til beskrivelsen af foreli, der betegnes som mat og mindre blank (vel grundet behåringen - se foto #7).

Mht. økologien/lokaliteten, så er vi faktisk på sandet jord med relativ lav vegetation (omkring tuen står græsser, alm. torskemund, lancet-vejbred, håret høgeurt og blåhat, se foto #8). Men det er selvfølgelig ikke en sydvendt kystskrænt eller lignende hvis det er hvad der skal til for foreli - nærmere en sandet, næringsfattig eng/skovlysning.

Summa summarum, så hælder jeg klart til at det må være pressilabris, men jeg er tydeligvis novice her, så det vægter ikke nødvendigvis så tungt. Sig endelig til hvis du kan se noget andet end mig, eller hvis der er flere guldkorn i ærmet?

Dbh. Kevin

Besvar | Kommentér

Kevin Kuhlmann Clausen
#3 Kommentar postet d. 27-07-20 kl. 22:03. Emne: Formica exsecta/presselabris/foreli
Foto #2

Formica exsecta/presselabris/foreli (Foto #2)
Kevin Kuhlmann Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Kevin Kuhlmann Clausen
#4 Kommentar postet d. 27-07-20 kl. 22:04. Emne: Formica exsecta/presselabris/foreli
Foto #3

Formica exsecta/presselabris/foreli (Foto #3)
Kevin Kuhlmann Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Kevin Kuhlmann Clausen
#5 Kommentar postet d. 27-07-20 kl. 22:05. Emne: Formica exsecta/presselabris/foreli
Foto #4

Formica exsecta/presselabris/foreli (Foto #4)
Kevin Kuhlmann Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Kevin Kuhlmann Clausen
#6 Kommentar postet d. 27-07-20 kl. 22:06. Emne: Formica exsecta/presselabris/foreli
Foto #5

Formica exsecta/presselabris/foreli (Foto #5)
Kevin Kuhlmann Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Kevin Kuhlmann Clausen
#7 Kommentar postet d. 27-07-20 kl. 22:07. Emne: Formica exsecta/presselabris/foreli
Foto #6

Formica exsecta/presselabris/foreli (Foto #6)
Kevin Kuhlmann Clausen har vedhæftet dette billede
Klik på billedet for original størrelse (800 x 600)
Besvar | Kommentér

Kevin Kuhlmann Clausen
#8 Kommentar postet d. 27-07-20 kl. 22:09. Emne: Formica exsecta/presselabris/foreli
Foto #7

Formica exsecta/presselabris/foreli (Foto #7)
Kevin Kuhlmann Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Kevin Kuhlmann Clausen
#9 Kommentar postet d. 27-07-20 kl. 22:10. Emne: Formica exsecta/presselabris/foreli
Foto #8. Kolonien ses nederst til højre.

Formica exsecta/presselabris/foreli (Foto #8. Kolonien ses nederst til højre.)
Kevin Kuhlmann Clausen har vedhæftet dette billede
Besvar | Kommentér

Side 1 af 2 - Gå til side 1 2

 Næste side | >>




Email notificering
Du modtager en e-mail når dit indlæg besvares



Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator